Bekendtgørelse nr. 134 · 1993

Historisk

Bekendtgørelse om fortegnelse over erhvervssygdomme i medfør af lovgivning om forsikring mod følger af arbejdsskade (Erhvervssygdomsfortegnelsen)

Bekendtgørelse om fortegnelse over erhvervssygdomme i medfør af lovgivning om forsikring mod følger af arbejdsskade (Erhvervssygdomsfortegnelsen)

Dokumentdato: 22. mar. 1993Kildeversion observeret: 28. sep. 2026Kilde kontrolleret: 28. sep. 2026
Søgbar dokumenttekst. Teksten er fra den angivne dokumentversion. Senere ændringer er ikke indarbejdet af Fri Lov. Bilag, fodnoter og efterstillede ikrafttrædelsesbestemmelser kan kræve opslag i originalen. Kildeteksten vises uden sikker paragraf- og stykinddeling. Brug originalkilden til præcise henvisninger. Opslag og links til enkelte paragraffer er ikke tilgængelige.
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

Dokumenttekst

Dokumenttekst

Bekendtgørelse om fortegnelse over erhvervssygdomme i medfør af lovgivning om forsikring mod følger af arbejdsskade (Erhvervssygdomsfortegnelsen) I henhold til & 10, stk. 1, nr. 1, 3. pkt. i lov nr. 390 af 20. maj 1992 om forsikring mod følger af arbejdsskade og & 11, stk. 1, 2. pkt. i anordning nr. 145 af 16. marts l988 om arbejdsskadeforsikring for Grønland, som ændret ved anordning nr. 95 af 16. februar 1990, fastsættes følgende: & 1 . For at en sygdom kan anerkendes som erhvervssygdom, jf. lovens & 10, stk. 1, nr. 1 skal følgende generelle betingelser være opfyldt: 1) Den skadelige påvirkning skal styrkemæssigt og tidsmæssigt svare til de påvirkninger, for hvilke der er godtgjort en årsagsmæssig sammenhæng mellem påvirkning og sygdom. 2) Der skal være tale om et sygdomsbillede, der svarer til det sygdomsbillede, for hvilket der er godtgjort en årsagsmæssig sammenhæng mellem påvirkning og sygdom. 3) Der må ikke være oplyst forhold, der gør det overvejende sandsynligt, at sygdommen skyldes andre forhold end de arbejdsmæssige, jf. lov om forsikring mod følger af arbejdsskade & 11, stk. 1. STK. 2. Hvis der er faktorer, der ikke er arbejdsbetingede, men som antages at medvirke til sygdommen, anerkendes sygdommen som erhvervssygdom med forbehold for så vidt angår disse faktorer, jf. lovens & 12, stk. 2. Ved erstatningsudmålingen ydes alene erstatning for den del af sygdommen, der skyldes den erhvervsmæssige påvirkning, jf. lovens & 26. STK. 3. I en række tilfælde gælder der endvidere nogle særlige betingelser, som ligeledes skal være opfyldt. Disse betingelser fremgår af fortegnelsens enkelte punkter. & 2 . Nedennævnte sygdomme berettiger til anerkendelse som erhvervssygdomme, når såvel de generelle betingelser i & 1 som de særlige betingelser nævnt i de enkelte punkter er opfyldt. Gruppe A SYGDOMME, SOM EFTER MEDICINSK OG EKSEMPLER PÅ TYPISKE RISIKOOM- TEKNISK ERFARING KAN FORÅRSAGES RÅDER EVT. MED ANGIVELSE AF ET AF FØLGENDE KEMISKE STOFFER: INDEN FOR OMRÅDET OFTE ANVENDT KEMISK STOF: 1. Arsen og visse af dets for- Kemisk og metallurgisk industri. bindelser: Medicinalindustri. Fremstilling Hudkræft, nervebetændelse af syrer og træimprægnerings- (perifer polyneuropati), midler. skrumpelever (cirrhosis hepatis), lungekræft. 2. Beryllium og visse af dets Porcelæn- og keramikindustri, forbindelser: berylliumlunge. elektronisk og nuclear (atom) industri. 3. Kulilte, fosgen, blåsyre, Rum, hvor der forekommer ufuld- cyansalte, cyanforbindelser og stændig forbrænding. Iltning af cyanater. klorholdige affedtningsmidler Kulilte: inden for metalindustrien. Gal- Organisk hjerneskade efter vanisering, stålhærdning samt svære forgiftningstilfælde med guld- og sølvarbejde. bevidstløshed. Acrylonitril: leverbetændelse (hepatitis toxica). Isocyanater: astma bronchiale. 4. Kadmium og visse af dets for- Galvaniserings-og farveindustri. bindelser: nyreskade forenelig med kadmiumforgiftning. 5. Krom og visse af dets for- Metal- og farveindustri. Cement- bindelser: støbning og anvendelse af krom- Allergisk eksem, astma bron- garvede produkter. chiale, betændelser i slimhinder i øjne og øvre luftveje, perforation af næseskillevæg, lungekræft efter mangeårig betydelig påvirkning. 6. Kviksølv og visse forbindelser Elektrokemisk og elektromekanisk heraf: industri. Laboratoriearbejde. Organisk hjerneskade forenelig Fremstilling af målein- med kronisk kviksølvforgiftning, strumenter. nyreskade (nephrotisk syndrom). 7. Mangan og visse forbindelser Fremstilling af tørelementer heraf: samt lakker og farver. Rystelammelse (paralysis agitans) efter svær mangan- eksposition. 8. Salpetersyre, kvælstofilter, Fremstilling af kunstgødning, ammoniak og dets forbindelser: sprængstoffer, farver og lakker. varig lungeskade efter svær Metalætsning, gebbrænding. Ved akut udsættelse. salpetersyreanvendelse og ved forbrænding af kvælstofholdige produkter (kunstgødning), køle- anlæg. 9. Nikkel og kobolt samt visse Specialstål, mønter, smykker forbindelser heraf: Nikkel: Allergisk eksem og lungekræft efter mangeårig betydelig på- virkning. Kobolt: Astma bronchiale, hård metal- lunge. 10. Fosfor og visse forbindelser Fremstilling af bekæmpelses- heraf: midler. Polyneuropati, lungeødem med varig lungeskade til følge. 11. Bly: Akkumulator-, farve- og plast- Tidlig åndssvækkelse industri. Skrotning (præsenil demens), nerve- betændelse (perifer polyneuropati), nyreskade (kronisk interstitiel nephritis). 12. Svovldioxid, svovlsyre, Fremstilling af svovlsyre. svovlbrinte: Papir-, skkumulator-, sæbe- Svovlbrinte: og kunstsilkeindustri. Hjerneskade efter svær akut udsættelse. Svovldioxid og svovlsyre: Lungeskade efter svær akut udsættelse. 13. Tallium og dets forbindelser: Fremstilling af fyrværkeri og Talliumforgiftning (hårtab, rottegift. nervebetændelse og synsfor- styrrelser). 14. Vanadium og dets forbindelser: Fremstilling af specialstål, kronisk bronchitis og lunge- farver og lakker. betændelse. 15. Klor, brom og jod samt deres Disse stoffer (halogenerne) og uorganiske forbindelser, deres forbindelser forekommer fluor og dets forbindelser: alle i vid udstrækning inden Fluorose, varig lungeskade for mange industrigrene, f.eks. efter svær akut udsættelse. som blegemidler. 16. Kulbrinter og deres derivater: Kemiske produkter med indhold af Organiske opløsningsmidler: organiske opløsningsmidler (far- Tidlig åndssvækkelse (toxisk ver, lakker, rensemidler, rå- hjerneskade), nyreskade stoffer fra den kemiske industri (glomerulonephritis) og plastindustrien m.m.) eller a) Klorede opløsningsmidler: desinfektions- og konserverings- leverskade (hepatitis midler (formaldehyd, oxalsyre, toxica). fenol m.m.). b) Benzen: blodmangel (aplastisk anæmi), blod- kræft (myeloid leukæmi), c) Hexan, metylbutylketon: nervebetændelse (perifer polyneuropati). 17. Organiske kvælstof (nitrogen) Kemiske produkter med indhold af forbindelser: aminer, nitroaminer m.m. Eksem- 2-naphtylamin: blærekræft, pelvis inden for levnedsmid- Benzidin: blærekræft, del-, farvestof- og sprængstof- Dimetylformamid: lever- industrien. betændelse (hepatitis toxica). Gruppe B HUDSYGDOMME FORÅRSAGET AF STOFFER BEMÆRKNINGER: OG PÅVIRKNINGER, DER IKKE ER NÆVNT ANDETSTEDS: 1. Hudkræft og præcancerøse hud- lidelser, der skyldes påvirkning af sod, tjære, tjæreholdigt asfalt, beg, antracen, mine- ralske olier, råparafin og disse stoffers forbindelser, produkter og affald. 2. Hudlidelser forårsaget på Overfølsomhed over for mel, arbejdspladsen af stoffer, der løgvækster, sild, søkørvel, ikke er nævnt andetsteds, olie og skæreolie m.m. når overfølsomheden over for stoffet er sikkert påvist. 3. Andre hudlidelser (f.eks. toksiske eksemer), forårsaget af stoffer eller påvirkninger, der ikke er nævnt andetsteds, når der er sikker sammenhæng mellem lidelsens fremkomst og beståen og et eller flere irritationsstoffers eller fysiske faktorers tilstede- værelse i arbejdsmiljøet. Gruppe C SYGDOMME FREMKALDT VED INDÅNDING RISIKOOMRÅDER: AF STOFFER, DER IKKE ER NÆVNT ANDETSTEDS: 1. Silicose. Sandblæsning, jernstøbning, stenhugning o.lign. 2. Lidelser fremkaldt af asbest: Arbejde med isoleringsmateria- a) Lungeasbestose ler af asbest, asbestcement b) Udbredt bindevævsdannelse i (eternit), bremsebelægninger lungehinden med påvirket m.v. lungefunktion c) Kræft i lunge- og bughinde (malignt mesotheliom) d) Kræft i lunger (bronchogent carcinom) og luftveje (larynx-cancer). 3. Lungefibrose forårsaget af Arbejde med kaolin, talkum m.m. andre silicium-forbindelser. 4. Bronchopulmonale lidelser for- Lungelidelser forårsaget af støv årsaget af støv eller dampe og/eller dampe fra de nævnte fra aluminium eller dets stoffer. forbindelser samt af støv fra hårde metaller. 5. Astma (allergisk og ikke- Det er en forudsætning for aner- allergisk) og rhinitis al- kendelse, at det sandsynlig- lergica, forårsaget på ar- gøres, at den arbejdsmæssige bejdspladsen ved indånding af påvirkning er årsag til lidel- støv eller dampe fra sen. Udløsning af symptomer hos a) planter eller planteprodukter, en astmatiker efter udsættelse b) dyr eller dyriske produkter, for uspecifikke luftvejsirri- c) enzymer, farvestoffer, kunst- tanter, er ikke omfattet af harpiks eller medikamenter og punktet, medmindre lidelsen forstadier til disse. varigt forværres. d) isocyanater og visse anhydrider i epoxyresiner. 6. Lungelidelse forårsaget af SYGDOMMENS ART: visse organiske materialer »Farmer's lung«, mushroom (svampesporer, dyrisk protein worker's lung' m.v. og »bird o.lign.): breeder's lung«. Allergisk alveolitis, luft- fugtersyge, byssinosis. 7. Kronisk bronchitis forårsaget af mange års massiv udsættelse for uspecifikt støv, herunder støv fra isoleringsmaterialer, støv fra korn- og foderstoffer, støv fra træforarbejdning og røg fra svejsning og flammehøvling. Hos rygere kan kronisk bron- chitis normalt kun anerkendes, hvis tobaksforbruget har været beskedent. Gruppe D INFEKTIØSE OG PARASITÆRE SYGDOMME: SYGDOMMENS ART: 1. Infektiøse og parasitære syg- Eksempelvis stivkrampe, orni- domme overført til mennesker fra tose, kalvekastningsfeber, dyr eller dyrisk materiale. miltbrand, Weil's syge, tuber- Samme sygdomme forårsaget af kuløs smitte fra dyr. arbejde i renovationsanlæg, ledningsnet hertil og lignende. 2. Infektionssygdomme hos sygehus- Hepatitis, stafylokokker, tuber- og plejepersonale med kontakt kulose, AIDS. med patienter med samme in- fektion eller med inficeret materiale samt hos forsknings- personale med kontakt med inficeret materiale. 3. Tropesygdomme som f.eks. malaria, amøbiasis, trypano- somiasis, denguefeber, pappatacifeber, maltafeber, tilbagefaldsfeber, gul feber, pest, leishmaniose, framboesi, lepra, plettyfus og andre febersygdomme fremkaldt af richettsia. Gruppe E SYGDOMME FORÅRSAGET AF FYSISKE BEMÆRKNINGER/SYGDOMMENS ART: PÅVIRKNINGER: 1. Sygdomme forårsaget af ionise- Visse former for akut leukæmi rende stråling. samt kronisk myeloid leukæmi. 2. Grå stær forårsaget af stråleenergi. 3. Døvhed eller generende tung- hørighed forårsaget af støj. 4. Sygdomme forårsaget af arbejde i komprimeret luft. 5. Knogle- og ledsygdomme samt Eksempelvis »hvide fingre«, lidelser i kar og nerver for- neuropati og karpaltunnelsyn- årsaget af vedvarende høj- drom. frekvente vibrationer. 6. Følgende lidelser, når der IKKE har været tale om varieret arbejde med kvalitativt forskel- lige arbejdsfunktioner. a) Tendovaginitis (seneskedehinde- Punktet omfatter ikke stenose- betændelse), tendinitis og rende tendovaginitis (springfin- peritendinitis (betændelse i ger og de Quervain's syndrom). sener og i vævet umid delbart omkring senerne) på underarme og hænder forårsaget af uvant og kraftbetonet arbejde, når lidelsen opstår inden for 6 måneder efter det uvante ar- bejdes påbegyndelse. b) Epicondylitis lateralis (tennis- albue) ENTEN i) forårsaget af uvant og kraft- betonet arbejde, når lidelsen opstår inden for 6 måneder efter det uvante arbejdes påbegyndel se, ELLER ii) forårsaget af hurtigt gentagne Eksempelvis filetskærere og og betydelig kraftbetonede slagteriarbejdere, der udfører arbejds- bevægelser. udskæringsarbejde. c) Forandringer i skulderleddets Eksempelvis: totator cuff syn- rotatorsener opstået efter drom. længere tids statisk belastning med armene hævet over skulder- højde. 7. Kroniske nakke-skuldersmerter, Som eksempel kan nævnes indu- når følgende betingelser er strielt syarbejde. opfyldt: a) Der skal have været tale om re- petitivt, monotont præcisions- arbejde med statisk belastning af skulderåget og fiksering af nakken. b) Der skal som udgangspunkt have Som udgangspunkt lægges der været tale om en sammenhængende vægt på mindst 30 timers ugent- periode på ikke under 12 år ligt arbejde og mindst 9 eller af en samlet varighed på måneders arbejde om året. 18 år. c) Lidelsen skal have medført arbejdsophør eller jobskifte til kvalitativt forskelligt arbejde, og lidelsen må ikke herefter være forværret. d) Der må ikke være væsentlige Eksempelvis rheumatoid arthrit, konkurrerende årsager, d.v.s. udbredte gigantiske forandrin- lidelser, der på anden måde ger. kan forklare symptomerne. 8. Sygdomme i ledkapslernes slim- Eksempelvis betændelse i slimsæk sække forårsaget af vedvarende foran knæskal efter knæliggende tryk. 9. Menisklidelser opstået ved arbejde i hugsiddende stilling under trange arbejdsforhold. 10. Nervelammelser som følge af udefra kommende tryk. Gruppe F KRÆFTLIDELSER, SOM IKKE ER NÆVNT ANDETSTEDS: Kræftlidelser forårsaget af et stof eller påvirkning, der er op- taget på IARC's til enhver tid gældende liste over kræft- fremkaldende stoffer og på- virkninger under kategori 1 og 2a, når der er en veldoku- menteret sammenhæng mellem en erhvervsmæssig udsættelse og en øget risiko for den på- gældende kræftlidelse hos mennesker, jf. bilag 1. Det betyder, at for kategori 1's vedkommende er de stoffer og påvirkninger udeladt, hvor der som udgangspunkt ikke er tale om en erhvervsmæssig udsættelse. I kategori 2a er de stoffer og påvirkninger udeladt, hvor der som udgangspunkt ikke er en erhvervsmæssig udsæt- telse, samt de stoffer og på- virkninger, hvor der heller ikke er en veldokumenteret sammenhæng mellem en erhvervsmæssig udsæt- telse og en øget risiko for den pågældende kræftlidelse hos mennesker. Gruppe G SYGDOMME I TÆNDER OG TANDKØD: RISIKOOMRÅDER: 1. Sukker- og melcaries lokaliseret Mel- og brødfabrikker, kiks- og især på fortændernes facialflader vaffelfabrikker, chokolade- (forflader). Denne caries skal fabrikker, bagerier og lignende. være udviklet efter mindst 5 års sammenhængende arbejde i sukker- og melbranchen, og lidelsen skal være dokumenteret senest ved arbejdsophør i branchen. 2. Tandslid (abrasion) af tredje Klinke- og lervareindustrien, eller fjerde grad af adskillige isolationsmaterialeindustrien, tænder i det eksisterende tandsæt stenbrud og granitvareindu- lokaliseret til tændernes strien, beton- og cementstøbe- tyggeflader og/eller fortændernes rier, beskæftigelse ved metal- skærekant. Tandsliddet skal være slibning. udviklet efter mindst 5 års sammenhængende produktions- arbejde i et arbejdsmiljø med påvist slibemiddel i luften, og lidelsen skal være dokumen- teret senest ved arbejdsophør i branchen. Gruppe H FOSTERSKADER: Nedennævnte fosterskader anerkendes med barnet som erstatningsberettiget efter lovens & 10, stk. 1, nr. 1 under forudsætning af, at det dokumenteres, at moderen i sit arbejde under graviditeten har pådraget sig en infektion som nævnt under 1) eller har været udsat for en påvirkning som nævnt under 2), 3) og 4), når tillige de i bekendtgørelsens & 1 nævnte generelle betingelser er opfyldt: 1) INFEKTIONER: a) Rubella (røde hunde): mental retardering, microcephali, grå stær, døvhed, hjertesygdom. b) Cytomegalovirus: mental retardering, grå stær, microcephali. c) Herpes: hjernebetændelse. d) Variceller-zoster (skoldkopper og helvedesild): hjernebetændelse, ekstremitetsmisdannelser). e) Coxsackie-B-virus: hjernebetændelse. f) Poliomyelitis: hjernebetændelse, ekstremitetslammelser. g) AIDS: hjernebetændelse. h) Hepatitis B-virus: leverbetændelse. i) Listeria: hjernebetændelse. j) Toxoplasmose (haresyge): microcephali, hydrocephalus, nethindebetændelse, leverbetændelse. 2) KEMISKE STOFFER: a) Methylkviksølv: microcephali, mental retardering. b) Bly: hjernebetændelse, retarderet udvikling. c) PCB: lav fødselsvægt, hudforandringer. 3) ANDRE SKADELIGE PÅVIRKNINGER: a) Stråling (radioaktivitet): microcephali, maligne sygdomme. b) Ekstrem fysisk arbejdsbelastning: for tidlig fødsel og komplikationer hertil. 4) FYSISKE TRAUMER (ULYKKER OG VOLD): a) For tidlig fødsel og komplikationer hertil. & 3. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. april 1993 og finder fra denne dato anvendelse ved afgørelsen af, om en anmeldt lidelse kan anerkendes som erhvervssygdom. Fra samme tidspunkt ophæves Arbejdsskadestyrelsens bekendtgørelse nr. 142 af 8. marts 1991 om fortegnelse over erhvervssygdomme. ARBEJDSSKADESTYRELSEN, DEN 22. MARTS 1993 Anne Lind Madsen / Kirsten Tjagvad ----------------------------------------------------------- Bilag 1 Uddrag af IARC's liste, jf. & 2, gruppe F.*) GRUPPE 1 LIDELSENS ART: 4-Aminobiphenyl Blærekræft Arsenic and arsenic compounds Hudkræft, lungekræft Asbestos Mesotheliom, lungekræft, strubekræft Benzene Akut myeloid leukæmi Benzidine Blærekræft Bis(cloromethyl)ether and chloromethyl methyl ether (technicalgrade) Lungekræft Chromium compounds Lungekræft Erionite Mesotheliom Mustard gas (Sulphur mustard) Lungekræft 2-Naphthylamine Blærekræft Nickel compounds Lungekræft, næse- og bihule- kræft Radon and its decay products Lungekræft Solar radiation Hudkræft Talc containing asbestiform fibres Lungekræft Vinyl chloride Primær leverkræft MIXTURES Coal-tar pitches Hudkræft, lungekræft Coal-tars Hudkræft, lungekræft Mineral oils, untreated and mildly-treated Hudkræft Shale-oils Hudkræft Soots Hudkræft EXPOSURE CIRCUMSTANCES Aluminium production Lungekræft Auramine, manufacture of Blærekræft Boot and shoe manufacture and repair Næsekræft Coal gasification Lungekræft, blærekræft Coke production Lungekræft Furniture and cabinet making Næsekræft Haematite mining (underground) with exposure to radon Lungekræft Iron and steel founding Lungekræft Isopropanol manufacture (strong-acid process) Bihulekræft Magenta, manufacture og Blærekræft Painter (occupational exposure as a) Lungekræft Rubber industry Blærekræft Strong-inorganic-acid mists containingsulfuric acid (occupational exposure to) Strubekræft, lungekræft GRUPPE 2 A AGENTS AND GROUPS OF AGENTS Acrylonitrile Lungekræft Beryllium and beryllium compounds Lungekræft 1,3-Butadiene Lymfekræft Cadmium and cadmium compounds Lungekræft Para-Chloro-ortho-toluidine and its strong acid salts Blærekræft Ethylene oxide Leukæmi Formaldehyde Næsekræft 4,4'-Methylene bis(2-chloroaniline) (MOCA) Blærekræft Silica Lungekræft MIXTURES Creosotes Hudkræft Diesel engine exhaust Lungekræft, blærekræft Non-arsenical insecticides (occupational exposures in spraying and application of) Lungekræft Polychlorinated biphenyls Levergaldegangskræft EXPOSURE CIRCUMSTANCES Hairdresser or barber (occupational exposure as a) Blærekræft Petroleum refining (occupational exposures in) Hudkræft, leukæmi *) WHO International Agency for Research on Cancer. IARC monographs on the evaluation of carcinogenic risks to humans, IARC Monograhs Volumes 1-57, Lyon 1993.