Ændringsbekendtgørelse nr. 745 · 1991

Historisk

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v.

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v.

Dokumentdato: 11. nov. 1991Kildeversion observeret: 28. sep. 2026Kilde kontrolleret: 28. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1§-link ↗

I Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 496 af 30. juni 1989 om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v. foretages følgende ændringer: 1. § 2, stk. 1, nr. 3, affattes således: »3) Investeringsudgiften ved produktion og distribution af gas (dog ikke naturgas) og varme, herunder udgiften ved investering i affaldsforbrændingsanlæg med varmeudnyttelse, jf. dog stk. 2, forudsat investeringen enten er i overensstemmelse med en plan eller et projekt, der er godkendt i medfør af lov om varmeforsyning, eller er et renoveringsprojekt, der ikke medfører kapacitetsændringer. Endvidere er der låneadgang til kommunens andel af lån, der optages af et regionalt naturgasselskab i henhold til Energiministeriets bekendtgørelse nr. 723 af 30. oktober 1990 om lånerammer for de regionale naturgasselskaber. Låneadgangen omfatter investeringsudgiften ved distribution af naturgas samt driftsunderskuddet, inkl. renter og afdrag, vedrørende naturgasdistributionen, i det omfang det regionale naturgasselskabs låneramme er overholdt, jf. Energiministeriets bekendtgørelse nr. 723 af 30. oktober 1990. Lån vedrørende naturgas kan alene optages på de i nærværende bekendtgørelse anførte vilkår for låntagning.« 2. § 2, stk. 1, nr. 5, 2. punktum, affattes således: »Lån til kollektive energiforsyningsanlæg kan uanset bestemmelsen i § 6, stk. 1, optages som indekslån efter reglerne i lov om indeksregulerede realkreditlån, såfremt anlægget i overvejende grad baseres på indenlandske, herunder vedvarende, energikilder som eksempelvis solvarmeanlæg.« 3. § 2, stk. 1, nr. 14, affattes således: »14) 85 pct. af udgiften til erhvervelse af arealer og ejendomme til kommunal jordforsyning med benyttelseskode 05: Landbrug bebygget, 07: Frugtplantage, gartneri og planteskole eller 17: Ubebygget landbrugslod m.v. ved den senest foretagne offentlige vurdering.« 4. I § 2, stk. 1 indsættes som nyt nr. 17: »17) Udgiften til installation af elektricitets- eller varmeproducerende anlæg baseret på indenlandske, herunder vedvarende, energikilder i ejendomme til sociale, kulturelle og undervisningsmæssige formål. Lån hertil kan uanset bestemmelsen i § 6, stk. 1, optages som indekslån efter reglerne herom i realkreditlovens § 37, stk. 4.« 5. Efter § 4 indsættes:

§ 2§-link ↗

§ 1, nr. 1 og 5, træder i kraft den 20. november 1991 og har virkning fra og med regnskabsåret 1991.

Stk. 2. § 1, nr. 2, 3, 4 og 6, træder i kraft den 20. november 1991.

Stk. 3. § 1, nr. 7, har virkning for dispositioner, der er truffet beslutning om fra og med den 11. juni 1991.