Ændringsbekendtgørelse nr. 294 · 1993

Historisk

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om uddannelse til faglært landmand

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om uddannelse til faglært landmand

Dokumentdato: 6. maj 1993Kildeversion observeret: 28. sep. 2026Kilde kontrolleret: 28. sep. 2026
Søgbar dokumenttekst. Teksten er fra den angivne dokumentversion. Senere ændringer er ikke indarbejdet af Fri Lov. Bilag, fodnoter og efterstillede ikrafttrædelsesbestemmelser kan kræve opslag i originalen. Kildeteksten vises uden sikker paragraf- og stykinddeling. Brug originalkilden til præcise henvisninger. Opslag og links til enkelte paragraffer er ikke tilgængelige.
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

Dokumenttekst

Dokumenttekst

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om uddannelse til faglært landmand § 1 I bekendtgørelse nr. 146 af 28. februar 1992 foretages følgende ændringer: 1. I § 22 indsættes som nye stykker: » Stk. 3. En prøve er bestået, hvis mindst karakteren 6 er opnået. Stk. 4. En eksamen, der består af flere prøver, er bestået, hvis summen af de opnåede karakterer er mindst 6 gange karakterernes antal.« 2. § 33, stk. 1, 1. punktum, affattes således: » § 33. Hvis en prøve ikke er bestået, kan eleven deltage på ny i prøven.« 3. § 34, stk. 1 og 2, affattes således: » 34. Ved uddannelsens afslutning udsteder skolen et uddannelsesbevis til eleven, når følgende betingelser er opfyldt: 1) Summen af eksamenskaraktererne og standpunktskaraktererne fra skolemodul 2 er mindst 6 gange karakterernes antal, jf. § 21. 2) Eleven har erhvervet kørekort til traktor eller bil. 3) Eleven har erhvervet sprøjtecertifikat i henhold til Miljøministeriets bekendtgørelse om undervisning for erhvervsmæssige brugere af bekæmpelsesmidler m.v., jf. Miljøministeriets vejledning for erhvervelse af sprøjtecertifikat. Stk. 2. Uddannelsesbeviset skal indeholde oplysning om skolens bedømmelse i samtlige obligatoriske fag og valgfag, som er afsluttet med eksamen, og samtlige standpunktskarakterer, jf. stk. 1. Skolen anfører gennemsnittet af eksamenskarakterer og standpunktskarakterer afrundet til nærmeste tal med en decimal.« § 2 Bekendtgørelsen træder i kraft den 14. maj 1993. Undervisningsministeriet, den 6. maj 1993 Ole Vig Jensen / Jette Petersen