§ 1.§-link ↗
De typer af edb-registre, der er nævnt i kapitel 2, undtages fra bestemmelserne i § 4, stk. 2 og 3, jf. § 5, § 6 samt § 7, stk. 1-3, i lov om offentlige myndigheders registre. Det gælder dog ikke, hvis registret indeholder oplysninger om rent private forhold, jf. lovens § 9, stk. 2.
Stk. 2. En statslig myndighed, der opretter et register, der er omfattet af stk. 1, skal inden 4 uger efter oprettelsen anmelde registret til Registertilsynet med angivelse af registrets formål, personkreds, dataindhold og størrelse.
Stk. 3. Registre omfattet af stk. 1, der føres for en kommunal myndighed, kan oprettes i henhold til beslutning fra vedkommende kommunalbestyrelse. Kommunalbestyrelsen kan bemyndige et kommunalt udvalg eller den kommunale forvaltning til at træffe afgørelse om oprettelsen.
Stk. 4. Forinden et enkeltkommunalt register, som er omfattet af stk. 1, tages i brug, skal den, der opretter registret, udarbejde en beskrivelse af registrets formål, personkreds, dataindhold og størrelse, der kan danne grundlag for den i stk. 5 nævnte indberetning.
Stk. 5. Kommunalbestyrelsen skal hvert kvartal udarbejde en oversigt over de registre, der er oprettet i kommunen i henhold til stk. 1. Oversigten skal indeholde den i stk. 4 nævnte beskrivelse af registret. Oversigten indsendes inden 4 uger efter kvartalets udløb til Registertilsynet.
Stk. 6. Finansministeren skal inden 4 uger efter godkendelsen af et fælleskommunalt register anmelde registret til Registertilsynet med angivelse af registrets formål, personkreds, dataindhold og størrelse.
§ 2.§-link ↗
Registrene kan, foruden de i kapitel 2 opregnede oplysningstyper, indeholde enhver ikke fortrolig oplysning, identifikationsoplysninger, herunder personnumre, samt oplysninger om betaling til og fra en offentlig myndighed, jf. lovens § 8 a og § 8 b.
§ 3.§-link ↗
Samkøring af registre, omfattet af kapitel 2, må ikke finde sted, jf. dog lovens § 4, stk. 3, § 6, stk. 4, og § 7, stk. 3, om samkøring efter forudgående fastsættelse af forskrifter. Det gælder dog ikke samkøring, som udelukkende foretages med henblik på uddrag i statistisk eller videnskabeligt øjemed eller med henblik på opdatering af identifikationsoplysninger og betalingsoplysninger.
§ 4.§-link ↗
Registertilsynet kan bestemme, at der under hensyn til et registers formål, personkreds, dataindhold, størrelse og anvendelsesområde skal udfærdiges forskrift for registret.
Stk. 2. Registertilsynet kan bestemme, at anmeldelser og indberetninger efter § 1, stk. 2, 5 og 6, skal ske på nærmere angiven måde, herunder ved anvendelse af blanketter, som er udfærdiget af Registertilsynet.
§ 5.§-link ↗
Registre, der anvendes til tilsyn og kontrol i henhold til miljø-, olie- og kemikalieaffalds-, affaldsdepot-, råstof-, sandflugt-, skov-, jagt-, naturfrednings- og levnedsmiddellovgivningen, og som ikke indeholder andre end følgende oplysninger om erhvervsdrivende og erhvervsvirksomheder, jf. dog § 2: 1) Oplysninger om indvinding og forbrug af vand, energi, råvarer, affald m.v. 2) Oplysninger om miljøsager, miljøgodkendelse, miljøstøtte, tilladte udledninger, meddelte påbud og forbud m.v. 3) Oplysninger om foretagne og planlagte prøveudtagninger, herunder analyseresultater, prøvetyper m.v. 4) Oplysninger om drifts- og forretningsforhold, herunder om økonomiske forhold, antal af ansatte m.v. Personaleadministrationssystemer
§ 6.§-link ↗
Registre, der anvendes til administration af personaleforhold for personer, der virker eller har virket i offentlig tjeneste eller hverv, og som ikke indeholder andre end følgende oplysninger, jf. dog § 2: 1) Oplysninger om sygefravær og sygdomsperioder. 2) Oplysninger om begrundelsen til andet fravær fra arbejdet. 3) Pensionsforhold, bortset fra konkrete oplysninger om helbredsforhold. 4) Kildeskatteoplysninger. 5) Lønindeholdelse, bortset fra oplysninger om begrundelsen for indeholdelsen. 6) Oplysninger om fratrædelsesgrund, bortset fra oplysninger om strafbare forhold, konkrete oplysninger om helbredsforhold og lignende rent private forhold. Undervisningssystemer
§ 7.§-link ↗
Registre, der anvendes til administration og planlægning af undervisning, og som ikke indeholder fortrolige oplysninger om værger og personale og ikke andre end følgende oplysninger om elever, jf. dog § 2: 1) Eksamenskarakterer og bedømmelser. 2) Oplysninger om sygefravær og sygdomsperioder. 3) Oplysninger om begrundelsen for andet fravær end fravær på grund af sygdom. 4) Oplysninger om særlige undervisningsforanstaltninger og dispensationer fra undervisning, bortset fra oplysninger om begrundelsen herfor. Bibliotekssystemer
§ 8.§-link ↗
Registre, der anvendes ved administration af udlån m.v. på biblioteker, og som ikke indeholder andre end følgende oplysninger om låneren, jf. dog § 2: 1) Oplysninger om låneren og udlånet m.v., såfremt forbindelsen mellem de enkelte udlån m.v. og låneren slettes snarest og senest 4 uger efter udlånets ophør. Ved udlån efter en særlig serviceordning kan registreringen med lånerens skriftlige samtykke opretholdes i op til 3 år. 2) Spærring af lånere, dog uden oplysninger om begrundelsen herfor. Civilforsvarssystemer m.v.
§ 9.§-link ↗
Registre, der anvendes ved administration af lokale civilforsvar, og som ikke indeholder andre end følgende oplysninger om tjenestegørende eller mobiliseringspligtige personer ved civilforsvaret, jf. dog § 2: 1) Legemlige kendetegn, bortset fra oplysninger om konkrete helbredsforhold. 2) Bedømmelser. 3) Tjenstlige forhold, bortset fra oplysninger om strafbare forhold.
§ 10.§-link ↗
Registre, der anvendes til administration af kontrol med brandfarlige bygninger m.v., og som alene indeholder følgende oplysninger om ejeren eller brugeren af bygningen, jf. dog § 2: 1) Oplysninger om bygningen, herunder om brandmateriel, alarmeringssystemer og lignende. 2) Oplysninger om foretagne og planlagte brandsyn. Erhvervsregistre
§ 11.§-link ↗
Registre, der anvendes til administration af erhvervs- eller beskæftigelsesfremmende foranstaltninger, og som ikke indeholder andre oplysninger end oplysninger, som den registrerede selv har afgivet, eller som den registrerede har givet skriftligt samtykke til registreringen af, jf. dog § 2. Offentlige servicesystemer
§ 12.§-link ↗
Registre, der anvendes til administration af ordninger vedrørende udbringning af mad, og som ikke indeholder andre end følgende oplysninger om de personer, der indgår i madordningen, jf. dog § 2: 1) Institutionsbetegnelse. 2) Oplysninger om kost.
§ 13.§-link ↗
Registre, der anvendes ved administration af ventelister til offentlige institutioner m.v., og som ikke indeholder andre end følgende oplysninger om ansøgeren eller barnet, jf. dog § 2: 1) Oplysninger om særlige ønsker vedrørende institutionstype, beliggenhed, tidspunkter m.v.
§ 14.§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1992. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 120 af 11. marts 1988 om undtagelse af visse offentlige edb-registre fra bestemmelserne om oprettelse af registre.