Bekendtgørelse nr. 1161 · 1992

Historisk

Bekendtgørelse om gas-, vand- og sanitetsmesteruddannelsen

Bekendtgørelse om gas-, vand- og sanitetsmesteruddannelsen

Dokumentdato: 15. dec. 1992Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

Kapitel 1 · Uddannelsen

§ 1.§-link ↗

Gas-, vand- og sanitetsmesteruddannelsen varer 6 måneder som heltidsuddannelse.

§ 2.§-link ↗

Ved afslutningen af uddannelsen skal den studerende selvstændigt og i samarbejde med andre kunne udføre og forestå organiseringen af gas-, vand- og sanitetsarbejder og installationer i forbindelse med vand- og afløbsledninger efter lovgivningen herom.

§ 3.§-link ↗

Uddannelsen indeholder: 1) Gasteknik med emner inden for mindre gasinstallationer efter gasreglementets afsnit A. 2) Gasfejlfinding og indregulering med emner inden for fejlfinding, indregulering og servicering af gasinstallationer. 3) Vandteknik med emner inden for vandinstallationer i bygninger og installationer i jord med tilslutning til almene vandforsyninger. 4) Sanitetsteknik med emner inden for afløbsinstallationer i bygninger og tilslutning til afløbssystemet i jord. 5) Myndighedsbestemmelser med emner inden for bestemmelser om gas-, vand- og sanitetsinstallationer. 6) Kvalitetsstyring med emner inden for kvalitetsstyring og jura.

§ 4.§-link ↗

Skolen kan efter lov om åben uddannelse udbyde uddannelsen som deltidsuddannelse og udbyde hele uddannelsen eller dele af den som enkeltfag. Som deltidsuddannelse kan uddannelsens varighed højst udstrækkes til 2 år. Skolen udsteder eksamensbevis for uddannelsen som helhed, når alle enkeltfagsprøver er bestået inden for 4 år. Der forudsættes samme arbejdsindsats for de studerende som i heltidsuddannelsen. Skolen kan optage ansøgere til et enkeltfag, selv om enkelte af adgangskravene til heltidsuddannelsen ikke er opfyldt.

Stk. 2. Reglerne for heltidsuddannelsen finder i øvrigt tilsvarende anvendelse for deltidsuddannelse og enkeltfagsundervisning.

Kapitel 2 · Adgangsbetingelser

§ 5.§-link ↗

Adgang til uddannelsen forudsætter, at ansøgeren har et sådant fagligt grundlag, som kræves for at kunne udføre autorisationskrævende arbejder efter de regler, der er fastsat af Boligministeriet efter lov om gasinstallationer og installationer i forbindelse med vand- og afløbsledninger.

Stk. 2. Adgang efter stk. 1 forudsætter yderligere, at ansøgeren mindst har et alment niveau svarende til en gennemført erhvervsuddannelse med dansk, matematik og naturfag på grundfagsniveau.

§ 6.§-link ↗

Regler om ansøgningsfrister og optagelse er fastsat i bekendtgørelse om videregående teknikeruddannelser og uddannelser på konstruktørniveau.

Kapitel 3 · Undervisningen

§ 7.§-link ↗

Undervisningsemnernes mål, herunder omfang og niveau, er fastsat i uddannelsesplanen, bilag 1.

Kapitel 4 · Eksamen

§ 8.§-link ↗

Regler om indstilling til eksamen, censorer, prøver, eksamensopgaver, bedømmelse, karaktergivning, fritagelse for prøver, sygeeksamen m.v. er fastsat i bekendtgørelse om eksamensordningen og uddannelses- og eksamensbeviser for de videregående teknikeruddannelser m.v. og bedømmelsesplanen, bilag 2. Den kompetence, der er tillagt eksamenskommissionen, udøves af den eksamenskommision, der er nedsat efter lov om gasinstallationer og installationer i forbindelse med vand- og afløbsledninger.

§ 9.§-link ↗

I eksamen indgår følgende karakterer: 1) Gasteknik. 2 karakterer, I og II, der udtrykker, i hvilken grad den studerende kan projektere og dimensionere gasinstallationer, foretage korrekt materiale-, komponent- og apparatvalg og beskrive og dokumentere, hvordan en gasinstallation lovligt udføres. 2) Gasfejlfinding og indregulering. 1 karakter, der udtrykker, i hvilken grad den studerende kan foretage systematisk fejlfinding, fejlretning og afprøvning og kontrollere gasinstallationers lovlighed. 3) Vandteknik. 1 karakter, der udtrykker, i hvilken grad den studerende kan projektere og dimensionere vandinstallationer, foretage korrekt materiale-, komponent- og apparatvalg og beskrive og dokumentere, hvordan vandinstallationer lovligt udføres. 4) Sanitetsteknik. 1 karakter, der udtrykker, i hvilken grad den studerende kan projektere og dimensionere afløbs- og sanitetsinstallationer, foretage korrekt materiale-, komponent og apparatvalg og beskrive og dokumentere, hvordan sanitets- og afløbsinstallationer lovligt udføres. 5) Myndighedsbestemmelser. 1 karakter, der udtrykker, i hvilken grad den studerende kender reglerne om autoriserede gasmestres arbejdsområder.

§ 10.§-link ↗

Eksamenskaraktererne gives på grundlag af de prøver, der afholdes efter bedømmelsesplanen, bilag 2. Eksamen er bestået, når karakteren i gasteknik II er »godkendt«, og summen af de 5 eksamenskarakterer efter 13-skalaen er mindst 30. Desuden kræves, at eksamenskarakteren i gasfejlfinding og indregulering er mindst 6.

Kapitel 5 · Forsøg og dispensation

§ 11.§-link ↗

Undervisnings- og Forskningsministeriet kan efter indstilling fra teknikerudvalget tillade, at bekendtgørelsens bestemmelser fraviges som led i forsøg. Tilladelsen gives for en begrænset tid på grundlag af en forsøgsplan.

Stk. 2. Undervisnings- og Forskningsministeriet kan i særlige tilfælde dispensere fra bekendtgørelsens bestemmelser efter indstilling fra skolen.

Kapitel 6 · Klageadgang

§ 12.§-link ↗

Klager over skolens afgørelser i henhold til bekendtgørelsen indgives til skolen. Hvis en klage ikke tages til følge, og klageren fastholder klagen, videresender skolen klagen og en udtalelse til Undervisnings- og Forskningsministeriet.

Stk. 2. Fristen for klager er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende.

Kapitel 7 · Ikrafttræden og overgangsbestemmelser

§ 13.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1993.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 856 af 5. december 1986 om uddannelse af gas-, vand- og sanitetsmestre ophæves.