§ 1.§-link ↗
Den, der erhvervsmæssigt udbyder levnedsmidler i detailsalg, skal ved mærkning, skiltning eller på anden måde tydeligt give oplysning om såvel nettokontantpriserne inklusive moms og andre afgifter for de udbudte salgs-enheder af varerne som de tilsvarende priser pr. kg eller 1, eventuelt pr. 100 g eller dl.
§ 2.§-link ↗
Når der ved annoncering eller på anden måde i reklamer over for forbrugerne gives prisoplysninger for salg af levnedsmidler, skal disse oplysninger være i overensstemmelse med reglerne i denne bekendtgørelses §§ 1, 3, 4, 5, 7 og 8.
§ 3.§-link ↗
Bestemmelsen i § 1 om pris pr. kg eller 1, eventuelt pr. 100 g eller dl, gælder ikke for levnedsmidler, der sælges fra automater, for færdigretter samt for retter til tilberedning, når bestanddelene hertil er pakket i samme emballage.
§ 4.§-link ↗
For færdigpakninger af de i bilag 1 angivne levnedsmidler, der sælges i de angivne salgs-enheder (serier), er det tilstrækkeligt at angive prisen pr. salgsenhed.
§ 5.§-link ↗
For frugt og grønsager, der udbydes stykvis, i bundter eller i potter, kan i stedet for prisen pr. kg angives prisen pr. stk., pr. bundt eller pr. potte.
Stk. 2. For småvildt kan prisen angives pr. stk., når samtidig varens faktiske vægt eller garanteret mindste vægt er angivet.
Stk. 3. For fjerkræ, æg og østers, som er klassificeret i vægtgrupper, er det tilstrækkeligt at angive prisen pr. udbudt salgsenhed, når vægtgruppen samtidig oplyses.
Stk. 4. For småbrød kan oplysning om pris pr. kg eller pr. 100 g undlades, hvis varens mindstevægt pr. stk. (afbagt) er angivet.
Stk. 5. For de i bilag 2 angivne levnedsmidler er det tilstrækkeligt at angive prisen pr. udbudt salgsenhed.
§ 6.§-link ↗
Fersk kød og fisk fritages fra ny angivelse af pris pr. kg i op til 5 timer før udløbet af holdbarhedsfristen, når salg sker med rabat på grund af risiko for fordærvelse. Den oprindelige pris pr. kg og rabatten i procent eller i kr. og øre skal være angivet.
§ 7.§-link ↗
Prisen pr. kg eller 1, eventuelt pr. 100 g eller dl, angives på grundlag af pakningens nettoindhold. For isglacerede varer medregnes isglaceringen ikke til nettoindholdet.
Stk. 2. For varer, der er pakket i vand, lage, marinade eller andre pakkemidler, som er uvæsentlige i forhold til varens hovedbestanddele, og som normalt ikke fortæres, skal prisen pr. kg, eventuelt pr. 100 g, dog angives på grundlag af den drænede vægt.
§ 8.§-link ↗
For supper i koncentreret form beregnes prisen pr. l for den anbefalede fortyndede mængde.
Stk. 2. For læskedrikke, juice og frugtsafter til fortynding beregnes prisen pr. l for den anbefalede fortyndede eller restituerede mængde.
§ 9.§-link ↗
Forbrugerstyrelsen kan fritage levnedsmidler fra kravet om angivelse af pris pr. kg eller 1, eventuelt pr. 100 g eller dl.
Stk. 2. Forinden sådan fritagelse meddeles, forhandles der med repræsentanter for forbrugere og vedkommende erhvervsorganisationer.
§ 10.§-link ↗
Overtrædelse af forskrifterne i denne bekendtgørelse straffes med bøde.
Stk. 2. Er overtrædelsen begået af et aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan bødeansvar pålægges virksomheden som sådan.
§ 11.§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. januar 1992.
Stk. 2. Konkurrencerådets bekendtgørelse nr. 523 af 9. juli 1990 om mærkning, skiltning og annoncering med pris for levnedsmidler ophæves.