Bekendtgørelse nr. 422 · 1991

Historisk

Bekendtgørelse om afgift ved slagtning og ved eksport af får

Bekendtgørelse om afgift ved slagtning og ved eksport af får

Dokumentdato: 31. maj 1991Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Ved enhver slagtning af får - herunder lam, beder og væddere - som er produceret i Danmark, og som ved offentlig kontrol ubetinget eller betinget godkendes til menneskeføde, skal der erlægges en afgift på 10 kr. pr. stk. Afgiften omfatter også får, der slagtes for private til eget forbrug.

§ 2.§-link ↗

For får, der slagtes på eksportslagterier, offentlige slagtehuse og kreatureksportslagterier, påhviler det vedkommende slagteri/slagtehus hos leverandøren at opkræve det i § 1 nævnte afgiftsbeløb og hver uge at indsende indberetning til Fåreafgiftsfonden, c/o Kødbranchens Fællesråd, Vesterbrogade 6 D, 7. sal, 1620 København V, om antallet af de i den foregående kalenderuge slagtede og godkendte får og samtidig at indbetale den herefter skyldige afgift til nævnte fonds postgirokonto nr. 7 58 12 11.

Stk. 2. For får, der slagtes i private slagtehuse, påhviler det slagteren at indbetale det i § 1 nævnte afgiftsbeløb til Fåreafgiftsfonden, c/o Kødbranchens Fællesråd, Vesterbrogade 6 D, 7. sal, 1620 København V, postgirokonto nr. 7 58 12 11, senest 14 dage efter en foretaget slagtning. Indbetalingskort fås udleveret af den kontrollerende dyrlæge, hvem det påhviler umiddelbart efter den foretagne kontrolstempling at indsende indberetning til nævnte fond.

§ 3.§-link ↗

Ved udførsel herfra landet af levende får - herunder lam, beder og væddere - som er produceret i Danmark, skal eksportøren betale en afgift på 10 kr. pr. stk.

Stk. 2. Det påhviler eksportøren senest 14 dage efter eksporten at afgive indberetning til Fåreafgiftsfonden, c/o Kødbranchens Fællesråd, Vesterbrogade 6 D, 7. sal, 1620 København V om den stedfundne eksport med oplysninger om antallet af levende får og samtidig til Fåreafgiftsfondens postgirokonto nr. 7 58 12 11 at indbetale den herefter skyldige afgift.

§ 4.§-link ↗

Beløb, der ikke betales rettidigt, tillægges en rente på 1,3 pct. månedligt for hver påbegyndt måned fra forfaldsdagen at regne.

§ 5.§-link ↗

Der er udpantningsret for forfaldne beløb, herunder for de i § 4 nævnte rentebeløb.

§ 6.§-link ↗

Den, der overtræder eller forsøger at overtræde §§ 2-4, straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt i medfør af § 25 i lov om administration af Det Europæiske Økonomiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger for landbrugsvarer m.v.

Stk. 2. For overtrædelser, der begås af aktieselskaber, anpartsselskaber, andelsselskaber eller lignende, kan der efter § 27, stk. 1, i lov om administration af Det Europæiske Økonomiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger for landbrugsvarer m.v. pålægges selskabet som sådant bødeansvar.

§ 7.§-link ↗

Denne bekendtgørelse træder i kraft den 15. juni 1991.

Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 898 af 18. december 1987.