§ 1.§-link ↗
Nævnet for helbredsbedømmelser i tjenestemandssager (Helbredsnævnet) består af en formand og af 5 andre medlemmer, hvoraf 4 skal være læger. Formanden og nævnets øvrige medlemmer udpeges af finansministeren og beskikkes for 3 år ad gangen.
Stk. 2. Nævnet kan tilkalde specielt sagkyndige, hvis det skønnes nødvendigt.
§ 2.§-link ↗
Nævnet afgiver skøn om helbredsmæssige spørgsmål, der opstår ved ansættelse og afskedigelse af tjenestemænd samt under tjenestemandsansættelsen.
Stk. 2. Nævnet afgiver udtalelser efter anmodning fra ministerier og andre statslige styrelser, kommuner, kommunale sammenslutninger, koncessionerede selskaber, offentlige virksomheder samt statsgaranterede pensionsordninger.
Stk. 3. Når det skønnes hensigtsmæssigt, kan et enkelt af nævnets lægeuddannede medlemmer afgive udtalelser på nævnets vegne.
Stk. 4. Nævnet bestemmer selv sin forretningsorden.
§ 3.§-link ↗
Finansministeren kan fastsætte regler om betaling for udtalelser, som nævnet afgiver.
§ 4.§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. marts 1992.
Stk. 2. Finansministeriets bekendtgørelse nr. 450 af 17. oktober 1980 om nævnet for helbredsbedømmelser i tjenestemandssager ophæves.