§ 1.§-link ↗
Det er ikke tilladt at besidde eller at håndtere bakteriekulturer af Clavibacter michiganensis (Smith) Davis et al. ssp. sepedonicus (Spieck. & Kotth.) Davis et al. (kartoffelringbakteriose).
§ 2.§-link ↗
Den, der konstaterer eller har formodning om forekomst af kartoffelringbakteriose, skal straks anmelde dette til Plantedirektoratet med angivelse af findestedet.
§ 3.§-link ↗
Foreligger en formodning om forekomst af kartoffelringbakteriose, gennemfører Plantedirektoratet de nødvendige undersøgelser med henblik på at afkræfte eller bekræfte formodningen.
Stk. 2. Hviler formodningen på konstaterede synlige symptomer eller på en positiv immunofluorescensundersøgelse, forbyder direktoratet flytning af de kartoffelpartier m.m., der formodes at være smittet, medmindre flytning kan ske uden risiko for spredning af kartoffelringbakteriose.
Stk. 3. Direktoratet kan fastsætte andre foranstaltninger for at begrænse risikoen for spredning af den formodede forekomst, herunder særlige vilkår for salg og flytning af andre kartofler fra samme produktionssted eller virksomhed. Foranstaltningerne opretholdes, indtil formodningen om forekomst af kartoffelringbakteriose er afkræftet.
§ 4.§-link ↗
Bekræftes forekomsten af kartoffelringbakteriose ved en undersøgelse af kartoffelknolde og -planter efter den metode, der er fastsat af Det Europæiske Fællesskab, anses kartoffelpartiet som smittet samt produktionsstedet og avlsarealet som befængte.
Stk. 2. I kartoffelknolde og -planter af dansk avl anses forekomst af kartoffelringbakteriose også for bekræftet, hvis der foreligger en positiv immunofluorescensundersøgelse samt en positiv ELISA-undersøgelse.
Stk. 3. Plantedirektoratet afgrænser omfanget af den sandsynlige smitte gennem kontakt før eller efter høst eller ved produktionsmæssig tilknytning til den konstaterede smitte. Alle kartofler avlet på det befængte produktionssted vil blive omfattet af afgrænsningen.
Stk. 4. Maskiner, redskaber, lagerrum, transportmidler og andet på produktionsstedet eller sorterevirksomheden, der har været i kontakt med et smittet eller sandsynligt smittet parti kartofler, anses som befængte og må ikke anvendes, før de er rengjort og desinficeret med et anerkendt middel. Emballage kan dog tilintetgøres i stedet.
Stk. 5. På grundlag af udbredelsen af den konstaterede smitte og omfanget af den sandsynlige smitte, jf. stk. 1-4, afgrænser direktoratet et område, hvor smitte kan have bredt sig. Afgrænsningen opretholdes i mindst 3 år efter den sidste konstatering af kartoffelringbakteriose i området.
§ 5.§-link ↗
Plantedirektoratet undersøger alle kartoffelafgrøder, der er klonalt beslægtede med den smittede afgrøde, for smitte.
§ 6.§-link ↗
I det afgrænsede område, jf. § 4, stk. 5, må som læggemateriale kun anvendes godkendte læggekartofler, og høstede læggekartofler skal håndteres adskilt fra spise-, foder- og industrikartofler.
Stk. 2. Direktoratet gennemfører systematiske undersøgelser af kartoffelknolde m.m. med henblik på at konstatere, om smitten har bredt sig i det afgrænsede område.
Stk. 3. Plantedirektoratet kan fastsætte andre nødvendige foranstaltninger til begrænsning af udbredelsen af kartoffelringbakteriose i området.
§ 7.§-link ↗
Kartoffelknolde og -planter, der er konstateret smittet med kartoffelringbakteriose, må ikke anvendes som læggemateriale, men skal tilintetgøres under Plantedirektoratets kontrol.
Stk. 2. Uanset stk. 1 kan Plantedirektoratet tillade, at kartoffelknolde og -planter anvendes til andet formål, forudsat at anvendelsen ikke udgør nogen risiko for udbredelse af kartoffelringbakteriose.
Stk. 3. Kartoffelknolde omfattet af § 4, stk. 3, må ikke anvendes som læggemateriale, men skal efter anvisning fra direktoratet anvendes eller bortskaffes således, at de ikke udgør nogen risiko for udbredelse af kartoffelringbakteriose.
§ 8.§-link ↗
Avl af kartofler på det befængte produktionssted kan genoptages efter retningslinierne i bilaget, afsnit A, B eller D, og anvendelse af maskiner m.m. skal ske efter retningslinierne i, afsnit C.
§ 9.§-link ↗
Plantedirektoratet kan efter ansøgning og på nærmere fastsatte betingelser tillade fravigelse fra bestemmelserne i § 1, § 4, stk. 3, § 6, § 7 og § 8, hvis formålet er forskning, forsøg eller planteforædling, og fravigelsen ikke skader bekæmpelsen eller skaber risiko for udbredelse af kartoffelringbakteriose.
§ 10.§-link ↗
Plantedirektoratet kontrollerer, at bestemmelserne i bekendtgørelsen overholdes.
Stk. 2. Efter bestemmelserne i §§ 4 og 5 i lov om planteskadegørere kan direktoratet uden retskendelse og mod forevisning af legitimation foretage eftersyn m.m. af offentlig og privat ejendom og transportmidler, hvor det er nødvendigt for at kontrollere overholdelsen af bekendtgørelsen.
§ 11.§-link ↗
Overtrædelse af bestemmelserne i § 1, § 2, § 4, stk. 4, § 6, stk. 2, § 7, stk. 1 og 3, og § 8 samt af vilkår, påbud og forbud fastsat af Plantedirektoratet straffes med bøde.
§ 12.§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. januar 1994.
Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 803 af 11. december 1987 om bekæmpelse af kartoffelringbakteriose ophæves.