§ 1.§-link ↗
Socialministeren har den 17. juni 1991 tilladt, at der i Birkerød Kommune gennemføres en forsøgsordning, således at dagplejerens egne børn, mod betaling, indgår i det antal børn, dagplejeren får løn for at modtage.
§ 2.§-link ↗
Forsøgsgodkendelsen indebærer, at § 64, jf. § 63, stk. 1, i lov om social bistand ikke fuldt ud gælder i Birkerød Kommune.
§ 3.§-link ↗
Forsøgsgodkendelsen har virkning fra den 1. juli 1991 og gælder til og med 1. juli 1993.
Stk. 2. Forsøgsgodkendelsens nærmere indhold fremgår af Socialministeriets brev af 17. juni 1991. Brevet kan rekvireres i Socialministeriet, Slotsholmsgade 6, 1216 København K. Telf. 33 92 33 77.