§ 1.§-link ↗
Beføjelser, som efter lov om statstilskud til hjemmeservice er tillagt industriministeren, udøves af Erhvervsfremme Styrelsen, jf. dog § 2.
§ 2.§-link ↗
Følgende beføjelser udøves af industriministeren: 1) Beføjelsen efter § 3, stk. 2, i lov om statstilskud til hjemmservice til at fastsætte regler, hvorved størrelsen af de i lovens § 3, stk. 1, 1. og 2. pkt., angivne tilskud ændres. 2) Beføjelsen efter § 7, stk. 2, i lov om statstilskud til hjemmeservice til at suspendere tilskudsordningen, såfremt dette er nødvendigt af bevillingsmæssige grunde.
§ 3.§-link ↗
Afgørelser, som Erhvervsfremme Styrelsen træffer i medfør af § 5, stk. 4 og § 6, stk. 2, i lov om statstilskud til hjemmeservice kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
§ 4.§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1994.
Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 849 af 26. oktober 1993 vedrørende henlæggelse af visse beføjelser til Erhvervsfremme Styrelsen ophæves.