Ændringsbekendtgørelse nr. 492 · 1991

Historisk

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om supplerende (nedsatte) dagpenge til et arbejdsløshedskassemedlem, der er lønmodtager og har nedsat arbejdstid

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om supplerende (nedsatte) dagpenge til et arbejdsløshedskassemedlem, der er lønmodtager og har nedsat arbejdstid

Dokumentdato: 26. jun. 1991Kildeversion observeret: 28. sep. 2026Kilde kontrolleret: 28. sep. 2026
Søgbar dokumenttekst. Teksten er fra den angivne dokumentversion. Senere ændringer er ikke indarbejdet af Fri Lov. Bilag, fodnoter og efterstillede ikrafttrædelsesbestemmelser kan kræve opslag i originalen. Kildeteksten vises uden sikker paragraf- og stykinddeling. Brug originalkilden til præcise henvisninger. Opslag og links til enkelte paragraffer er ikke tilgængelige.
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

Dokumenttekst

Dokumenttekst

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om supplerende (nedsatte) dagpenge til et arbejdsløshedskassemedlem, der er lønmodtager og har nedsat arbejdstid § 1 I Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 461 af 27. juni 1989 om supplerende (nedsatte) dagpenge til et arbejdsløshedskassemedlem, der er lønmodtager og har nedsat arbejdstid foretages følgende ændring: 1. »I § 4 ophæves stk. 2 og 3. Stk. 4 bliver herefter stk. 2«. 2. Som nye bestemmelser indsættes efter § 4: § 4a. Et medlem, som i perioden fra den 1. juli 1991 til den 31. august 1991 i henhold til § 4, stk. 1, mister retten til supplerende dagpenge, kan oppebære supplerende dagpenge indtil den 31. august 1991. Stk. 2. Supplerende dagpenge efter stk. 1 kan kun udbetales, hvis det over for arbejdsløshedskassen dokumenteres, at medlemmet har opsagt sit arbejde på nedsat tid. § 4b. Et medlem, der i henhold til den tidligere § 4, stk. 3, oppebærer dagpenge efter reglerne for deltidsforsikrede, kan fra den 1. juli 1991 få udbetalt dagpenge efter reglerne for fuldtidsforsikrede. Stk. 2. Udbetalinger efter stk. 1, forudsætter imidlertid, at arbejdsløshedskassen forinden har foretaget en vurdering af medlemmets rådighed i overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelsen om et arbejdsløshedskassemedlems rådighedsforpligtelse og konsekvenserne af selvforskyldt ledighed. 3. I § 9 indsættes som nyt stk. 2: Stk. 2. Når et medlem har fået dagpengegodtgørelse fra arbejdsgiveren på grundlag af ledighed på 4 timer eller derunder, skal dagpengekortet belægges med 3.1 timer. § 2 Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 1991. Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen, den 26. juni 1991 Troels Nørgaard / Eje Juul Jakobsen