§ 1.§-link ↗
Der kan for perioden fra 1. april til 31. december 1991 ydes støtte til de lokalradioer, der for januar kvartal 1991 har modtaget støtte fra Lokalradiofonden.
Stk. 2. Støtten udbetales efter reglerne i denne bekendtgørelse.
§ 2.§-link ↗
Støtteordningen administreres af Udvalget vedr. Lokal Radio og TV, der træffer den endelige administrative afgørelse i sager om udbetaling af støtte, jf. lovens § 3, stk. 3.
§ 3.§-link ↗
Støtteperioden er kvartalet.
Stk. 2. For april, juli og oktober kvartal udgør støtten henholdsvis 75 pct., 50 pct. og 25 pct. af det beløb, lokalradioen har modtaget fra Lokalradiofonden for januar kvartal 1991.
Stk. 3. En lokalradio, der ophører med at udøve lokal programvirksomhed, mister adgangen til støtte fra og med det kvartal, hvori radioen er ophørt med programvirksomheden.
Stk. 4. Retten til støtte bortfalder ikke, fordi radioens tilladelse midlertidigt inddrages i medfør af § 15 f, i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed.
§ 4.§-link ↗
Lokalradioer, der ønsker at søge støtte, skal senest 1 måned efter udløbet af kvartalet indsende ansøgning på et særligt skema til Udvalget vedr. Lokal Radio og TV.
Stk. 2. Før ansøgningen indsendes til udvalget, skal den påtegnes af det lokale radionævn, som skal attestere, at radioen ikke er ophørt med at udøve lokal programvirksomhed i løbet af kvartalet, jf. § 3, stk. 3 og 4.
§ 5.§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 1991. Kommunikationsministeren, Generaldirektoratet for P & T, den 20. juni 1991 Torben Rechendorff / Liselotte Heslet Sestoft