Ændringsbekendtgørelse nr. 867 · 1993

Historisk

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om konvertering af realkreditlån, hvortil der ydes rentesikring i medfør af lov om boligbyggeri

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om konvertering af realkreditlån, hvortil der ydes rentesikring i medfør af lov om boligbyggeri

Dokumentdato: 10. nov. 1993Kildeversion observeret: 28. sep. 2026Kilde kontrolleret: 28. sep. 2026
Søgbar dokumenttekst. Teksten er fra den angivne dokumentversion. Senere ændringer er ikke indarbejdet af Fri Lov. Bilag, fodnoter og efterstillede ikrafttrædelsesbestemmelser kan kræve opslag i originalen. Kildeteksten vises uden sikker paragraf- og stykinddeling. Brug originalkilden til præcise henvisninger. Opslag og links til enkelte paragraffer er ikke tilgængelige.
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

Dokumenttekst

Dokumenttekst

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om konvertering af realkreditlån, hvortil der ydes rentesikring i medfør af lov om boligbyggeri § 1. I Bygge- og Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 196 af 20. marts 1992 om konvertering af realkreditlån, hvortil der ydes rentesikring i medfør af lov om boligbyggeri foretages følgende ændringer: 1. I § 1 indsættes efter stk. 2 som nyt stk. 3: »Stk. 3. Lån, der optages i forbindelse med konvertering, skal have samme løbetid, som restløbetiden på indestående realkreditlån, dog kan løbetiden afrundes opad til hele år.« Stk. 3 bliver herefter stk. 4. 2. I § 2, stk. 3, ændres »1,2 pct.« til: »1 pct.«. 3. I § 2 indsættes som nyt stk. 4: »Stk. 4. For konverteringer, der påbydes af boligministeren, ydes en kompensation for særskilt fremrykning af første terminsbetaling. Kompensationen opgøres som 12 pct. af det indfriede låns årlige ydelse i det antal dage frem til ordinær termin, hvormed ydelsesbetalingen fremrykkes i forhold til sædvanlig kvartårlig terminsforfald på det nye lån.« 4. § 5, stk. 2, 1. pkt. udgår, og i stedet indsættes: »Ved konvertering, der gennemføres på bygningsejerens eget initiativ, giver Hypotekbanken de nødvendige tinglysningstilladelser i forbindelse med optagelse af det nye lån. Ved konverteringer, der er påbudt af boligministeren, gives tilladelse til tinglysning samtidig med påbuddet.« § 2. Bekendtgørelsen træder i kraft den 24. november 1993. Stk. 2 Bekendtgørelsen har virkning for konverteringer, der enten påbydes eller frivilligt foretages efter den 10. november 1993. Bygge- og Boligstyrelsen, den 10. november 1993 Rud Werborg / Birthe Lehmann