§ 1§-link ↗
I Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 93 af 3. marts 1993 foretages, efter forhandling med Landsarbejdsrådet, følgende ændringer i henhold til § 6, stk. 1, i lov om arbejdstilbud til ledige: 1. I § 17 indsættes som nyt stk. 9: »Arbejdstilbud udskydes, hvis den ledige selv har skaffet sig arbejde inden arbejdstilbuddet er påbegyndt.« 2. § 17, stk. 9, der herefter bliver stk. 10, affattes således: »Arbejdstilbud kan udskydes efter aftale mellem Arbejdsformidlingen og den ledige med henblik på uddannelse, aktivering i henhold til lov om aktiveringsordning ved service til ældre og dagpasning for børn eller ophold uden for landet i henhold til udlændingeloven.« 3. § 17, stk. 10, der herefter bliver stk. 11, affattes således: »Ophører den situation, som har begrundet udskydelsen af arbejdstilbud i henhold til stk. 9 og stk. 10, har den ledige, der i øvrigt opfylder betingelserne herfor, ret til et arbejdstilbud, selv om arbejdskravet i § 55, stk. 1 i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v. ikke er opfyldt.« 4. § 111, stk. 1 affattes således: »Godtgørelseskravet bortfalder, hvis arbejdstilbuddet udskydes efter § 17, stk. 9, fordi den ledige selv har skaffet sig arbejde inden arbejdstilbuddet er påbegyndt, eller hvis den ledige har indgået aftale med arbejdsformidlingen om udskydelse af arbejdstilbud efter § 17, stk. 10 med henblik på uddannelse eller ophold uden for landet i henhold til udlændingeloven.«
§ 2§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 27. november 1993, og har virkning fra den 1. juli 1993.