Bekendtgørelse nr. 995 · 1993

Gældende

Bekendtgørelse om den færøske registreringsmyndigheds takster for sparekasser og andelskasser.

Bekendtgørelse om den færøske registreringsmyndigheds takster for sparekasser og andelskasser.

Dokumentdato: 14. dec. 1993Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

Kapitel 1 · Gebyrer for anmeldelser

§ 1.§-link ↗

For anmeldelse af nye virksomheder betales 2500 kr.

§ 2.§-link ↗

For anmeldelse af en eller flere ændringer i allerede registrerede forhold betales 600 kr. pr. anmeldelse, jf. dog § 3.

Stk. 2. Vedrører ændringsanmeldelsen genoptagelse af en virksomheds drift, betales 5000 kr. pr. anmeldelse, når den færøske registreringsmyndighed har anmodet skifteretten om at opløse virksomheden.

§ 3.§-link ↗

Særskilt anmeldelse om ændring af regnskabsår, revisor, navn eller hjemsted er gebyrfri.

§ 4.§-link ↗

For anmeldelse af filialer og forretningsafdelinger af udenlandske virksomheder betales 1700 kr.

§ 5.§-link ↗

Gebyret skal indbetales sammen med anmeldelsen. En anmeldelse behandles ikke, før gebyret er indbetalt.

Kapitel 2 · Gebyrer for oplysninger og dokumenter

§ 6.§-link ↗

For en fuldstændig udskrift af alle registrerede oplysninger eller for et sammenskrevet resume betales for hver virksomhed 485 kr. For en tegningsudskrift betales for hver virksomhed 122 kr.

Stk. 2. For bekræftede kopier af henholdsvis vedtægter og regnskaber betales 200 kr. For bekræftede kopier af anmeldelser betales 125 kr. For kopier af andre offentligt tilgængelige dokumenter betales 10 kr. for hver side, dog mindst 125 kr.

Stk. 3. For ubekræftede kopier af regnskaber betales 125 kr. Ved publikums benyttelse af de i registreringsmyndighedens eftersynslokale opstillede apparater til kopiering af mikrofotograferede regnskaber betales 6 kr. pr. kopiside eller 90 kr. for hvert aftryk af virksomhedens regnskaber på mikrofilm.

Stk. 4. For særlige attestationer, erklæringer m.v. samt for alle eller bestemte oplysninger for flere virksomheder betales efter regning.

§ 7.§-link ↗

For ekspres levering af de i § 6 nævnte ydelser betales 300 kr. bestilt ydelse.

Kapitel 3 · Ikrafttrædelsesbestemmelser

§ 8.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1994.