Dokumenttekst
Dokumenttekst
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om ægteskabs indgåelse § 1 I bekendtgørelse nr. 563 af 24. juni 1992 om ægteskabs indgåelse foretages følgende ændringer: 1. § 18, stk. 2, affattes således: » Stk. 2. Prøvelsesattest til en part, der ikke er statsborger i et af de nordiske lande, må kun udstedes, hvis den pågældende opholder sig lovligt i Danmark. Prøvelsesmyndigheden kan kræve, at den pågældende godtgør at have lovligt ophold i Danmark.« 2. § 36, stk. 2, affattes således: » Stk. 2. Prøvelsesattest til en part, der ikke er dansk statsborger, må kun udstedes, hvis den pågældende opholder sig lovligt i Danmark. Prøvelsesmyndigheden kan kræve, at den pågældende godtgør at have lovligt ophold i Danmark.« 3. § 41, stk. 2, ophæves. Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 2 og 3. § 2 Bekendtgørelsen træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Lovtidende. Justitsministeriet, den 28. juli 1992 Hans Engell / Bloch Andersen