§ 1.§-link ↗
Præsidenterne for Østre Landsret og Vestre Landsret fører tilsyn med de i medfør af tinglysningsloven oprettede tinglysningsregistre.
Stk. 2. Tilsynet med tingbogsregistrene og de historiske registre for tingbogen ved byretterne i Østre Landsrets kreds henhører under præsidenten for Østre Landsret. Tilsynet med tingbogsregistrene og de historiske registre for tingbogen ved byretterne i Vestre Landsrets kreds samt tilsynet med registrene for bilbogen og personbogen og de centrale dele af samtlige tinglysningsregistre henhører under præsidenten for Vestre Landsret.
§ 2.§-link ↗
Landsretspræsidenterne påser af egen drift eller efter klage fra en registreret, at registrene teknisk og administrativt er oprettet og anvendes i overensstemmelse med bestemmelserne i tinglysningslovens §§ 50a-50d og Justitsministeriets bekendtgørelse om forskrifter for tinglysningsregistrene.
Stk. 2. Landsretspræsidenternes afgørelser er endelige.
§ 3.§-link ↗
Landsretspræsidenterne kan afkræve de registeransvarlige for de enkelte dele af tinglysningsregistrene enhver oplysning af betydning for tilsynet.
Stk. 2. Landsretspræsidenterne eller de personer, som af præsidenterne bemyndiges til at udføre tilsynet, har til enhver tid adgang til de lokaler, hvorfra registrene administreres eller opbevares.
Stk. 3. Landsretspræsidenterne afgiver beretning til den registeransvarlige om konstaterede overtrædelser, jf. § 2, stk. 1, af tinglysningsloven og andre tinglysningsforskrifter, herunder forskrifter for tinglysningsregistrene, samt om konstaterede mangler i øvrigt. Landsretspræsidenterne skal have underretning om, hvad den registeransvarlige foretager i anledning af beretningen.
§ 4.§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juni 1993.