Bekendtgørelse nr. 793 · 1991

Historisk

Bekendtgørelse om tekniker- og ingeniørforkurser (Tif-bekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om tekniker- og ingeniørforkurser (Tif-bekendtgørelsen)

Dokumentdato: 6. dec. 1991Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Tekniker- og ingeniørforkurser (tif-kurser) har til formål at kvalificere deltagerne til optagelse i videregående teknikeruddannelser og ingeniøruddannelser og varer normalt indtil 5 måneder. Kurserne tilrettelægges for uddannelsessøgende, som er optaget eller ønsker at blive optaget i en videregående teknikeruddannelse eller en ingeniøruddannelse, og som har en forudgående uddannelse, der ikke umiddelbart giver adgang til at begynde tekniker- eller ingeniøruddannelsen. Adgang

§ 2.§-link ↗

Adgang til et tif-kursus forudsætter, at den uddannelsessøgende har gennemført en erhvervsuddannelse eller gymnasial uddannelse eller har faglige eller teoretiske forudsætninger på tilsvarende niveau. Optagelse

§ 3.§-link ↗

For ansøgere, der ønsker samlet optagelse i et tif-kursus og en tekniker- eller ingeniøruddannelse, gælder den samme ansøgningsfrist som til tekniker- eller ingeniøruddannelsen. Ansøgere, der optages eller opnår tilsagn om optagelse i en tekniker- eller ingeniøruddannelse, har fortrinsret til optagelse i kurserne. De øvrige ansøgere optages efter regler, der fastsættes og offentliggøres af skolen. Ændring af disse regler offentliggøres senest 6 måneder før udløbet af ansøgningsfristen for den optagelse, som reglerne skal gælde for. Undervisningen

§ 4.§-link ↗

Et tif-kursus består normalt af de relevante dele af en uddannelse, der giver adgang til tekniker- og ingeniøruddannelser, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Et tif-kursus kan helt eller delvis bestå af anden undervisning end den, der er omtalt i stk. 1. Rammerne for skolens tilrettelæggelse af et sådant kursus, fastlægges af Undervisnings- og Forskningsministeriet i en beskrivelse af kursets mål og varighed. Beskrivelsen er optaget som bilag til bekendtgørelsen.

Stk. 3. Skolen tilrettelægger kurserne efter stk. 1 og 2 under hensyn til de enkelte kursisters kvalifikationer. Skolen kan udbyde forløb, der integrerer forskellige dele af flere enkeltkurser. Kurser efter lov om videregående teknikeruddannelser

§ 5.§-link ↗

Undervisnings- og Forskningsministeriet fastsætter hvert år antallet af optagelsespladser i fuldtidskurser efter lov om videregående teknikeruddannelser m.v. på hver skole for hvert kursus eller for grupper af kurser. Skolerne kan indbyrdes træffe aftale om overførsel af kapacitet fra en skole til en anden skole, der er godkendt til at gennemføre tif-kurset eller den uddannelse, tif-kurset er en del af. Kurser efter lov om åben uddannelse

§ 6.§-link ↗

Kurserne kan udbydes på deltid eller på anden måde tilrettelagt efter reglerne om åben uddannelse, så de kan følges af deltagere med fuldtidsarbejde. Udbuds- og tilmeldingsmateriale

§ 7.§-link ↗

Det skal af skolens udbuds- og tilmeldingsmateriale klart fremgå, hvilke kurser der udbydes efter § 5, og hvilke der udbydes efter § 6, og det skal for kurser efter § 6 fremgå, hvilken deltagerbetaling der kræves. Eksamen

§ 8.§-link ↗

Ved afslutningen af et tekniker- og ingeniørforkursus afholdes eksamen.

Stk. 2. Når kurset er en del af en uddannelse, jf. § 4, stk. 1, 1. punktum, afholdes eksamen efter de regler, der gælder for den uddannelse, kurset er en del af.

Stk. 3. Når kurset har et særligt indhold, jf. § 4, stk. 1, 2. punktum, består eksamen af et projekt, der udarbejdes som led i undervisningen ved afslutningen af kurset, og af en mundtlig prøve med udgangspunkt i projektet. Der gives en fælles karakter efter 13-skalaen. Undervisnings- og Forskningsministeriets bekendtgørelse om eksamen i de videregående teknikeruddannelser m.v. finder anvendelse ved denne eksamen. Klager

§ 9.§-link ↗

Klager over skolens afgørelser efter denne bekendtgørelse, jf. dog stk. 2, indgives til skolen senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Hvis en klage ikke tages til følge, og klageren fastholder klagen, videresender skolen klagen og en udtalelse til Undervisnings- og Forskningsministeriet.

Stk. 2. Eksamensforhold og karakterer kan kun påklages efter de i § 8, stk. 2 og 3, nævnte regler. Ikrafttræden

§ 10.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. december 1991.

Stk. 2. De allerede etablerede tekniker- og ingeniørforkurser fortsætter efter de hidtil gældende regler, indtil de erstattes af kurser efter § 4, stk. 1.