Bekendtgørelse nr. 112 · 1993

Historisk

Bekendtgørelse om oplæringsbevis i beskæftigelsesprojekter m.v.

Bekendtgørelse om oplæringsbevis i beskæftigelsesprojekter m.v.

Dokumentdato: 12. mar. 1993Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Til kontanthjælpsmodtagere under 25 år, der aktiveres i offentlige beskæftigelsesprojekter udbetales en oplæringsydelse.

Stk. 2. Et beskæftigelsesprojekt betragtes som offentligt, når 1) projektet oprettes efter lovens § 2, stk. 1, nr. 1 og 2, eller 2) projektet oprettes efter lovens § 2, stk. 1, nr. 3, og enhedens udgifter dækkes med mindst 50% af offentlige tilskud.

§ 2.§-link ↗

Efter afslutningen af aktivering i et beskæftigelsesprojekt, jf. lovens § 2, udstedes et oplæringsbevis efter anmodning fra den aktiverede.

Stk. 2. Oplæringsbeviset skal indeholde en beskrivelse af, hvilke kvalifikationer den aktiverede har tilegnet sig i forløbet.

Stk. 3. Oplæringsbevis kan kun udstedes for deltagelse i beskæftigelsesprojekter, der har en varighed af mindst 5 måneder.

§ 3.§-link ↗

Beskæftigelse i en privat virksomhed med løntilskud af mindst 5 måneders varighed, jf. lovens kap. 2, samt udsendelse i 5 måneder gennem kommunens servicefunktion, jf. lovens kap. 3 a, sidestilles med et oplæringsbevis ved eventuel senere aktivering i et beskæftigelsesprojekt.

§ 4.§-link ↗

Det påhviler den, der opretter et beskæftigelsesprojekt at orientere kontanthjælpsmodtagere, der aktiveres i projektet, om de i §§ 2 og 3 nævnte regler.

§ 5.§-link ↗

For retten til supplerende indtægter for personer, der modtager oplæringsydelse og samtidig modtager et udligningstillæg efter § 49 b, stk. 1 i lov om social bistand, eller supplerende kontanthjælp efter samme lovs § 37, gælder reglerne herom i lov om social bistand.

§ 6.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. april 1993.