Bekendtgørelse nr. 658 · 1992

Historisk

Bekendtgørelse om laboratorieteknikeruddannelsen og kemoteknikeruddannelsen

Bekendtgørelse om laboratorieteknikeruddannelsen og kemoteknikeruddannelsen

Dokumentdato: 24. jul. 1992Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

Kapitel 1 · Uddannelsen

§ 1.§-link ↗

Laboratorieteknikeruddannelsen og kemoteknikeruddannelsen varer hver 1 1/2 år som heltidsuddannelse og består af 3 trin på hver 6 måneder. Trin 1 er fælles for uddannelserne. I trin 3 indgår et afslutningsprojekt. I laboratorieteknikeruddannelsen udarbejdes projektet enten inden for det kemiske område eller inden for det biologiske område, og skolen anfører på eksamensbeviset, inden for hvilket af de to områder den studerende således har specialiseret sig. Hver uddannelses vejledende lektionstal er 2080.

§ 2.§-link ↗

Ved afslutningen af uddannelsen til laboratorietekniker skal den studerende kunne 1) foretage problemløsninger af laboratorieteknisk karakter, 2) organisere laboratoriearbejde, 3) tilpasse prøver til kemiske og biologiske analyser, 4) udføre kemiske, fysisk-kemiske, fysiske, biologiske og mikrobiologiske analyser, 5) bearbejde og vurdere analyseresultater, 6) deltage i forsknings-, udviklings- og rådgivningsarbejde, og 7) forestå indretning af og godkendelsesprocedurer for laboratorier.

Stk. 2. Ved afslutningen af uddannelsen til kemotekniker skal den studerende kunne 1) forestå drifts- og proceskontrol på sikkerhedsmæssig og økonomisk forsvarlig vis, 2) forestå driftsledelse af mindre produktionsanlæg, 3) gennemføre udvikling, opbygning og optimering af forsøgs- og produktionsanlæg, og 4) deltage i problemløsning og rådgivning af kemisk-teknisk karakter.

§ 3.§-link ↗

Begge uddannelser indeholder fagområderne: 1) Proces- og analyseteknik med emner inden for den grundlæggende proces-, analyse- og måleteknik. 2) Kvalitetsstyring med emner inden for kvalitetsstyringssystemers opbygning, kvalitetskontrol og anvendelse af statistik. 3) Virksomhedsforhold med emner inden for organisation og samarbejde, lovgivning, økonomi og kommunikation. 4) Valgfag. 5) Fagområder, der er særlige for hver uddannelse, jf. stk. 2 og 3.

Stk. 2. Laboratorieteknikeruddannelsen indeholder de særlige fagområder: 1) Bioteknologi med emner inden for anvendelse af biologisk baseret teknik. 2) Kemiteknologi med emner inden for anvendelse af kemisk og fysisk baseret teknik.

Stk. 3. Kemoteknikeruddannelsen indeholder de særlige fagområder: 1) Teknisk kemi med emner inden for de fysiske, kemiske og sikkerhedsmæssige grundlag for kemisk produktion. 2) Procesteknologi med emner inden for sikkerhed, drift og optimering af industrielle procesanlæg. 3) Måle-, styre- og reguleringsteknik med emner inden for industrielle styrings- og reguleringssystemer.

§ 4.§-link ↗

Skolen kan efter lov om åben uddannelse udbyde uddannelserne som deltidsuddannelse og udbyde uddannelserne eller dele af dem som enkeltfag. Som deltidsuddannelse kan hver uddannelses varighed højst udstrækkes til 5 år. Skolen udsteder eksamensbevis for en uddannelse som helhed, når alle enkeltfagsprøver er bestået inden for 10 år. Der forudsættes samme arbejdsindsats for de studerende som i heltidsuddannelsen. Skolen kan optage ansøgere til et enkeltfag, selv om enkelte af adgangskravene til heltidsuddannelsen ikke er opfyldt.

Stk. 2. Reglerne for heltidsuddannelserne finder i øvrigt tilsvarende anvendelse for deltidsuddannelse og enkeltfagsundervisning.

Kapitel 2 · Adgangsbetingelser

§ 5.§-link ↗

Adgang til uddannelserne forudsætter, at ansøgeren har 1) gennemført en erhvervsuddannelse med et speciale, der giver fagligt grundlag for at gennemføre laboratorieteknikeruddannelsen og kemoteknikeruddannelsen, 2) gennemført en erhvervsuddannelse med andet speciale med tilknytning til området og relevant faglig supplering i form af erhvervsmæssig beskæftigelse eller tekniker- og ingeniørforkursus eventuelt efterfulgt af erhvervsmæssig beskæftigelse, eller 3) et fagligt niveau, der svarer til det, der er nævnt i nr. 1 eller 2.

Stk. 2. Adgang efter stk. 1 forudsætter yderligere, at ansøgeren har et alment niveau svarende til en gennemført erhvervsuddannelse med naturfag på htx-niveau C, dansk på tx-niveau og engelsk på grundfagsniveau.

§ 6.§-link ↗

Ansøgere med en gymnasial uddannelse eller erhvervsuddannelse, som ikke har adgang til uddannelserne efter § 5, har adgang, når de har 1) gennemført teknikfaget procesteknik på niveau A fra uddannelsen til højere teknisk eksamen eller har tilsvarende fagligt niveau, 2) gennemført et års relevant erhvervsmæssig beskæftigelse og 3) har almene kundskaber på htx-niveau C i naturfag, tx-niveau i dansk og på grundfagsniveau i engelsk.

§ 7.§-link ↗

Om ansøgningsfrister, optagelse m.v. gælder bekendtgørelse om videregående teknikeruddannelser og uddannelser på konstruktørniveau.

Kapitel 3 · Undervisningen

§ 8.§-link ↗

Undervisningsemnernes mål, herunder omfang og niveau, og deres fordeling på uddannelser og trin er fastsat i uddannelsesplanen, bilag 1.

Stk. 2. Ca. 15 pct. af hver uddannelse er valgfag. Valgfaget, dets mål, prøveform og den studerendes karakter påføres eksamensbeviset, men indgår ikke i beregningen af, om eksamen er bestået. Skolen udbyder mindst 2 valgfag. Formålet med valgfagene er, at den studerende supplerer 1) sin erhvervskompetence inden for områder, der opfylder lokale behov eller behov for specialisering, eller 2) sin studiekompetence i relation til videreuddannelse.

Kapitel 4 · Eksamen

§ 9.§-link ↗

Regler om indstilling til eksamen, censorer, prøver, eksamensopgaver, bedømmelse, karaktergivning, fritagelse for prøver, sygeeksamen m.v. er fastsat i bekendtgørelse om eksamensordningen og om uddannelses- og eksamensbeviser for de videregående teknikeruddannelser m.v. og bedømmelsesplanen, bilag 2 .

§ 10.§-link ↗

I begge uddannelser gives følgende eksamenskarakterer: 1) Virksomhedsforhold. 1 karakter, der udtrykker, i hvilken grad den studerende kan inddrage og behandle økonomiske, organisatoriske og lovgivningsmæssige aspekter ved løsning af procestekniske opgaver, forstå betydningen af virksomhedens styringsfunktioner og organisationsstruktur, og forstå lederens og medarbejderens rolle i samarbejde og konfliktsituationer ud fra det enkelte individs personlighed og adfærd. 2) Kvalitetsstyring. 1 karakter, der udtrykker, i hvilken grad den studerende kan planlægge forsøg og tolke resultaterne heraf efter anerkendte statistiske principper, tilrettelægge og gennemføre statistisk proceskontrol og deltage i opbygning og implementering af kvalitetsstyringssystemer i henhold til gældende normer og standarder. 3) Dokumentation og kommunikation. 1 karakter, der udtrykker, i hvilken grad den studerende kan kommunikere mundtligt og skriftligt i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdsfunktioner, rapportere om procesforløb og udviklingsarbejder, herunder udarbejde rapport, indsamle og anvende data og informationer fra virksomheden (produktion og laboratorium), informationscentre, databaser m.v. til dokumentationsformål og anvende fremmedsprogede instruktioner, manualer og udenlandske artikler. 4) Afslutningsprojekt. 1 karakter, der udtrykker, i hvilken grad den studerende i tværfaglig forstand og gennem en faglig fordybelse i et eventuelt lokalt tilpasset specialområde kan anvende erhvervede kvalifikationer, ved opgaveløsning kan anvende tidssvarende teknologier, metoder, teknikker og økonomiske parametre, og kan udarbejde de nødvendige dokumentationer. 5) Karakterer, der er særlige for hver uddannelse, jf. stk. 2 og 3.

Stk. 2. I laboratorieteknikeruddannelsen gives følgende særlige eksamenskarakterer: 1) Bioteknologi. 1 karakter, der udtrykker, i hvilken grad den studerende kan planlægge og arbejde med biotekniske produktioner og analysemetoder, herunder inddrage etiske og lovgivnings-, sundheds- og sikkerhedsmæssige aspekter. 2) Kemiteknologi. 1 karakter, der udtrykker, i hvilken grad den studerende kan planlægge og udføre analyse- og syntesearbejde i både laboratorieteknisk og halvteknisk målestok, vælge metoder, og tilpasse og optimere under inddragelse af lovgivnings-, sundheds- og sikkerhedsmæssige aspekter. 3) Laboratorieteknik. 1 karakter, der udtrykker, i hvilken grad den studerende kan vælge udstyr, betjene, justere, kalibrere, fejlfinde og vedligeholde udstyr, bruge enhedsoperationer, opkoble og dataopsamle, foretage prøveudtagning, opbevare og forbehandle prøver, og håndtere laboratorieaffald.

Stk. 3. I kemoteknikeruddannelsen gives følgende særlige eksamenskarakterer: 1) Måling, styring og regulering. 1 karakter, der udtrykker, i hvilken grad den studerende kan udvælge, betjene, justere, kontrollere og vedligeholde udstyr til overvågning, styring og regulering af procestekniske anlæg. 2) Kemi og materialelære. 1 karakter, der udtrykker, i hvilken grad den studerende kan tilrettelægge håndtering, transport, opbevaring, syntese og analyse af råvarer, mellemprodukter, færdigvarer og affald på sikkerhedsmæssig og økonomisk forsvarlig vis. 3) Procesteknik. 1 karakter, der udtrykker, i hvilken grad den studerende kan forestå opbygning, indkøring, drift, vedligehold og optimering af produktions- og forsøgsanlæg i det procestekniske område på sikkerhedsmæssig, miljømæssig og økonomisk forsvarlig vis.

§ 11.§-link ↗

Eksamenskaraktererne gives på grundlag af de prøver, der afholdes efter bedømmelsesplanen, bilag 2. Eksamen er bestået, når summen af de 7 eksamenskarakterer efter 13-skalaen er mindst 42. Desuden kræves, at eksamenskaraktererne i afslutningsprojektet er mindst 6, og at summen af de 3 karakterer, der er særlig for hver af uddannelserne, jf. § 10, stk. 2 og 3, er mindst 18.

Kapitel 5 · Forsøg og dispensation

§ 12.§-link ↗

Undervisnings- og Forskningsministeriet kan efter indstilling fra teknikerudvalget tillade, at bekendtgørelsens bestemmelser fraviges som led i forsøg. Tilladelsen gives for en begrænset tid på grundlag af en forsøgsplan.

Stk. 2. Undervisnings- og Forskningsministeriet kan i særlige tilfælde dispensere fra bekendtgørelsens bestemmelser efter indstilling fra skolen.

Kapitel 6 · Klageadgang

§ 13.§-link ↗

Klager over skolens afgørelser i henhold til bekendtgørelsen indgives til skolen. Hvis en klage ikke tages til følge, og klageren fastholder klagen, videresender skolen klagen og en udtalelse til Undervisnings- og Forskningsministeriet.

Stk. 2. Fristen for klager er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende.

Kapitel 7 · Ikrafttræden og overgangsbestemmelser

§ 14.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 1992 og har virkning fra skoleåret 1992/93.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 350 af 18. juli 1985 om de videregående teknikeruddannelser inden for det laboratorie-, miljø-, og procestekniske område ophæves. Studerende, der har begyndt en uddannelse efter bekendtgørelsen før skoleåret 1992/93, kan dog afslutte uddannelsen efter de hidtil gældende regler senest ved sommereksamen 1993.

Stk. 3. Studerende kan uanset stk. 2 optages i miljøteknikeruddannelsen i skoleåret 1992/93 efter de hidtil gældende regler og efter § 5 eller § 6. Som trin 1 i miljøteknikeruddannelsen gennemføres trin 1 efter denne bekendtgørelse.