Bekendtgørelse nr. 774 · 1991

Historisk

Bekendtgørelse om frikommuneregulativ nr. 17 for Esbjerg om afgørelser i førtidspensionssager

Bekendtgørelse om frikommuneregulativ nr. 17 for Esbjerg om afgørelser i førtidspensionssager

Dokumentdato: 27. nov. 1991Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Socialministeriet har den 20. november 1991 godkendt frikommuneregulativ nr. 17 for Esbjerg Kommune om overførsel til kommunalbestyrelsen af revaliderings- og pensionsnævnets kompetence til at træffe afgørelser om tilkendelse, ændring eller frakendelse af førtidspension, invaliditetsydelse og bistands- og plejetillæg i henhold til § 59, jf. §§ 14, stk. 1 og 2, 16 og 18 i lov om social pension, med ankeadgang til revaliderings- og pensionsnævnet og Den Sociale Ankestyrelse, jf. §§ 32 og 35 i lov om frikommuner.

§ 2.§-link ↗

Det i § 1 nævnte frikommuneregulativ indebærer, at følgende bestemmelser ikke gælder i Esbjerg Komune: 1) § 59, stk. 1, nr. 1, nr. 3-5, stk. 4, 1. pkt., stk. 5, 2. og 3. pkt. og stk. 6, i lov om social pension. Dog gælder § 59 stk. 1, nr. 1, 3-5, stk. 4, 1. pkt., stk. 5, 2. og 3. pkt. for sager, der indbringes for revaliderings- og pensionsnævnet som klageinstans, jf. § 1. 2) § 29 i Socialstyrelsens cirkulære nr. 146 af 30. juli 1990 om social pension.

§ 3.§-link ↗

Esbjerg Kommune kan træffe afgørelse om, at § 3, stk. 2, i Socialstyrelsens cirkulære nr. 146 af 30. juli 1990 om social pension kun finder anvendelse, når en sag indbringes for revaliderings- og pensionsnævnet, jf. § 1.

§ 4.§-link ↗

Det i § 1 nævnte frikommuneregulativ træder i kraft den 1. januar 1992 med virkning for sager, hvori kommunen ikke har givet indstilling til revaliderings- og pensionsnævnet. Sager, der er sendt til revaliderings- og pensionsnævnet senest den 31. december 1991 afgøres af revaliderings- og pensionsnævnet. Frikommuneregulativet gælder til og med den 31. december 1993.

Stk. 2. Det i § 1 nævnte frikommuneregulativ vil være fremlagt de samme steder som kommunalbestyrelsens mødedagsordener, jf. lov om kommunernes styrelse § 8, stk. 4.