Bekendtgørelse nr. 997 · 1993

Historisk

Bekendtgørelse om Erhvervs- og Selskabsstyrelsens gebyrer for oplysninger og dokumenter

Bekendtgørelse om Erhvervs- og Selskabsstyrelsens gebyrer for oplysninger og dokumenter

Dokumentdato: 14. dec. 1993Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

Kapitel 1 · Fælles bestemmelser

§ 1.§-link ↗

Oplysninger om de virksomheder, der er registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, kan bestilles ved skriftlig henvendelse til styrelsen vedlagt det nødvendige gebyr.

Stk. 2. Tilsvarende gælder for særlige attestationer, erklæringer m.v. for virksomheder eller personer.

Kapitel 2 · Ydelser med moms

§ 2.§-link ↗

For styrelsens EDB-registrerede oplysninger skal der til de i dette kapitel nævnte gebyrer lægges moms.

§ 3.§-link ↗

For bekræftede kopier af følgende dokumenter udgør gebyret: 1) Fuldstændig udskrift pr. virksomhed 439,20 kr. 2) Sammenskrevet resume 341,60 kr. 3) Tegningsudskrift 97,60 kr. 4) Udskrift af foreningsregisteret pr. forening 146,40 kr.

Stk. 2. For særlige attestationer, erklæringer m.v. samt for alle eller bestemte EDB-baserede oplysninger for flere virksomheder eller personer betales efter regning.

§ 4.§-link ↗

For ekspres levering af de i § 3 nævnte ydelser betales 292,80 kr. pr. bestilt ydelse.

Kapitel 3 · Ydelser uden moms

§ 5.§-link ↗

For kopier af selskabsdokumenter og regnskaber udgør gebyret 100,00 kr.

§ 6.§-link ↗

For ekspres levering af de i § 5 nævnte ydelser betales 300 kr. pr. bestilt ydelse.

§ 7.§-link ↗

Publikum kan i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens ekspedition selv kopiere de mikrofotograferede regnskaber på de opstillede kopimaskiner. For hver kopiside betales 4,50 kr. eller 80,00 kr. for hvert selskabs regnskab på mikrofiche.

§ 8.§-link ↗

For særlige attestationer, erklæringer m.v. samt for alle eller bestemte oplysninger for flere virksomheder eller personer betales efter regning.

Kapitel 4 · Ikrafttrædelsesbestemmelser

§ 9.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1994.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 41 af 22. januar 1992 ophæves.