Bekendtgørelse nr. 589 · 1993

Historisk

Bekendtgørelse om jordbrugsteknikeruddannelsen (gartneritekniker og landbrugstekniker) (* 1)

Bekendtgørelse om jordbrugsteknikeruddannelsen (gartneritekniker og landbrugstekniker) (* 1)

Dokumentdato: 8. jul. 1993Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

Kapitel 1 · Uddannelsen

§ 1.§-link ↗

Jordbrugsteknikeruddannelsen varer 2 år som heltidsuddannelse og består af 4 trin på hver 6 måneder. Den studerende optages i en af retningerne gartneritekniker eller landbrugstekniker. Som gartneritekniker vælger den studerende produktionsteknisk speciale eller anlægsteknisk speciale, og den studerende kan vælge at afslutte uddannelsen som produktionsleder eller anlægsleder efter trin 1. Som landbrugstekniker vælger den studerende biologisk speciale, teknisk speciale eller økonomisk/merkantilt speciale. I specialerne indgår et afslutningsprojekt.

§ 2.§-link ↗

Ved afslutningen af uddannelsen til jordbrugstekniker skal den studerende 1) kunne varetage funktioner i produktions- og driftsledelse, forsøgs- og udviklingsvirksomhed, arbejdstilrettelæggelse og -ledelse, rådgivning, formidling og markedsføring, 2) have kvalifikationer på videregående niveau i biologi, teknik og økonomi og kunne anvende tidssvarende teknologier og metoder, 3) kunne indsamle og bearbejde oplysninger, udarbejde dokumentation, skriftligt og mundtligt kommunikere og koordinere løsningsforslag og udtrykke sig om sit fag på mindst et fremmedsprog, 4) kunne anvende love, normer, standarder og litteratur, 5) kunne arbejde selvstændigt og i grupper med enkeltopgaver og projekter og anvende samarbejds- og ledelsesteknikker, og 6) vurdere sociale og miljømæssige sammenhænge vedrørende produktions- og arbejdsforhold i jordbrugserhvervene.

Stk. 2. Gartneriteknikerstuderende med produktionsteknisk speciale skal ved uddannelsens afslutning ud over det, der er nævnt i stk. 1, kunne 1) forstå og vurdere det biologiske og økonomiske grundlag for planteproduktion, 2) forestå den praktiske udførelse af produktudvikling og forsøg, 3) formidle viden til brug for driften af et gartneri, 4) anvende edb og andre styringsværktøjer i produktionen, 5) varetage gartneriets salg og markedsføring, 6) kende produktionens økologiske sammenhænge og 7) forestå den daglige drift af produktionen og planlægge, styre og ændre den.

Stk. 3. Gartneriteknikerstuderende med anlægsteknisk speciale skal ved uddannelsens afslutning ud over det, der er nævnt i stk. 1, kunne 1) forestå den daglige arbejdsledelse i anlægsvirksomhed eller tilsvarende offentlig virksomhed, herunder disponere mandskab og maskiner, 2) indsamle, bearbejde og kommunikere viden og koordinere løsningsforslag for almindeligt forekommende opgaver, herunder finde alternative løsninger, 3) overskue, behandle og beregne udbudsmateriale samt iværksætte og styre arbejdsopgaver både teknisk og økonomisk, og 4) gøre rede for de grundlæggende elementer i tidssvarende markedsføring.

Stk. 4. Studerende, der afslutter uddannelsen som produktionsleder eller anlægsleder skal kunne 1) anvende tidssvarende teknologier, metoder og styringsværktøjer ved planlægning, iværksættelse og styring af de anlægs- eller produktionstekniske opgaver, som almindeligvis forekommer i virksomhederne, 2) forestå praktisk arbejdsledelse, 3) sikre, at relevant lovgivning er overholdt ved løsningen af en arbejdsopgave, 4) arbejde selvstændigt og i grupper med enkeltopgaver og projekter, og 5) varetage virksomhedens salg og øvrige kundekontakt.

Stk. 5. Landbrugsteknikerstuderende med biologisk speciale skal ved uddannelsens afslutning ud over det, der er nævnt i stk. 1, kunne 1) rådgive om det biologiske og økonomiske grundlag for planteproduktion eller husdyrproduktion, 2) planlægge og forestå den praktiske udførelse af planteavls- eller husdyrforsøg, 3) formidle viden inden for planteavls- eller husdyrområdet ved uddannelse og rådgivning, 4) anvende edb og andre styringsværktøjer inden for planteavls- eller husdyrområdet, 5) formulere problemer og give løsningsforslag på bedriftsniveau inden for planteavls- eller husdyrbrug, 6) kende plante- og husdyrsproduktionens økologiske sammenhænge, og 7) kende etiske, miljømæssige og kvalitetsmæssige aspekter ved produktion og markedsføring af levnedsmidler.

Stk. 6. Landbrugsteknikerstuderende med teknisk speciale skal ved uddannelsens afslutning ud over det, der er nævnt i stk. 1, kunne 1) vurdere maskin- og byggetekniske hjælpemidlers egnethed i primærlandbruget, 2) give forslag til rationelle produktions- og lagerbygninger og økonomisk anvendelse af tekniske hjælpemidler, 3) forestå den praktiske udførelse af afprøvninger af landbrugets tekniske hjælpemidler, 4) formidle viden inden for det jordbrugstekniske område ved uddannelse og rådgivning, 5) anvende edb inden for det tekniske område, 6) forestå lagerstyring, markedsføring og service vedrørende maskin- og bygningsvirksomheder, og 7) virke som instruktør i forbindelse med anvendelse af teknisk udstyr.

Stk. 7. Landbrugsteknikerstuderende med økonomisk/merkantilt speciale skal ved uddannelsens afslutning ud over det, der er nævnt i stk. 1, kunne 1) formidle viden om dansk og international lovgivning og landbrugspolitiske forordninger af betydning for landbrugserhvervet og dets udøvere, 2) udarbejde og analysere landbrugsregnskaber og -budgetter og opstille investerings- og finansieringsplaner, 3) opstille kriterier for vurdering af landbrugsejendomme til belånings- og forsikringsmæssige formål, 4) formidle viden om driftsøkonomiske og skatte- og forsikringsmæssige forhold vedrørende landbrug, 5) formidle viden om og udarbejde styringsværktøjer inden for fagrelevante områder, og 6) anvende analysemetoder og styringstekniske hjælpemidler i virksomhedsledelse og markedsføring i dansk og international sammenhæng.

§ 3.§-link ↗

Uddannelsesretningen gartneritekniker indeholder: 1) Alment fagområde med emner inden for edb, fremmedsprog, kommunikation, matematik, miljø og økologi. 2) Anlægsteknisk fagområde med emner inden for anlæg, konstruktion, landmåling, maskinlære, materialelære og terræn. 3) Biologisk fagområde med emner inden for ernæring, jordbundslære, plantelære, planteværn og naturlære. 4) Erhvervsøkonomisk fagområde med emner inden for fysisk planlægning, indkøb, jura, kvalitet, ledelse, markedsføring, organisation, personale, planlægning og styring, sagsstyring, samfund, tilbud, tilsyn, tegning og økonomi. 5) Kulturteknisk fagområde med emner inden for beplantning, jordbehandling, jordbund, landskab, maskinlære og pleje. 6) Planteproduktionsteknisk fagområde med emner inden for anlæg, automatik, dyrkning, ernæring, forsøg, planteværn, produktudvikling og teknik. 7) Valgfag . 8) Særlige specialevalgfag .

Stk. 2. Uddannelsesretningen landbrugstekniker indeholder: 1) Alment fagområde med emner inden for bedriftsudvikling, edb, formidling, fremmedsprog, kommunikation, matematik, miljø, produktionsanalyse og økologi. 2) Biologisk fagområde med emner inden for avl, biologi, ernæring, forsøg, forædling, genetik, kemi, næringsstoffer, plantepatologi, statistik, sundhed og sygdomme. 3) Byggeteknisk fagområde med emner inden for energi, fysik, klimateknik, konstruktion, materialelære og tegning. 4) Erhvervsøkonomisk fagområde med emner inden for budgettering, finansiering, investering, ledelse, markedsføring, organisation, samfund og økonomi. 5) Juridisk/politisk fagområde med emner inden for generationsskifte, international politik, køb, salg og lovgivning. 6) Maskinteknisk fagområde med emner inden for elektronik, fysik, hydraulik, konstruktion, materialelære, motorlære, måleteknik og tegning. 7) Merkantilt fagområde med emner inden for handel, kultursociologi, logistik, markedsføring og nationaløkonomi. 8) Produktionsteknisk fagområde med emner inden for erhvervskendskab og produktionsøkonomi. 9) Valgfag . 10) Særlige specialevalgfag.

§ 4.§-link ↗

Skolen kan udbyde uddannelsen som deltidsuddannelse og enkeltfag efter reglerne om åben uddannelse. Der forudsættes samme arbejdsindsats for de studerende som i heltidsuddannelsen. Skolen kan optage ansøgere til et enkeltfag, selv om enkelte af adgangskravene til heltidsuddannelsen ikke er opfyldt. Reglerne for heltidsuddannelsen finder i øvrigt tilsvarende anvendelse for deltidsuddannelse og enkeltfagsundervisning.

Kapitel 2 · Adgangsbetingelser

§ 5.§-link ↗

Adgang til uddannelsen forudsætter, at ansøgeren har 1) gennemført uddannelsen til faglært landmand eller gennemført en erhvervsuddannelse med et speciale, der giver fagligt grundlag for at gennemføre jordbrugsteknikeruddannelsen, 2) gennemført en erhvervsuddannelse med andet speciale med tilknytning til området og relevant faglig supplering i form af erhvervsmæssig beskæftigelse eller tif-kursus eventuelt efterfulgt af erhvervsmæssig beskæftigelse, eller 3) et fagligt niveau, der svarer til det, der er nævnt i nr. 1 eller 2.

Stk. 2. Adgang efter stk. 1 forudsætter yderligere, at ansøgeren mindst har et alment niveau svarende til 1) tx-niveau eller folkeskolens udvidede afgangsprøve i dansk og matematik, 2) grundfagsniveau eller folkeskolens udvidede afgangsprøve i engelsk eller tysk og 3) grundfagsniveau i biologi og naturfag.

§ 6.§-link ↗

Ansøgere med en gymnasial uddannelse eller erhvervsuddannelse, som ikke har adgang til uddannelsen efter § 5, har adgang, når de har almene kundskaber som nævnt i § 5 og har gennemført mindst to års relevant erhvervsrettet undervisning og erhvervsmæssig beskæftigelse. Heraf skal mindst fem måneder og højst et år være skoleundervisning med indhold fra og på niveau med de adgangsgivende uddannelser, herunder skolemodul 2 fra uddannelsen til faglært landmand, skoleundervisningen i gartneruddannelserne eller teknikfaget jordbrugsteknik på htx-niveau A.

§ 7.§-link ↗

Regler om ansøgningsfrister og optagelse er fastsat i bekendtgørelse om videregående teknikeruddannelser og uddannelser på konstruktørniveau.

Kapitel 3 · Undervisningen

§ 8.§-link ↗

Undervisningsemnernes mål, herunder omfang og niveau, er fastsat i uddannelsesplanen, bilag 1.

Stk. 2. Ca. 15 pct. af uddannelsen er valgfag. Valgfaget, dets mål, prøveform og den studerendes karakter påføres eksamensbeviset, men indgår ikke i beregningen af, om eksamen er bestået. Skolen udbyder mindst 2 valgfag. Formålet med valgfagene er, at den studerende supplerer 1) sin erhvervskompetence inden for områder, der opfylder lokale behov eller behov for specialisering, eller 2) sin studiekompetence i relation til videreuddannelse.

Stk. 3. Ca. 15 pct. af uddannelsen er særlige specialevalgfag, der tilrettelægges af skolen inden for det valgte speciales formål. Formålet med specialevalgfagene er at give den studerende mulighed for at afslutte uddannelsen inden for et specialområde, jf. § 9, stk. 2. Specialevalgfag indgår i den studerendes afslutningsprojekt, jf. § 10, stk. 1, nr. 1, og § 11, stk. 1, nr. 4. Skolen kan desuden tilrettelægge særlig prøve i specialevalgfag. Faget og den studerendes eventuelle prøvekarakter påføres eksamensbeviset, men prøvekarakteren indgår ikke i beregningen af, om eksamen er bestået.

Stk. 4. For studerende, der afslutter uddannelsen som produktionsleder eller anlægsleder indgår valgfag i det omfang, skolen tilrettelægger det.

Kapitel 4 · Eksamen

§ 9.§-link ↗

Regler om indstilling til eksamen, censorer, prøver, eksamensopgaver, bedømmelse, karaktergivning, fritagelse for prøver, sygeeksamen m.v. er fastsat i bekendtgørelse om eksamensordningen og uddannelses- og eksamensbeviser for de videregående teknikeruddannelser m.v. og bedømmelsesplanen, bilag 2.

Stk. 2. På eksamensbeviset angiver skolen for studerende, der ikke afslutter uddannelsen som produktionsleder eller anlægsleder, ud over, hvad der følger af den bekendtgørelse, der er nævnt i stk. 1, den studerendes uddannelsesretning, speciale og eventuelle specialområde erhvervet gennem valgfag, jf. § 8, stk. 2, nr. 1, og særlige specialevalgfag, jf. § 8, stk. 3, kursusarbejder, afslutningsprojekt m.v.

§ 10.§-link ↗

I gartneriteknikereksamen indgår følgende karakterer: 1) Afslutningsprojekt. 1 karakter, der udtrykker, i hvilken grad den studerende i tværfaglig forstand og gennem en faglig fordybelse i et eventuelt lokalt tilpasset specialområde kan anvende erhvervede kvalifikationer og ved opgaveløsning kan anvende tidssvarende teknologier, metoder, teknikker og økonomiske parametre, og kan udarbejde de nødvendige dokumentationer. 2) Karakterer, der er særlige for specialet, jf. stk. 2 og 3.

Stk. 2. I produktionsteknisk speciale gives: 1) Arbejdsledelse og organisation. 1 karakter, der udtrykker, i hvilken grad den studerende kan gøre rede for de ledelsesmæssige og organisatoriske forhold i virksomheden, medvirke ved løsningen af ledelsesmæssige og organisatoriske opgaver og med udgangspunkt i den eksisterende lovgivning medvirke ved sikringen af et optimalt arbejdsmiljø. 2) Virksomheds- og økonomistyring. 1 karakter, der udtrykker, i hvilken grad den studerende med udgangspunkt i en konkret virksomhed kan gøre rede for dens markedsmæssige situation, forestå afsætningsarbejdet, varetage planlægningen og styringen af produktionen, deltage i budgetarbejde, herunder foretage vurderinger af investerings- og finansieringsmuligheder, samt medvirke ved udarbejdelse og analyse af virksomhedens regnskab. 3) Biologi og plantelære. 1 karakter, der udtrykker, i hvilken grad den studerende med henblik på optimering af de dyrkningsmæssige betingelser for produktionen kan gøre rede for planternes morfologi, anatomi og fysiologi, gøre rede for de fysiske, kemiske og biologiske forhold i planternes omgivelser og for de forskellige faktorer, som påvirker planternes vækst og udvikling samt planlægge, udføre og vurdere simple forsøg. 4) Planteproduktion. 1 karakter, der udtrykker, i hvilken grad den studerende kan medvirke ved løsning af opgaver i forbindelse med en virksomheds planteproduktion, herunder indsamle og bearbejde data med henblik på udarbejdelsen af et veldokumenteret dyrkningsprogram, sikre, at virksomhedens planteproduktion foregår under klimatisk, ernæringsmæssigt og sundhedsmæssigt optimale forhold under opfyldelse af virksomhedens kvalitetskrav, samt medvirke ved virksomhedens produktudviklingsprogram. 5) Produktionsteknik. 1 karakter, der udtrykker, i hvilken grad den studerende kan gøre rede for elementerne i virksomhedens faste produktionsanlæg, deres principielle opbygning, funktion og anvendelse, forestå den daglige drift og vedligeholdelse og foretage vurderinger og valg ved udskiftninger og nyanskaffelser under hensyn til produktion, indretning og økonomi.

Stk. 3. I anlægsteknisk speciale gives: 1) Virksomhedsledelse. 1 karakter, der udtrykker, i hvilken grad den studerende kan gøre rede for ledelsesmæssige midler af sproglig, kommunikativ, organisatorisk, samarbejdsmæssig, planlægningsmæssig, administrativ og juridisk karakter. 2) Virksomhedsøkonomi. 1 karakter, der udtrykker, i hvilken grad den studerende kan gøre rede for principperne bag virksomhedens økonomiske grundlag og styring og vælge og anvende relevante metoder til styring af virksomhedens økonomi. 3) Drifts- og sagsstyring. 1 karakter, der udtrykker, i hvilken grad den studerende kan gøre rede for det juridiske, aftalemæssige og økonomiske grundlag for styring af arbejdet på en konkret sag og kan vælge og anvende relevante metoder til kalkulation, planlægning, styring, administration og ledelse i forbindelse med konkrete opgaver. 4) Anlægsteknik. 1 karakter, der udtrykker, i hvilken grad den studerende kan gøre rede for relevante metoder og teknikker ved anlægstekniske opgaver, bedømme materialers egnethed, gøre rede for relevante normer, aftaler, regler og lovbestemmelser og for de gængse metoder til kvalitetssikring, beregning, arbejdsledelse og markedsføring og anvende relevante arbejds- og ledelsesmetoder. 5) Kulturteknik. 1 karakter, der udtrykker, i hvilken grad den studerende kan gøre rede for relevante metoder og teknikker ved kulturtekniske opgaver, bedømme materialers egnethed, gøre rede for relevante normer, aftaler, regler og lovbestemmelser og for de gængse metoder til kvalitetssikring, beregning, arbejdsledelse og markedsføring og anvende relevante arbejds- og ledelsesmetoder. 6) Kommunikation. 1 karakter, der udtrykker, i hvilken grad den studerende kan vælge kommunikationsmetode under hensyn til afsender og modtager og bruge relevante kommunikationsmidler.

Stk. 4. I eksamen som produktionsleder gives følgende karakterer: 1) Arbejdsledelse. 1 karakter, der udtrykker, i hvilken grad den studerende kan forestå lederens og de øvrige medarbejderes roller i en virksomhed og deltage i den daglige ledelse af en virksomhed, herunder ved løsning af konflikter og opretholdelse af et optimalt arbejdsmiljø. 2) Planteproduktion. 1 karakter, der udtrykker, i hvilken grad den studerende kan indsamle og bearbejde data med henblik på udarbejdelse af et dyrkningsprogram for en given kultur og medvirke til, at produktionen gennemføres under optimale dyrkningsforhold, og at virksomhedens kvalitetskrav til det færdige produkt opfyldes. 3) Produktionsplanlægning. 1 karakter, der udtrykker, i hvilken grad den studerende kan medvirke ved en virksomheds planlægning af produktionen under hensyn til afsætningsmæssige og kapacitetsmæssige begrænsninger, deltage i den daglige styring af produktionen og gøre rede for de økonomiske konsekvenser ved produktionsplanens gennemførelse.

Stk. 5. I eksamen som anlægsleder gives følgende karakterer: 1) Virksomhedsfag. 1 karakter, der udtrykker, i hvilken grad den studerende kan anvende relevante metoder i ledelsen og styringen af arbejdet på en konkret sag og udtrykke meddelelser klart og utvetydigt under forskellige, konkrete forhold. 2) Arbejdsledelse. 1 karakter, der udtrykker, i hvilken grad den studerende kan anvende relevante ledelsesmæssige midler i konkrete arbejdssituationer. 3) Regnskabslære. 1 karakter, der udtrykker, i hvilken grad den studerende kan anvende relevante metoder til styring af virksomhedens økonomi på arbejdslederplan.

§ 11.§-link ↗

I landbrugsteknikereksamen indgår følgende karakterer: 1) Formidling. 1 karakter, der udtrykker, i hvilken grad den studerende kan indsamle og bearbejde oplysninger, så modtageren får forståelse og overblik, anvende fagområdets skriftlige genrer, formidle faglig viden mundtligt til enkeltpersoner og større forsamlinger og vælge hensigtsmæssig formidlingsmetode. 2) Fremmedsprog og kommunikation. 1 karakter, der udtrykker, i hvilken grad den studerende kan udtrykke sig skriftligt og mundtligt på dansk, kommunikere hensigtsmæssigt, forstå fremmedsprogede tekster inden for fagområdet og udtrykke sig om sit fag på fremmedsproget. 3) Ledelse. 1 karakter, der udtrykker, i hvilken grad den studerende kan medvirke ved løsning af problemer i forbindelse med ledelse, samarbejde, indre og ydre miljø, virksomhedsorganisation og virksomhedsøkonomi. 4) Afslutningsprojekt. 1 karakter, der udtrykker, i hvilken grad den studerende i tværfaglig forstand og gennem en faglig fordybelse i et eventuelt lokalt tilpasset specialområde kan anvende erhvervede kvalifikationer og ved opgaveløsning kan anvende tidssvarende teknologier, metoder, teknikker og økonomiske parametre, og kan udarbejde de nødvendige dokumentationer. 5) Karakterer, der er særlige for specialet , jf. stk. 2, 3 og 4.

Stk. 2. I biologisk speciale gives: 1) Biologi. 1 karakter, der udtrykker, i hvilken grad den studerende kan løse opgaver inden for grundlæggende biologi. 2) Planlægning og kontrol. 1 karakter, der udtrykker, i hvilken grad den studerende kan indsamle og udnytte bedriftsdata til analyse og vurdering af produktioner, anvende styringsværktøjer til planlægning, koordinere produktionsdata på tværs af faggrene og formidle resultater og vurderinger. 3) Landbrugsbiologi. 1 karakter, der udtrykker, i hvilken grad den studerende kan kombinere og anvende landbrugsbiologisk viden til løsning af konkrete problemer på bedriftsniveau.

Stk. 3. I teknisk speciale gives: 1) Maskinteknik. 1 karakter, der udtrykker, i hvilken grad den studerende kan løse mekaniseringsopgaver i markbruget under hensyn til maskinteknologi og økonomi m.v. samt anvise løsningsmodeller på bedriftsniveau i et tværfagligt samarbejde. 2) Bygningsteknik. 1 karakter, der udtrykker, i hvilken grad den studerende kan løse opgaver vedrørende dimensionering og opførelse af landbrugets produktionsbygninger og lagerfaciliteter og vedrørende indengårdsmekanisering og energiforsyning samt løse problemer på bedriftsniveau i et tværfagligt samarbejde. 3) Handel og økonomi. 1 karakter, der udtrykker, i hvilken grad den studerende kan løse opgaver i forbindelse med markedsanalyser og gennemføre markedsføringsstrategier på nationalt og internationalt plan.

Stk. 4. I økonomisk/merkantilt speciale gives: 1) Nationale og internationale forhold. 1 karakter, der udtrykker, i hvilken grad den studerende kan løse opgaver i forbindelse med markedsanalyser, gennemføre markedsføringsstrategier i national- og internationaløkonomiske sammenhænge samt vurdere udviklingen i internationalt perspektiv. 2) Driftsøkonomi. 1 karakter, der udtrykker, i hvilken grad den studerende kan foretage regnskabsanalyser, investeringsplanlægning og budgettering og vejlede, rådgive og formulere løsningsmodeller på bedriftsniveau. 3) Regnskab. 1 karakter, der udtrykker, i hvilken grad den studerende kan føre dagligt regnskab og foretage årsopgørelse samt vurdere og kommentere resultaterne.

§ 12.§-link ↗

Eksamenskaraktererne gives på grundlag af de prøver, der afholdes efter bedømmelsesplanen, bilag 2. Eksamen er bestået, når summen af eksamenskaraktererne efter 13-skalaen er mindst karakterernes antal multipliceret med 6. Desuden kræves, at eksamenskarakteren i afslutningsprojekt er mindst 6, og 1) for gartneriteknikere, produktionsteknik speciale, at summen af karaktererne i planteproduktion og produktionsteknik er mindst 12. 2) for gartneriteknikere, anlægsteknisk speciale, at summen af karaktererne i anlægsteknik og kulturteknik er mindst 12. 3) for landbrugsteknikere, biologisk speciale, at karakteren i landbrugsbiologi er mindst 6. 4) for landbrugsteknikere, teknisk speciale, at summen af karaktererne i maskinteknik og bygningsteknik er mindst 12, og 5) for landbrugsteknikere, økonomisk/merkantilt speciale, at karakteren i ledelse er mindst 6.

Kapitel 5 · Forsøg og dispensation

§ 13.§-link ↗

Undervisningsministeriet kan efter indstilling fra teknikerudvalget tillade, at bekendtgørelsens bestemmelser fraviges som led i forsøg. Tilladelsen gives for en begrænset tid på grundlag af en forsøgsplan.

Stk. 2. Undervisningsministeriet kan i særlige tilfælde dispensere fra bekendtgørelsens bestemmelser efter indstilling fra skolen.

Kapitel 6 · Klageadgang

§ 14.§-link ↗

Klager over skolens afgørelser i henhold til bekendtgørelsen indgives til skolen. Hvis en klage ikke tages til følge, og klageren fastholder klagen, videresender skolen klagen og en udtalelse til Undervisningsministeriet.

Stk. 2. Fristen for klager er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende.

Kapitel 7 · Ikrafttræden og overgangsbestemmelser

§ 15.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 25. juli 1993.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 492 af 3. september 1973 om landbrugsteknikereksamen ved landbrugsskolerne ophæves.

Stk. 3. For de studerende, der har begyndt gartneriteknikeruddannelsen eller landbrugsteknikeruddannelsen før 25. juli 1993 og følger uddannelsens normale forløb, finder de hidtil gældende regler dog anvendelse.