Bekendtgørelse nr. 417 · 1993

Historisk

Bekendtgørelse om Arbejdsmarkedets Ankenævns behandling af sager efter lov om arbejdsgiverens pligt til at underrette lønmodtageren om vilkårene for ansættelsesforholdet og om størrelsen af en godtgørelse for manglende overholdelse af oplysningspligten

Bekendtgørelse om Arbejdsmarkedets Ankenævns behandling af sager efter lov om arbejdsgiverens pligt til at underrette lønmodtageren om vilkårene for ansættelsesforholdet og om størrelsen af en godtgørelse for manglende overholdelse af oplysningspligten

Dokumentdato: 23. jun. 1993Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Spørgsmål om en arbejdsgiver har overholdt sin oplysningspligt efter loven, afgøres af Arbejdsmarkedets Ankenævn.

Stk. 2. For Arbejdsmarkedets Ankenævns behandling af klager betales efterfølgende et gebyr på 100,00 kr. Gebyret betales af den part, der ikke får medhold. Gebyret skal være betalt inden 4 uger efter, at afgørelsen er sendt til parterne.

§ 2.§-link ↗

Ved behandling af sager efter § 1 har ankenævnet følgende sammensætning: 1) Ankenævnets formand, jf. § 100, stk. 1, nr. 1, i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v. eller dennes stedfortræder, jf. § 100, stk. 2, i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v. 2) 1 medlem udpeget af Dansk Arbejdsgiverforening, jf. § 100, stk. 1, nr. 2, i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v. 3) 1 medlem udpeget af Landsorganisationen i Danmark, jf. § 100, stk. 1, nr. 3, i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v.

Stk. 2. Hvis en lønmodtager eller en arbejdsgiver er medlem af en organisation, som ikke er tilknyttet LO eller DA, udpeges yderligere en repræsentant fra hovedorganisationen for den pågældende lønmodtager- eller arbejdsgiverorganisation. Hvis der er tale om offentlige arbejdsgivere udpeges et medlem fra Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen eller Finansministeriet.

Stk. 3. Hvis lønmodtageren eller arbejdsgiveren er tilsluttet en organisation, der ikke er medlem af en hovedorganisation, udpeges yderligere en repræsentant direkte fra lønmodtager- eller arbejdsgiverorganisationen.

Stk. 4. Medlemmer udpeget efter § 2, stk. 2 og 3, deltager med stemmeret ved ankenævnets behandling af den konkrete sag.

Stk. 5. Arbejdsmarkedets Ankenævn er beslutningsdygtigt, når alle medlemmer nævnt i § 2, stk. 1, nr. 1-3 er tilstede. Er der i henhold til § 2, stk. 2 og 3, udpeget yderligere medlemmer, er ankenævnet dog kun beslutningsdygtigt, når også disse er tilstede.

§ 3.§-link ↗

Sagerne forberedes af Arbejdsmarkedets Ankenævns sekretariat og behandles i øvrigt i overensstemmelse med de for Arbejdsmarkedets Ankenævn fastsatte regler.

§ 4.§-link ↗

Ankenævnets afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Tilkendelse af godtgørelse

§ 5.§-link ↗

Hvis arbejdsgiveren ikke har overholdt sin oplysningspligt efter loven, kan lønmodtageren tilkendes en godtgørelse ved domstolene. Godtgørelsen, der for den enkelte lønmodtager ikke kan overstige 26 ugers løn, fastsættes under hensyntagen til sagens omstændigheder. Ikrafttræden

§ 6.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 1993.