Bekendtgørelse nr. 687 · 1991

Historisk

Bekendtgørelse om gebyr i henhold til lov om miljø og genteknologi

Bekendtgørelse om gebyr i henhold til lov om miljø og genteknologi

Dokumentdato: 11. okt. 1991Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Gebyr erlægges ved indgivelse af ansøgning om godkendelse efter lovens §§ 8, stk. 1, 9, stk. 1 og stk. 2, og 10, stk. 1.

Stk. 2. Undtaget fra erlæggelse af gebyr efter stk. 1 er: 1) godkendelse til produktion, der foregår i volumener på 10 liter kultur eller derunder i laboratorier godkendt eller klassificeret efter Arbejdsministeriets bekendtgørelse om genteknologi og arbejdsmiljø og Miljøministeriets bekendtgørelse om godkendelse af forskning, storskalaforsøg, udstilling og informationsformidling m.v. efter lov om miljø og genteknologi, og 2) salg og lignende af genetisk modificerede organismer til forskningsbrug, hvis det foregår indbyrdes mellem de i nr. 1 nævnte laboratorier.

Stk. 3. Gebyr erlægges, uanset om godkendelse kan gives eller ej.

Stk. 4. Gebyret udgør 150.000 kr. For sager om udsætning af genetisk modificerede organismer efter lovens § 9, stk. 1 og stk. 2, udgør gebyret 200.000 kr.

Stk. 5. Gebyret kan nedsættes, hvis sagsbehandlingen er mindre ressourcekrævende. Gebyr for tilsyn

§ 2.§-link ↗

Tilsynsmyndigheden opkræver et gebyr for udøvelse af tilsynet.

Stk. 2. Tilsynsgebyret omfatter lønudgifter for tilsynsmedarbejderen i forbindelse med den enkelte tilsynsopgave samt et tillæg på 80 pct. af denne lønudgift til dækning af de administrative omkostninger forbundet med tilsynet.

Stk. 3. Undersøgelser og konsulentbistand i forbindelse med den enkelte tilsynsopgave kan iværksættes efter underretning af virksomheden, og udgifterne hertil afregnes separat ud fra de til den enkelte undersøgelse eller konsulentopgave påløbne udgifter. Øvrige bestemmelser

§ 3.§-link ↗

Afgørelser efter denne bekendtgørelse kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed. Dog kan afgørelser efter § 1, stk. 5, truffet af et amtsråd eller af kommunalbestyrelsen i Københavns eller Frederiksberg kommuner indbringes for Miljøstyrelsen.

§ 4.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 23. oktober 1991.

Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 315 af 22. maj 1987 om gebyr i henhold til lov om miljø og genteknologi.