Dokumenttekst
Dokumenttekst
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om uddannelsesstøtte(* 1) § 1 I bekendtgørelse nr. 512 af 4. juli 1990 om uddannelsesstøtte, som ændret ved bekendtgørelse nr. 872 af 14. december 1990 og bekendtgørelse nr. 525 af 2. juli 1991, foretages følgende ændringer: 1. Indledningen affattes således: »I medfør af § 3, stk. 6 og 7, § 5 a, § 7, stk. 3, § 9, stk. 2 og 7, § 10, § 11, stk. 1-3, § 12, stk. 1 og 5, § 13, stk. 1, § 13 a, stk. 1 og 3, § 14, stk. 2 og 3, § 20, § 20 b, § 22, stk. 3, § 23, stk. 1-3, og § 26, stk. 1, i lov om statens uddannelsesstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 486 af 25. juni 1990, i medfør af § 2, stk. 1, i lov nr. 859 af 20. december 1989 om ændring af lov om statens uddannelsesstøtte, i medfør af § 3 a, stk. 1, § 3 b, § 7 a, § 8 a, stk. 4 og 5, § 22, stk. 2, og § 24 a i lov om statens uddannelsesstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 511 af 28. juni 1991, samt i medfør af § 2, stk. 5, 8 og 16 i lov nr. 412 af 6. juni 1991 om ændring af lov om statens uddannelsesstøtte, fastsættes:». 2. § 2, stk. 5, ophæves. Stk. 6 og 7 bliver herefter stk. 5 og 6. 3. § 3, stk. 2-5, og § 6 ophæves. 4. Efter § 6 indsættes som nyt kapitel: »Kapitel 3 a Særlige bestemmelser for uddannelser i udlandet § 6 a. Uddannelsessøgende kan få støtte til uddannelser i udlandet efter samme regler som til uddannelser i Danmark med de ændringer, der følger af §§ 6 b - 6 n. Stk. 2. Uddannelsessøgende kan ikke få uddannelsesstøtte, hvis de får støtte efter uddannelseslandets regler herom. Uddannelse i et andet nordisk land § 6 b. Uddannelsessøgende kan få uddannelsesstøtte til uddannelse i et andet nordisk land, når uddannelsen 1) er offentlig anerkendt og foregår ved en offentlig anerkendt uddannelsesinstitution, 2) er ulønnet og tilrettelagt som heltidsundervisning af mindst 3 måneders sammenhængende varighed og 3) er af en sådan art, at den ville kunne offentlig anerkendes i Danmark. Stk. 2. Uddannelsen skal 1) give en erhvervskompetence, der kan finde almindelig anvendelse i Danmark, eller 2) indgå som en del af eller give adgang til en kompetencegivende uddannelse i Danmark. Uddannelse i Forbundsrepublikken Tyskland til uddannelsessøgende, der tilhører det tyske mindretal i Danmark § 6 c. Uddannelsessøgende, der tilhører det tyske mindretal i Danmark, kan efter styrelsens nærmere bestemmelse få uddannelsesstøtte til uddannelse i Forbundsrepublikken Tyskland. Uddannelsen og uddannelsesinstitutionen skal opfylde betingelserne i § 6 e. Uddannelse i udlandet i øvrigt § 6 d. Uddannelsessøgende kan få uddannelsesstøtte til erhvervsrettet uddannelse i udlandet af op til 3 års normeret uddannelsestid. Stk. 2. Uddannelsessøgende kan få uddannelsesstøtte til erhvervsrettet uddannelse i udlandet af mere end 3 års normeret uddannelsestid i de sidste 3 år af uddannelsen. Stk. 3. Uddannelsessøgende kan få uddannelsesstøtte til erhvervsrettet uddannelse af mere end 3 års normeret uddannelsestid i hele uddannelsestiden, hvis uddannelsen skønnes at dække et særligt erhvervsbehov i Danmark, og hvis der ikke findes en uddannelse med samme erhvervssigte her. Stk. 4. Uddannelsessøgende kan i de sidste 2 år af uddannelsen få uddannelsesstøtte til følgende uddannelser, der træder i stedet for en dansk studentereksamen som adgangsgivende til videregående uddannelser i Danmark: 1) International Baccalaureate, 2) Option International Baccalaureate og 3) Den Europæiske Studentereksamen ved Europaskolerne. § 6 e. Uddannelsen skal være offentlig anerkendt og foregå ved en offentlig anerkendt uddannelsesinstitution. Hvis uddannelser og uddannelsesinstitutioner ikke generelt anerkendes af offentlige myndigheder i uddannelseslandet, kan styrelsen sidestille anden anerkendelse eller institutionens medlemskab af faglige sammenslutninger med offentlig anerkendelse. Stk. 2. Uddannelsen og uddannelsesinstitutionen skal være af en sådan art, at den ville kunne offentlig anerkendes i Danmark. Stk. 3. Uddannelsen skal være ulønnet og tilrettelagt som heltidsundervisning af mindst 3 måneders sammenhængende varighed. Stk. 4. De i § 6 d, stk. 1-3, nævnte uddannelser skal give en erhvervskompetence, der umiddelbart kan finde almindelig anvendelse i Danmark. § 6 f. Uddannelsesstøtten gives inden for det begrænsede støttesystem (klippekortet). Uddannelsesstøtte til de i § 6 d, stk. 4, nævnte uddannelser gives uden for klippekortet, hvis den uddannelsessøgende ikke har afsluttet den første ungdomsuddannelse i Danmark. Stk. 2. Uddannelsessøgende kan ikke få støtte til uddannelsessupplering i udlandet. Stk. 3. Fra støttetiden ved en igangværende uddannelse i Danmark eller i udlandet trækkes perioder, hvori den uddannelsessøgende har modtaget uddannelsesstøtte, uddannelsesydelse eller fast revalideringsydelse til en tidligere afbrudt uddannelse i udlandet, uanset tidspunktet for afbrydelsen. Stk. 4. Støttetiden forlænges ikke med perioder til forsinkelse i forbindelse med prøver, der ikke er bestået, eller lignende forsinkelse af uddannelsen i udlandet. Stk. 5. I den i § 6 d, stk. 1 og 2, nævnte støttetid på 3 år fratrækkes støttetid, der tidligere er forbrugt til de i § 6 d, stk. 1-3, nævnte uddannelser. Undervisningsafgift § 6 g. Uddannelsessøgende kan kun få stipendium som tilskud til dækning af undervisningsafgift til de i § 6 b og § 6 d, stk. 3, nævnte uddannelser, hvis uddannelsen skønnes at dække et særligt erhvervsbehov i Danmark, og hvis der ikke findes en uddannelse med samme erhvervssigte her. Støtteansøgning og studieforløb § 6 h. Ansøgning om uddannelsesstøtte og om ændring af tildelt uddannelsesstøtte sendes til Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte. Den uddannelsessøgende skal sende alle nødvendige oplysninger om uddannelsen og uddannelsesinstitutionen. Styrelsen kan bestemme, at oplysningerne skal gives på dansk. § 6 i. Den uddannelsessøgende sørger for, at styrelsen får meddelelse om studieforløb, herunder studieaktivitet, mindst 2 gange om året. Administration mv. § 6 k. Styrelsen træffer den endelige administrative afgørelse af, hvilke uddannelser der giver ret til uddannelsesstøtte i udlandet. § 6 l. Styrelsen udarbejder en fortegnelse over uddannelser, der giver ret til uddannelsesstøtte efter § 6 d, stk. 3. Fortegnelsen revideres forud for hvert støtteår. Uddannelsessøgende kan kun få støtte efter § 6 d, stk. 3, til uddannelser, der er optaget på fortegnelsen. Hvis en uddannelse udgår af fortegnelsen, giver den fortsat ret til uddannelsesstøtte efter § 6 d, stk. 3, til uddannelsessøgende, der er begyndt på uddannelsen. § 6 m. Der nedsættes et Nævn om Støtteberettigende Uddannelser i Udlandet. Stk. 2. Nævnets formand og medlemmer i øvrigt udpeges blandt særligt sagkyndige inden for erhvervsrettede uddannelser i udlandet. Stk. 3. Efter anmodning fra styrelsen 1) fastlægger nævnet retningslinier for, hvilke uddannelser i udlandet der kan gives uddannelsesstøtte til, 2) udtaler nævnet sig i særlige tilfælde, om enkelte uddannelser i udlandet giver ret til uddannelsesstøtte. Studieophold i udlandet § 6 n. Under studieophold i udlandet kan den uddannelsessøgende tage sin uddannelsesstøtte med fra Danmark, hvis opholdet af den danske uddannelsesinstitution er godkendt som et led i en igangværende støtteberettigende uddannelse i Danmark. Den uddannelsessøgende sørger for, at uddannelsesinstitutionen får meddelelse om studieforløb, herunder studieaktivitet, mindst 2 gange om året.«. 5. § 12, stk. 2, ophæves. 6. § 15 ophæves. 7. I § 17, stk. 2, ændres: »35« til: »23«. 8. § 23, stk. 1, 2. pkt., ophæves. 9. I § 29, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 7« til: »§§ 7 og 7 a«. 10. I § 29 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke: » Stk. 2. Støtte ydes fra begyndelsen af den måned, hvori uddannelsen begynder. Begynder uddannelsen senere end den 20. i måneden, ydes støtten dog først fra begyndelsen af den følgende måned.«. Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4. 11. I § 29, stk. 3, som bliver stk. 4, ændres »stk. 2« til: »stk. 3«. 12. § 30, stk. 3, ophæves. 13. I § 31, stk. 1, ændres »stk. 1-6« til: »stk. 1-4«. 14. § 31, stk. 4, ophæves. 15. § 35, stk. 4, affattes således: » Stk. 4. Det er den uddannelsessøgendes bopælsstatus pr. den 1. i hver måned, der er afgørende for, om den uddannelsessøgende tildeles støtte som hjemmeboende eller som udeboende i den pågældende måned.«. 16. Efter § 36 indsættes som nyt kapitel: »Kapitel 12 a Særregler for visse uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser § 36 a. Selv om en uddannelsessøgende er udeboende, finder reglen i lovens § 2, nr. 1, litra b, ikke anvendelse, hvis den uddannelsessøgende er under 20 år og ikke har afsluttet den første ungdomsuddannelse. Stk. 2. Reglen i stk. 1 finder dog ikke anvendelse, hvis 1) den normale transportvej er 20 km eller derover mellem uddannelsesinstitutionen og forældrenes bopæl, 2) befordringstiden med offentlige befordringsmidler overstiger 75 minutter mellem uddannelsesinstitutionen og forældrenes bopæl, 3) støttemodtageren har et barn, som bor hos støttemodtageren, eller 4) støttemodtageren dokumenterer, jf. § 35, stk. 1 og 2, at have været uafbrudt udeboende i mindst 12 måneder forud for det tidspunkt, da den uddannelsessøgende blev støtteberettiget til den igangværende uddannelse. Stk. 3. Uanset om betingelserne i stk. 2 er opfyldt, kan uddannelsesinstitutionen dog tildele den uddannelsessøgende stipendium efter lovens § 2, nr. 1, litra b, hvis det ikke med rimelighed kan kræves, at den uddannelsessøgende på grund af ganske særlige forhold i hjemmet såsom meget trange boligforhold eller langvarig sygdom, bor i hjemmet, indtil uddannelsen er afsluttet eller den uddannelsessøgende fylder 20 år. Stk. 4. Uddannelsesinstitutionen kan kræve, at den uddannelsessøgende i nødvendigt omfang dokumenterer, at de i stk. 2 og 3 nævnte betingelser er opfyldt. Stk. 5. Selv om de i stk. 2 og 3 nævnte forhold senere forandrer sig, kan uddannelsesinstitutionens beslutning i medfør af stk. 2 eller 3 om tildeling af stipendium efter lovens § 2, nr. 1, litra b, kun ændres til tildeling efter lovens § 2, nr. 1, litra a, hvis den uddannelsessøgende skifter til en anden uddannelsesinstitution og betingelserne i stk. 2, nr. 1 og 2, ikke længere er opfyldt, jf. stk. 8. Stk. 6. Er forældrene ikke gift med hinanden, eller er de separerede, og har de ikke fælles folkeregisteradresse eller bopæl, lægges forholdene for den af forældreparret, som senest har haft forældremyndigheden alene, til grund ved afgørelsen efter stk. 2, nr. 1 og 2, og stk. 3. Har ingen af forældrene haft forældremyndigheden alene, tages forholdene i betragtning for den af forældrene, som den uddannelsessøgende er nærmest knyttet til. Stk. 7. Ved dødsfald lægges forholdene for den længstlevende af forældrene til grund. Der kan tildeles stipendium som udeboende, hvis støtte i medfør af stk. 6 har været eller ville være blevet tildelt på grundlag af afdødes forhold. Stk. 8. Uddannelsesinstitutionen træffer den endelige administrative afgørelse om betingelserne i stk. 2 og 3 er opfyldt. Stk. 9. Uddannelsesinstitutionen kan til brug for sin afgørelse efter stk. 3, om nødvendigt indhente en udtalelse fra de sociale myndigheder om de sociale forhold for støtteansøgers forældre.«. 17. I § 38, stk. 1, indsættes efter 3. pkt.: »Der kan ses bort fra denne frist for uddannelsessøgende, der fra den 1. oktober til den 31. december bliver udeboende, jf. § 35.«. 18. § 38, stk. 2, nr. 1 og 2, affattes således: »1) den uddannelsessøgende opfylder betingelserne for at få støtte som udeboende, 2) der sker en væsentlig ændring af forholdene for forældrene til en uddannelsessøgende, jf. §§ 32, stk. 2, og 33, stk. 3.«. 19. § 38, stk. 4, affattes således: » Stk. 4. I de i stk. 2, nr. 1, 2 og 5 nævnte tilfælde sker reguleringen tidligst med virkning fra begyndelsen af den måned, der følger efter den måned, hvori ændringen er sket, jf. stk. 3. Ved flytning den 1. i en måned regnes ændringen fra denne dato.«. 20. § 39 ophæves. 21. I § 40, stk. 1, 1. pkt., udgår: »på postgirokonto eller«. 22 I § 40, stk. 3, ændres »100 kr.« til: »300 kr.«. 23. I overskriften til afsnit IV indsættes efter »statslån samt«: »om«. 24. I § 41, stk. 1, nr. 2, udgår ordene: », eller udeboende i stedet for hjemmeboende«. 25. § 41, stk. 2, affattes således: » Stk. 2. Regulering i det i stk. 1, nr. 1, nævnte tilfælde har først virkning fra begyndelsen af det kvartal, der følger efter det kvartal, hvori den uddannelsessøgende fylder 19 år.«. 26. I § 41, indsættes efter stk. 2, som nyt stykke: »Stk. 3. Regulering i de i stk. 1, nr. 2 og 3, nævnte tilfælde sker fra begyndelsen af den måned, der følger efter den måned, hvori ændringen er sket. Ved flytning den 1. i en måned regnes ændringen fra denne dato.«. Stk. 3 bliver herefter stk. 4. 27. § 49, stk. 2 og 3, og §§ 50, 51 og 52 ophæves. 28. I § 53, stk. 3, ændres », statslån eller statsgaranteret lån,» til: »og statslån,». 29. Efter § 56 indsættes: » § 56 a. Skattemyndighederne stiller oplysninger til rådighed for styrelsen om uddannelsessøgendes og disses forældres indkomst- og formueforhold i et eller flere forudgående indkomstår samt skattekortoplysninger for uddannelsessøgende. Oplysningerne skal gives i en form, der er egnet til elektronisk databehandling. Stk. 2. Det Centrale Personregister stiller oplysninger til rådighed for styrelsen om uddannelsessøgende, herunder person-, søskende-, forældre- og adresseoplysninger. Oplysningerne skal gives i en form, der er egnet til elektronisk databehandling. Stk. 3. Andre offentlige myndigheder og private institutioner stiller oplysninger til rådighed for styrelsen om uddannelsessøgende, som er nødvendige for beregningen af støtte og tilbagebetaling. Oplysningerne skal gives i en form, der er egnet til elektronisk databehandling.«. § 2 Stk. 1. Bekendtgørelsen træder i kraft således: 1) Den 1. januar 1992: § 1, nr. 1, 5, 6, 8, 12 - 15, 17 - 19 og 21 - 29. 2) Den 1. juli 1992: § 1, nr. 2 og 3, de i § 1, nr. 4, nævnte §§ 6 a - 6 e og §§ 6 f, stk. 2, - 6 n og § 1, nr. 7, 9 - 11 og 20. 3) Den 1. juli 1992: § 1, nr. 16. Bestemmelsen har virkning for uddannelsessøgende, der ansøger om støtte fra den 1. juli 1992 eller senere, og som ikke tidligere har ansøgt om støtte og været støtteberettiget. 4) Den 1. januar 1993: Den i § 1, nr. 4, nævnte § 6 f, stk. 1. Stk. 2. Uddannelsessøgende, der har begyndt på en støtteberettigende videregående uddannelse før den 1. august 1989, og som ikke før den 1. oktober 1992 har søgt om at blive indplaceret i klippekortsystemet i medfør af §§ 21 og 22, jf. § 37, stk. 1, kan dog indplaceres i klippekortsystemet, hvis ansøgning om indplacering før den 1. oktober 1992 har været udelukket på grund af modtagelse af anden offentlig støtte, der tilsigter at dække leveomkostningerne, jf. lovens § 7, stk. 1, nr. 5, eller hvis ansøger af andre særlige grunde af Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte anses for at have været afskåret fra at blive indplaceret i støttesystemet før den 1. oktober 1992. Stk. 3. En uddannelsessøgende, der før den 1. juli 1992 har fået godkendt en uddannelse i udlandet som støtteberettigende efter § 3, stk. 3, stk. 4, 3. pkt., eller stk. 4, 5. pkt., i bekendtgørelse nr. 512 af 4. juli 1990 om uddannelsesstøtte eller tilsvarende tidligere regler, kan fortsat få uddannelsesstøtte i den godkendte støtteperiode, selv om uddannelsen ikke er støtteberettigende efter den 30. juni 1992. Stk. 4. Fra den 1. juli 1992 til den 31. december 1992 gives uddannelsesstøtten til de uddannelser i udlandet, som er nævnt i den i § 1, nr. 4, nævnte § 6 d, stk. 1-3, inden for klippekortet til videregående uddannelser. Fra den 1. juli 1992 til den 31. december 1992 gives uddannelsesstøtten til de uddannelser i udlandet, som er nævnt i den i § 1, nr. 4, nævnte § 6 d, stk. 4, inden for klippekortet til ungdomsuddannelser. En uddannelsessøgende, der før den 1. juli 1992 har fået godkendt en uddannelse i udlandet som støtteberettigende efter reglerne om støtte til ungdomsuddannelser, får indtil den 31. december 1992 fortsat støtte til uddannelsen inden for klippekortet til ungdomsuddannelser. Stk. 5. I støttetiden på 3 år i den i § 1, nr. 4, nævnte § 6 d, stk. 1 og 2, fratrækkes støttetid, der er forbrugt til uddannelser i udlandet efter § 3, stk. 3 og 4, 3. og 4. pkt., i bekendtgørelse nr. 512 af 4. juli 1990 om uddannelsesstøtte eller tilsvarende tidligere regler. Stk. 6. Støttetiden til igangværende støtteberettigende enkeltfagsundervisning kan for uddannelsessøgende, som har påbegyndt undervisningen før den 1. juli 1992, ikke overstige 35 støttemåneder. Undervisnings- og Forskningsministeriet, den 17. december 1991 Bertel Haarder / Jørgen Winther