Bekendtgørelse nr. 225 · 1992

Historisk

Bekendtgørelse om autorisation af kemiske laboratorier

Bekendtgørelse om autorisation af kemiske laboratorier

Dokumentdato: 2. apr. 1992Kildeversion observeret: 28. sep. 2026Kilde kontrolleret: 28. sep. 2026
Søgbar dokumenttekst. Teksten er fra den angivne dokumentversion. Senere ændringer er ikke indarbejdet af Fri Lov. Bilag, fodnoter og efterstillede ikrafttrædelsesbestemmelser kan kræve opslag i originalen. Kildeteksten vises uden sikker paragraf- og stykinddeling. Brug originalkilden til præcise henvisninger. Opslag og links til enkelte paragraffer er ikke tilgængelige.
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

Dokumenttekst

Dokumenttekst

Bekendtgørelse om autorisation af kemiske laboratorier I medfør af § 1, stk. 1, jf. stk. 2, nr. 7 og 10, i lov nr. 282 af 8. maj 1991 om foderstoffer, § 1, stk. 1, jf. stk. 3, nr. 6 og 7, i lov nr. 131 af 26. februar 1992 om gødning og jordforbedringsmidler m.m. og efter bemyndigelse fastsættes: § 1. Laboratorier, der foretager kemiske undersøgelser af foderstoffer, gødning og jordforbedringsmidler m.m., kan autoriseres af Plantedirektoratet, hvis de opfylder bestemmelserne i afsnit I i Landbrugsministeriets regler nr. 96 af 26. april 1966 om autorisation af analytisk-kemiske laboratorier til undersøgelse af mælk og mejeriprodukter, foder- og gødningsstoffer samt grundforbedringsmidler og om drift af sådanne laboratorier.(* 1) § 2. Et autoriseret laboratorium er berettiget til at benytte en af Plantedirektoratet godkendt betegnelse, hvori ordet »statsautoriseret« indgår. Det må ikke benytte anden betegnelse, hvori ordet »statsautoriseret« eller ord som »statsanerkendt«, »autoriseret« eller lignende indgår, medmindre anden lovhjemmel herfor foreligger. Stk. 3. Driften af et autoriseret laboratorium skal ske efter bestemmelserne i afsnit II i de ovenfor nævnte regler. Stk. 4. De autoriserede laboratorier er underkastet tilsyn efter bestemmelserne i afsnit II i de ovenfor nævnte regler. § 2. Udgifterne ved tilsynet afholdes af laboratorierne således: 1) Hvert af de autoriserede laboratorier skal for hvert finansår forud for finansårets begyndelse indbetale en fast afgift på 8.000 kr. 2) Det beløb, der derudover er nødvendigt til dækning af udgifterne ved tilsynet, vil ved finansårets slutning blive pålignet laboratorierne i forhold til den omsætning, som hver enkelt af disse har haft inden for det område, der er omfattet af autorisationen. Stk. 2. Indbetalingen skal ske til Plantedirektoratet, Skovbrynet 20, 2800 Lyngby. Stk. 3. Plantedirektoratet forbeholder sig ret til at forlange, at der stilles sikkerhed for de afgiftsbeløb, der påhviler laboratorierne. § 3. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 1992. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 21 af 13. januar 1992 om autorisation af kemiske laboratorier ophæves. Plantedirektoratet, den 2. april 1992 Erik Madsen / Torben Nørring