Ændringsbekendtgørelse nr. 759 · 1993

Historisk

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om beregning af arbejdskravet (26-ugers-reglen) i henhold til § 55 i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v. (Løntimer)

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om beregning af arbejdskravet (26-ugers-reglen) i henhold til § 55 i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v. (Løntimer)

Dokumentdato: 16. sep. 1993Kildeversion observeret: 28. sep. 2026Kilde kontrolleret: 28. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1§-link ↗

I bekendtgørelse nr. 451 af 11. oktober 1985 om beregning af arbejdskravet (26-ugers-reglen) i henhold til § 55 i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v., som ændret ved bekendtgørelse nr. 633 af 17. september 1987, bekendtgørelse nr. 497 af 28. juni 1990 og bekendtgørelse nr. 676 af 10. oktober 1991 foretages følgende ændringer: 1. Indledningen affattes således: »I henhold til § 55, stk. 5, § 56, stk. 2, i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 752 af 1. september 1992, som senest ændret ved lov nr. 437 af 30. juni 1993, fastsættes efter forhandling med Landsarbejdsrådet:» 2. I § 1, indsættes som nyt stk. 3: »Stk. 3. Lønarbejde, jf. stk. 1 og 2 opgøres på baggrund af timer, for hvilke der er udbetalt løn.« Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6. 3. I § 3 stk. 1, indsættes efter »følgende forhold«: »der ikke er udbetalt løn for«. 4. § 3, stk. 1, litra d, ophæves.

§ 2§-link ↗

Der udarbejdes en vejledning til bekendtgørelsen.

§ 3§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 27. september 1993. Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen den 16. september 1993 Troels Nørgaard / Ole Hammer Jensen