§ 1§-link ↗
I bekendtgørelse nr. 885 af 19. december 1990 om tinglysning, som ændret ved bekendtgørelse nr. 785 af 21. september 1992, foretages følgende ændringer: 1. I § 9, stk. 3, 3. pkt., ændres »Sidste side« til: »Den eller de sidste sider«. 2. § 11, 5. pkt., ophæves. 3. Efter § 47 indsættes: »Kapitel 13 a Tinglysning af rettigheder over biler
§ 2§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juni 1993.
Stk. 2. Pantebreve oprettet på Justitsministeriets pantebrevsformular B, der ikke tidligere er tinglyst, og som indeholder oplysning om, at pantebrevet er oprettet på grundlag af lånetilbud afgivet inden den 1. april 1993 efter de hidtil gældende regler, kan anmeldes til tinglysning indtil den 1. oktober 1993.
Stk. 3. Pantebreve, der er oprettet på den hidtil gældende pantebrevsformular B på grundlag af lånetilbud afgivet efter den 1. april 1993, kan i tiden indtil den 1. januar 1994 anmeldes til tinglysning, såfremt det i rubrikken »Særlige bestemmelser:» er angivet, at debitor er forpligtet til at acceptere en hel eller delvis omlægning af realkreditlånet til et lån, der ikke er et realkreditlån, ydet på tilsvarende vilkår, såfremt realkreditlånet er ydet i strid med bestemmelserne i realkreditlovens kapitel 4-6 eller regler udfærdiget i medfør af lovens kapitel 4-6.