Bekendtgørelse nr. 561 · 1991

Historisk

Bekendtgørelse om frikommuneregulativ nr. 3 for Nexø om folkeskolens fagrække m.v. (* 1)

Bekendtgørelse om frikommuneregulativ nr. 3 for Nexø om folkeskolens fagrække m.v. (* 1)

Dokumentdato: 19. jul. 1991Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Undervisnings- og Forskningsministeriet har den 15. juli 1991 godkendt frikommuneregulativ nr. 3 for Nexø om folkeskolens fagrække, udvidelsesmuligheder for rækken af obligatoriske emner, lokal godkendelse af valgfag i folkeskolen og om undervisningens organisering.

§ 2.§-link ↗

Frikommuneregulativet indebærer, at §§ 4 og 6 i folkeskoleloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 519 af 3. juli 1991, kan fraviges i det i regulativet beskrevne omfang.

§ 3.§-link ↗

Regulativet træder i kraft den 1. august 1991 og bortfalder den 31. december 1993.

Stk. 2. Frikommuneregulativet vil være fremlagt de samme steder som kommunalbestyrelsens mødedagsordener m.v., jf. lov om kommunernes styrelse, § 8, stk. 4.