Bekendtgørelse nr. 440 · 1992

Historisk

Bekendtgørelse om fredningsbælter omkring Bornholm

Bekendtgørelse om fredningsbælter omkring Bornholm

Dokumentdato: 29. maj 1992Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Intet fiskeri må finde sted nærmere end 500 meter fra udløbet af følgende åer: 1) Blykobbe å. 2) Læså. 3) Øleå.

Stk. 2. I tiden fra 16. september til og med 15. januar må intet fiskeri finde sted nærmere end 500 meter fra udløbet af følgende bække og åer: 1) Kæmpeå. 2) Baggeå. 3) Byå. 4) Vellenså. 5) Lilleå. 6) Grødby å. 7) Henrikebæk. 8) Dammebæk. 9) Søbæk. 10) Skovsholm bæk. 11) Vaså. 12) Gyldenså. 13) Sølyst bæk. 14) Risebæk (ved Saltune). 15) Kelse å. 16) Kobbeå. 17) Melsted å. 18) Bobbeå. 19) Døndal å. 20) Møllegård bæk. 21) Tejn å. 22) Kampeløkke å.

§ 2.§-link ↗

I lige retning ud for de i § 1 nævnte vandløbs udmundinger skal der altid være uhindret gennemgang til de fastlagte fredningsbælter på en strækning, der har en bredde af mindst 500 meter og en længde af mindst 100 meter.

§ 3.§-link ↗

Ud over de i § 1 nævnte fredningsbælter findes der i farvandet omkring Bornholm ikke fredningsbælter i henhold til lov om saltvandsfiskeri.

Stk. 2. Som bilag til bekendtgørelsen er trykt en kortskitse, der viser de i § 1 nævnte fredningsbælter.

§ 4.§-link ↗

Overtrædelse af bestemmelserne i denne bekendtgørelses § 1 og § 2 straffes med bøde.

§ 5.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 16. september 1992 og samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 35 af 31. januar 1980.