§ 1§-link ↗
I Landbrugsministeriets bekendtgørelse nr. 808 af 15. december 1988 om konsummælkprodukter ophæves § 14, stk. 2, og i stedet indsættes som nyt stk. 2: »Stk. 2. Ved tilvirkningen af pasteuriseret og højpasteuriseret konsummælk og konsumfløde skal varmebehandlingen gennemføres hurtigst muligt og senest 54 timer efter, at al den i produktet indgåede mælk er udmalket. Ved tilvirkningen af andre konsummælkprodukter skal den afsluttende varmebehandling gennemføres hurtigst muligt og senest 72 timer efter, at al den i produktet indgåede mælk er udmalket.«
§ 2§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. januar 1993.