§ 1.§-link ↗
Laborantuddannelsen varer 2 1/2 år og består af en skoledel på 18 måneder efterfulgt af et års lønnet praktik i en eller flere erhvervsvirksomheder. Undervisningen i skoledelen omfatter vejledende 1800 lektioner. Skoleundervisningen afsluttes med et projekt, der efter den studerendes valg udarbejdes inden for enten det kemiteknologiske område eller det bioteknologiske område.
Stk. 2. Skoler, der gennemfører laborantuddannelsen, kan gennemføre et forkursus, der varer 6 måneder.
Stk. 3. Undervisnings- og Forskningsministeriet kan fastsætte antallet af uddannelsespladser i skoleundervisningen og forkurset.
§ 2.§-link ↗
Ved afslutningen af uddannelsen skal den studerende i forbindelse med analyse-, udviklings- og forskningsopgaver kunne 1) deltage i planlægning af og selvstændigt gennemføre prøvetagning, 2) beherske kemiske, fysiske og biologiske laboratoriemetoder og gennemføre analyser og prøvninger, 3) foretage justering, kalibrering og fejlfinding på laboratorie- og prøvningsudstyr og deltage i implementering af nye metoder og nyt udstyr, 4) gennemføre enhedsoperationer og deltage i produktion ved kemiske og biokemiske processer under hensyntagen til processtyring, oprensning og kontrol, 5) foretage beregninger og statistiske test og vurdere og dokumentere analyse- og prøvningsresultater ifølge gældende kvalitetssikringsregler, 6) søge, bearbejde og formidle information vedrørende produkt-, proces- og laboratoriedata, 7) deltage i virksomhedens produkt- og procesudvikling og kvalitetsstyring, 8) deltage i valg og indkøb af laboratorieudstyr, kemikalier og hjælpematerialer, og 9) udvise sikkerheds- og miljømæssig korrekt adfærd ved arbejde i laboratoriet med apparater, udstyr, stoffer og materialer.
§ 3.§-link ↗
Uddannelsens skoledel indeholder fagområderne: 1) Analyse- og laboratorieteknik med emner inden for kemi, biokemi, fysik/apparatteknik, analyseteknik, og mikrobiologi/bioteknologi. 2) Udviklings- og procesteknologi med emner inden for udvikling og tilpasning af forskrift/metode, produktfremstilling og produktkarakterisering. 3) Kommunikation med emner inden for teknisk engelsk, informationsteknologi og kommunikationsmønstre. 4) Kvalitetsstyring med emner inden for kvalitetsstyringssystemer, kvalitetskontrol, dokumentation og statistik. 5) Virksomhedsforhold med emner inden for organisationsstruktur, teknologi- og brancheudvikling, arbejdsmiljø og eksternt miljø.
Stk. 2. Forkurset indeholder emner fra uddannelsen med særlig vægt på det grundlæggende tekniske og almene område.
§ 4.§-link ↗
Praktik gennemføres på grundlag af en aftale mellem den studerende og en arbejdsgiver. Praktikken skal give den studerende indblik i et bredt udsnit af laboratoriearbejdet og en vis arbejdsrutine og være relevant i relation til uddannelsens formål, jf. § 2.
Stk. 2. Laborantnævnet, jf. § 12, kan fastsætte vejledende retningslinier for praktikkens mål og indhold. Laborantnævnet sørger for, at vejledningen er tilgængelig for virksomheder, studerende og skoler. Skolen afgør, om og i hvilket omfang den beskæftigelse, den studerende gennemfører, kan godkendes som praktik i laborantuddannelsen. Afgørelsen træffes efter skriftlig erklæring fra virksomheden og den studerende om beskæftigelsens indhold og varighed.
§ 5.§-link ↗
Skolen kan efter lov om åben uddannelse udbyde uddannelsen og forkurset som deltidsuddannelse og udbyde hele uddannelsen og forkurset eller dele af dem som enkeltfag. Som deltidsuddannelse kan den samlede varighed højst udstrækkes til 5 år. Skolen udsteder eksamensbevis for eksamen som helhed, når alle enkeltfagsprøver er bestået inden for 8 år. Der forudsættes samme samlede arbejdsindsats for de studerende som i heltidsuddannelsen. Skolen kan optage ansøgere til et enkeltfag, selv om enkelte af adgangskravene til heltidsuddannelsen eller -forkurset ikke er opfyldt.
Stk. 2. Reglerne for heltidsuddannelsen og -forkurset finder i øvrigt tilsvarende anvendelse for deltidsuddannelse og enkeltfagsundervisning.
§ 6.§-link ↗
Adgang til uddannelsen forudsætter normalt, at den studerende har en gymnasial uddannelse med 1) matematik på niveau B, jf. dog stk. 2, 2) naturfag eller fysik-kemi på niveau C og 3) biologi på niveau C.
Stk. 2. Skolen kan uanset kravet i stk. 1, nr. 1, optage studerende fra gymnasiets sproglige linie, der i deres gymnasiale uddannelse ikke har haft mulighed for at vælge matematik på niveau B, når skolen vurderer, at den studerendes andre kvalifikationer giver grundlag for, at den studerende kan følge undervisningen på tilfredsstillende måde og fuldføre uddannelsen på normal tid.
Stk. 3. Skolen kan uanset kravet i stk. 1 optage studerende, der har gennemført 2. skoleperiode fra en erhvervsuddannelse, der er godkendt efter htx-bekendtgørelsen, eller har tilsvarende kvalifikationer. Det er betingelse for optagelsen i uddannelsen, at den studerende samtidig optages til forkurset, og at den studerende efter skolens skøn kan følge undervisningen på tilfredsstillende måde og fuldføre uddannelsen på normal tid, når kurset er gennemført.
Stk. 4. Studerende, der har gennemført htx-uddannelsen med procesteknik på niveau A eller har tilsvarende forudsætninger, fritages for 6 måneder af skoledelen. Fritagelsen gives inden for de emner, hvor de studerende helt eller delvis har nået målene i uddannelsesplanen, bilag 1.
Stk. 5. Adgang til forkurset har elever, der samtidig optages i uddannelsen, jf. stk. 3.
§ 7.§-link ↗
De regler om optagelse, herunder ansøgningsfrister, procedurer m.v., der er fastsat i bekendtgørelse om videregående teknikeruddannelser og uddannelser på konstruktørniveau, finder tilsvarende anvendelse for laborantuddannelsen og forkurset, idet den kompetence, der er tillagt teknikerudvalget, udøves af Laborantnævnet.
Stk. 2. Optagelse i uddannelsen på grundlag af gymnasial uddannelse, jf. § 6, stk. 1-2 og 4, sker både gennem kvote I og kvote II. Samlet optagelse i forkurset og uddannelsen på grundlag af 2. skoleperiode i en erhvervsuddannelse, jf. § 6, stk. 3, sker gennem kvote II.
§ 8.§-link ↗
De regler om undervisningen, herunder fritagelse fra dele af uddannelsen, jf. dog § 6, stk. 4, studie- og ordensregler og krav til lærernes kvalifikationer, der er fastsat i bekendtgørelse om videregående teknikeruddannelser og uddannelser på konstruktørniveau, finder tilsvarende anvendelse for laborantuddannelsen og forkurset, idet den kompetence, der er tillagt teknikerudvalget, udøves af Laborantnævnet. Undervisningsemnernes mål, herunder omfang og niveau i laborantuddannelsen, er fastsat i uddannelsesplanen, bilag 1.
Stk. 2. Ca. 10 pct. af skoledelen i laborantuddannelsen er valgfag, der anvendes til fordybelse inden for enten det kemiteknologiske område eller det bioteknologiske område i overensstemmelse med den studerendes valg af afslutningsprojekt.
Stk. 3. Ca. 10 pct. af skoledelen i laborantuddannelsen er valgfag, der anvendes til, at den studerende supplerer 1) sin erhvervskompetence inden for områder, der opfylder lokale behov eller behov for specialisering, eller 2) sin studiekompetence i relation til videreuddannelse.
Stk. 4. Skolen udbyder mindst to valgfag efter stk. 3. Valgfaget, dets mål, prøveform og den studerendes karakter påføres eksamensbeviset, men indgår ikke i beregningen af, om eksamen er bestået, jf. § 11.
§ 9.§-link ↗
Skolen udsteder eksamensbevis til studerende, der har bestået eksamen, og uddannelsesbevis, når praktikopholdet godkendes. Skolen udsteder efter anmodning kursusbevis til elever, der har gennemført forkurset.
Stk. 2. De regler, der er fastsat i bekendtgørelse om eksamensordningen og om uddannelses- og eksamensbeviser for de videregående teknikeruddannelser m.v., finder tilsvarende anvendelse for laborantuddannelsen, idet den kompetence, der er tillagt teknikerudvalget, udøves af Laborantnævnet.
§ 10.§-link ↗
I uddannelsen gives følgende eksamenskarakterer: 1) Laboratorieteknik/apparatteknik. 1 karakter, der udtrykker, i hvilken grad den studerende kan gøre rede for apparatprincipper og problemstillinger i forbindelse med laboratoriearbejde, herunder teoretisk baggrund, metodevalg, kalibrering, optimering, fejlsøgning, sikkerhed og beregninger. 2) Mikrobiologi/bioteknologi. 1 karakter, der udtrykker, i hvilken grad den studerende har viden om mikroorganismer og deres tekniske anvendelser og kan løse laboratorie- og bioteknologiske opgaver og vurdere de opnåede resultater. 3) Kemi/anvendt matematik. 1 karakter, der udtrykker, i hvilken grad den studerende har viden inden for kemi og anvendt matematik og kan anvende denne viden i forbindelse med analyse- og procestekniske opgaver. 4) Udviklings- og produktteknologi. 1 karakter, der udtrykker, i hvilken grad den studerende kan vælge og anvende processer, enhedsoperationer og udstyr, udvikle forskrifter, planlægge, optimere, og styre procesforløb, foretage oprensning og renhedskontrol på produkter, gennemføre beregninger og vurdere de sikkerhedsmæssige aspekter. 5) Kvalitetsstyring. 1 karakter, der udtrykker, i hvilken grad den studerende kan udføre analyser og processer i henhold til kvalitetsstyringssystemet, og i hvilken grad den studerende kan behandle måleresultaterne statistisk og vurdere dem i relation til normer og krav. 6) Kommunikation. 1 karakter, der udtrykker, i hvilken grad den studerende kan formulere og afgrænse problemstillinger, løse opgaver ved samarbejde, bearbejde dansk og engelsk faglitteratur, anvende edb og gennemføre informationssøgning, dokumentation og resultatopsamling og -behandling. 7) Virksomhedsforhold. 1 karakter, der udtrykker, i hvilken grad den studerende kan gøre rede for en virksomheds organisationsstruktur og dens betydning for kompetence og ansvar, foretage enkle, økonomiske kalkulationer i forbindelse med analyse- og procesmetoder og vurdere aspekter vedrørende arbejdsmiljø og eksternt miljø. 8) Afslutningsprojekt. 1 karakter, der udtrykker, i hvilken grad den studerende tværfagligt kan anvende de erhvervede kvalifikationer ved løsning af laboratorietekniske opgaver og inddrage relevante teknologier, metoder og teknikker, økonomiske aspekter, og udarbejde og præsentere nødvendig dokumentation.
§ 11.§-link ↗
Eksamenskaraktererne gives på grundlag af de prøver, der afholdes efter bedømmelsesplanen, bilag 2. Eksamen er bestået, når summen af de 8 eksamenskarakterer efter 13-skalaen er mindst 48. Desuden kræves, at eksamenskarakteren i afslutningsprojekt er mindst 6, og at summen af karaktererne i laboratorieteknik/apparatteknik, mikrobiologi/bioteknologi og kemi/anvendt matematik er mindst 18.
§ 12.§-link ↗
Undervisnings- og Forskningsministeriet nedsætter et nævn for uddannelsen, Laborantnævnet, med repræsentation for arbejdsmarkedsorganisationer på området, skoleledere, lærere, studerende og andre interesserede. Arbejdsgivere og arbejdstagere skal være ligeligt repræsenteret og udgøre et flertal i Laborantnævnet.
Stk. 2. Nævnet vælger af sin midte en formand og en næstformand og fastsætter selv sin forretningsorden.
Stk. 3. De repræsenterede arbejdsmarkedsorganisationer sørger for nævnets sekretariatsbistand.
Stk. 4. Nævnet er rådgivende for Undervisnings- og Forskningsministeriet i spørgsmål vedrørende praktikopholdet i uddannelsen og kan i øvrigt udtale sig til ministeriet i alle principielle spørgsmål vedrørende uddannelsen og forkurset efter anmodning eller på eget initiativ.
§ 13.§-link ↗
Hver skole nedsætter et uddannelsesudvalg med repræsentation for de lokale arbejdsmarkedsorganisationer på området, virksomheder, lærere og studerende. Udvalget rådgiver skolen om praktik og bistår de studerende ved at formidle kontakt mellem studerende og praktikvirksomheder. I øvrigt finder de regler tilsvarende anvendelse, som gælder for uddannelsesudvalg nedsat efter lov om videregående teknikeruddannelser m.v.
§ 14.§-link ↗
Undervisnings- og Forskningsministeriet kan efter indstilling fra Laborantnævnet tillade, at bekendtgørelsens bestemmelser fraviges som led i forsøg. Tilladelsen gives for en begrænset tid på grundlag af en forsøgsplan.
Stk. 2. Undervisnings- og Forskningsministeriet kan i særlige tilfælde dispensere fra bekendtgørelsens bestemmelser efter indstilling fra skolen.
§ 15.§-link ↗
Klager over skolens afgørelser i henhold til bekendtgørelsen indgives til skolen. Hvis en klage ikke tages til følge, og klageren fastholder klagen, videresender skolen klagen og en udtalelse til Undervisnings- og Forskningsministeriet.
Stk. 2. Fristen for klager er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende.
§ 16.§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 1992.
Stk. 2. Skolen tilbyder elever i uddannelsen til laborant efter lov om erhvervsuddannelser optagelse således: 1) Elever, der har gennemført 2. skoleperiode tilbydes samlet optagelse i forkurset og uddannelsen, jf. § 6, stk. 3. 2) Elever, der har gennemført 3. skoleperiode tilbydes optagelse i uddannelsen, jf. § 6, stk. 1 og 2.
Stk. 3. For studerende, der optages efter stk. 2, tilpasser skolen uddannelsen efter de studerendes forudsætninger. Herunder kan skolen tilpasse uddannelsen med henblik på at kunne give merit for dele af det tidligere gennemførte uddannelsesforløb.
Stk. 4. Ved optagelse til påbegyndelse af uddannelsen senest i august 1993 kan skolen tilpasse adgangsbetingelserne i § 6, stk. 1 og 2, for studerende, der har tilrettelagt deres gymnasiale uddannelse i overensstemmelse med de hidtil gældende optagelsesbetingelser for laborantuddannelsen. Det er dog en betingelse, at skolen tilrettelægger uddannelsen under særligt hensyn til de studerendes forudsætninger. Skolen kan tilbyde disse studerende valgfag med dette formål i stedet for valgfag efter § 8, stk. 3.
Stk. 5. Skolen fastsætter og offentliggør selv ansøgningsfristen for de optagelser til uddannelsen og forkurset, der finder sted august 1992 og januar 1993. Skolen kan fastsætte en særlig tilmeldingsfrist for studerende, der tilbydes optagelse efter stk. 2. Den almindelige procedure for den koordinerede tilmelding til de videregående uddannelser fraviges i overensstemmelse hermed.