§ 1.§-link ↗
Undervisningen i gymnasiet er 3-årig og gives på to forskellige linjer, den sproglige og den matematiske. Undervisningen omfatter obligatoriske fag, som er fælles for alle elever på den valgte linje, og valgfag, som kan vælges af elever på begge linjer, jf. dog stk. 3 og 4. Valgfag findes på to niveauer, højt niveau og mellemniveau.
Stk. 2. De obligatoriske fag på begge linjer er religion, oldtidskundskab, dansk, historie, engelsk, geografi, biologi, musik, billedkunst og idræt. På den sproglige linje undervises tillige i tysk eller fransk som fortsættersprog, tysk, fransk, spansk, italiensk eller russisk som begyndersprog samt i latin og naturfag (matematik-fysik-kemi). På den matematiske linje undervises tillige i matematik, fysik og kemi samt fransk eller tysk som fortsættersprog eller tysk, fransk, spansk, italiensk eller russisk som begyndersprog.
Stk. 3. Valgfagene på højt niveau er engelsk, tysk som fortsættersprog og begyndersprog, fransk som fortsættersprog og begyndersprog, spansk, italiensk, russisk, latin, græsk, samfundsfag, biologi, kemi, fysik, matematik og musik. Latin og græsk kan kun vælges af elever på sproglig linje. Biologi, fysik, kemi og matematik kan kun vælges af elever på matematisk linje. Engelsk tilrettelægges forskelligt på de to linjer.
Stk. 4. Valgfagene på mellemniveau er latin, samfundsfag, geografi, biologi, kemi, fysik, matematik, datalogi, teknikfag, erhvervsøkonomi, filosofi, dramatik, musik, idræt, billedkunst, design samt film- og tv-kundskab. Matematik og fysik kan kun vælges af elever på sproglig linje. Latin og kemi tilrettelægges forskelligt på de to linjer.
Stk. 5. Undervisnings- og Forskningsministeriet kan godkende, at der tilbydes eleverne undervisning i andre valgfag end de i stk. 3 og 4 nævnte.
Stk. 6. Undervisningen omfatter tillige en større skriftlig opgave, jf. § 7.
Stk. 7. Alle elever undervises desuden i edb.
Stk. 8. Med hensyn til fagenes indhold henvises til bekendtgørelse om fagene m.v. i gymnasiet (gymnasiefagbekendtgørelsen).
§ 2.§-link ↗
For den enkelte elev omfatter undervisningen de obligatoriske fag efter § 1, stk. 2, samt valgfag efter § 1, stk. 3 og 4, i et omfang af 4 eller 5 ugentlige timer i 2. gymnasieklasse og 14-15 ugentlige timer i 3. gymnasieklasse, jf. dog stk. 2-5. Hertil kommer den større skriftlige opgave. Et fag kan kun vælges på eet niveau, og samme fag på mellemniveau kan ikke vælges både i 2. gymnasieklasse og i 3. gymnasieklasse.
Stk. 2. Mindst to af valgfagene skal vælges blandt de fag, der er nævnt i § 1, stk. 3, dog således at elever på sproglig linje skal vælge mindst et sprog på højt niveau, og elever på matematisk linje skal vælge et af fagene matematik, fysik, kemi, biologi, musik eller samfundsfag på højt niveau.
Stk. 3. Elever på sproglig linje, der vælger både latin og græsk som valgfag på højt niveau, afslutter efter eget valg undervisningen i fortsættersprog eller begyndersprog efter 1. gymnasieklasse. Elever, der vælger græsk på højt niveau, deltager ikke i undervisningen i oldtidskundskab i 3. gymnasieklasse.
Stk. 4. Elever på matematisk linje, som vælger enten samfundsfag eller musik på højt niveau, skal yderligere vælge mindst eet af følgende fag: matematik på højt niveau, fysik på højt niveau, biologi på mellemniveau, geografi på mellemniveau eller kemi på mellemniveau.
Stk. 5. Valg af fagene fransk, italiensk, russisk, tysk eller spansk som valgfag forudsætter, at eleven har fulgt undervisning i det/de pågældende sprog i 1. og 2. gymnasieklasse.
§ 3.§-link ↗
Eleverne har pligt til at følge undervisningen, herunder til at aflevere de skriftlige arbejder, der forlanges, og deltage i årsprøver efter 1. og 2. gymnasieklasse, jf. dog § 3 i lov om gymnasiet om fritagelse for undervisning i religion.
Stk. 2. Eleverne skal orienteres om mødepligten og om de konsekvenser, det vil få, hvis den ikke overholdes.
Stk. 3. Rektor drager omsorg for, at der sker en registrering af fremmødet. Den enkelte elev skal have mulighed for at kontrollere sine forsømmelser. Opgørelsen af forsømmelser for den enkelte elev gælder for hvert skoleår for sig.
Stk. 4. Hvis en elevs fravær henholdsvis manglende aflevering af skriftlige arbejder overstiger en af rektor fastsat grænse på normalt højst 15 pct. af den afholdte undervisning henholdsvis de krævede skriftlige arbejder, medfører det som hovedregel henvisning til at aflægge eksamen på særlige vilkår efter bestemmelserne i § 13, jf. dog stk. 7.
Stk. 5. Hvis rektor skønner, at en elevs tilsidesættelse af mødepligtsbestemmelserne er i fare for at nå et omfang, der medfører henvisning til at aflægge eksamen på særlige vilkår, gives eleven en skriftlig advarsel. Advarslen gives i anbefalet brev eller mod kvittering fra eleven, eller, hvis eleven er undergivet forældremyndighed, i anbefalet brev til dennes indehaver.
Stk. 6. Tilsidesættelse af mødepligtsbestemmelserne inden for et enkelt fag medfører normalt henvisning til at aflægge eksamen på særlige vilkår i alle fag.
Stk. 7. Rektor kan, hvis særlige forhold gør sig gældende, bestemme, at en elev trods tilsidesættelse af mødepligtsbestemmelserne kan aflægge prøve på normale vilkår.
Stk. 8. I tilfælde af graverende eller fortsat tilsidesættelse af mødepligtsbestemmelserne kan rektor i medfør af lovens § 12 bestemme, at eleven udelukkes fra undervisningen.
§ 4.§-link ↗
Undervisningen i gymnasiet tilrettelægges efter følgende timeplan (lektioner pr. uge): -------------------------------------------------------------------- Sproglig linje: 1. g. 2. g. 3. g. -------------------------------------------------------------------- Religion - - 3 Oldtidskundskab (* 1) - - 3 Dansk 3 3 4 Engelsk 4 4 - Tysk eller fransk (fortsættersprog)(* 1) 4 4 - Begyndersprog (* 1) 4 4 - Latin 3 - - Historie 3 3 3 Geografi - 3 - Biologi 3 - - Naturfag (matematik-fysik-kemi) 3 4 - Musik 3 - - Billedkunst - - 2 Idræt 2 2 2 Valgfag - 4-5 14-15 -------------------------------------------------------------------- 32 31-32 31-32 -------------------------------------------------------------------- (* 1) Jf. dog § 2, stk. 3. -------------------------------------------------------------------- Matematisk linje: 1. g. 2. g. 3. g. -------------------------------------------------------------------- Religion - - 3 Oldtidskundskab - - 3 Dansk 3 3 4 Engelsk 3 4 - Begyndersprog/fortsættersprog 4 4 - Historie 3 3 3 Geografi - 3 - Biologi 3 - - Fysik 3 3 - Kemi 3 - - Matematik 5 5 - Musik 3 - - Billedkunst - - 2 Idræt 2 2 2 Valgfag - 4-5 14-15 -------------------------------------------------------------------- 32 31-32 31-32 --------------------------------------------------------------------
Stk. 2. Undervisningen i valgfagene på højt niveau, jf. § 1, stk. 3, tilrettelægges efter følgende timeplan (lektioner pr. uge): -------------------------------------------------------------------- Højt niveau: 2. g. 3. g. -------------------------------------------------------------------- Latin 5 5 Samfundsfag 5 5 Musik 5 5 Græsk 5 8(* 1) Biologi 5 5 Kemi 4 5 Engelsk - 5 Tysk (fortsætter- eller begyndersprog) - 5 Fransk (fortsætter- eller begyndersprog) - 5 Spansk - 5 Italiensk - 5 Russisk - 5 Matematik - 5 Fysik - 5 -------------------------------------------------------------------- (* 1) Jf. dog § 2, stk. 3.
Stk. 3. Valgfagene på mellemniveau, jf. § 1, stk. 4, tilrettelægges over eet år med fire ugentlige timer. I fagene geografi samt matematik, fysik og kemi på sproglig linje finder undervisningen sted i 3. gymnasieklasse. For de øvrige fags vedkommende finder undervisningen sted enten i 2. eller 3. gymnasieklasse. Holdene kan bestå af elever fra begge klassetrin.
§ 5.§-link ↗
Ved begyndelsen af undervisningen skal læreren enten sammen med eleverne udarbejde en plan for arbejdet i efterårshalvåret eller gøre eleverne bekendt med en sådan plan. For de senere faser i undervisningen gælder, at læreren og eleverne i fællesskab planlægger arbejdet. Læreren og eleverne drøfter regelmæssigt undervisningen.
Stk. 2. Undervisningen i den enkelte klasse skal koordineres med henblik på at sikre sammenhængen mellem fagene og en passende fordeling af elevernes arbejdsbyrde. Koordineringen drøftes i lærerforsamlingen, jf. stk. 3.
Stk. 3. Lærerforsamlingen omfatter alle den pågældende elevs lærere under rektors forsæde. Lærerne har pligt til at deltage i lærerforsamlingens møder.
§ 6.§-link ↗
Ud over de i § 2 nævnte fag omfatter undervisningen fællestimer og frivillig undervisning i musik, billedkunst og idræt samt ekskursioner m.v. Undervisnings- og Forskningsministeriet fastsætter nærmere regler herom. Den større skriftlige opgave
§ 7.§-link ↗
I 3. gymnasieklasse udarbejder hver elev en større skriftlig opgave i et af fagene dansk eller historie eller i et af elevens valgfag på højt niveau, jf. § 1, stk. 3. Den enkelte elev vælger selv det fag, som opgaven skal skrives i. Opgaven udarbejdes i løbet af en uge i perioden 15. november til 31. januar. Den skemalagte undervisning suspenderes i denne uge for elever i 3. gymnasieklasse. Opgaven formuleres af læreren i det pågældende fag inden for et område, der vælges af eleven i samråd med læreren.
Stk. 2. De nærmere retningslinjer om praktiske forhold i forbindelse med udarbejdelse af opgaven og om fremgangsmåden ved bedømmelsen af opgaven fremgår af bilag 2.
Stk. 3. Skolernes lokaler, bibliotek og øvrige udstyr skal være til rådighed for eleverne i den uge, hvor opgaven udarbejdes. Fysik-, kemi- og biologilokaler skal være til rådighed i passende omfang inden for normal undervisningstid afhængig af opgavens karakter, og en af fagets lærere skal være til stede. Studievejledning
§ 8.§-link ↗
Skolen tilbyder eleverne kollektiv og individuel studievejledning, jf. bekendtgørelse om uddannelses- og erhvervsvejledning i gymnasiet og på studenterkursus.
§ 9.§-link ↗
Ved hver offentlig gymnasieskole skal der gives undervisning på den sproglige og den matematiske linje.
Stk. 2. Bestyrelsen træffer efter indstilling fra rektor beslutning om, hvilke fag der skal tilbydes på den enkelte skole. Der skal dog mindst tilbydes undervisning i 6 valgfag på højt niveau, herunder engelsk for sproglige og et andet fremmedsprog, matematik og fysik, samt i mindst 6 valgfag på mellemniveau.
Stk. 3. Samtlige valgfag på højt niveau efter § 1, stk. 3, og følgende valgfag efter § 1, stk. 4: latin, samfundsfag, geografi, biologi, kemi, fysik, matematik, datalogi, teknikfag, erhvervsøkonomi, musik, idræt samt billedkunst skal tilbydes ved en eller flere af de offentlige gymnasieskoler inden for amtskommunen. Amtsrådet kan pålægge den enkelte skole bestemte af de nævnte valgfag.
Stk. 4. Den enkelte skole kan udover reglerne i § 2, stk. 2-4, fastsætte yderligere bindinger på elevernes valg af valgfag.
Stk. 5. Til elever med handicap gives der specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand i fornødent omfang.
§ 10.§-link ↗
Amtsrådet træffer beslutning om det samlede ugentlige lærerskematimetal til undervisning som anført i § 4 ved den enkelte skole. Det minimale ugentlige lærerskematimetal udgør dog: 1) For skoler med højst 9 klasser 32 x antal 1. g-klasser + 27 x antal 2. g-klasser + 17 x antal 3. g-klasser + 113. 2) For skoler med mere end 9, men højst 15 klasser 32 x antal 1. g-klasser + 27 x antal 2. g-klasser + 17 x antal 3. g-klasser + 0,4 x det samlede elevtal + 28. 3) For skoler med mere end 15 klasser 32 x antal 1. g-klasser + 27 x antal 2. g-klasser + 17 x antal 3. g-klasser + 0,2 x det samlede elevtal + 99. Hertil lægges i alle tilfælde eventuelle ekstratimer i idræt som følge af den kønsadskilte undervisning. Hvis skolen har græskundervisning i 3. gymnasieklasse, lægges 3 ugetimer til ovennævnte lærerskematimetal. Hvis skolen har klasser, der omfatter elever fra såvel den sproglige som den matematiske linje, tillægges 14 timer for hver 1. g-klasse og 12 timer for hver 2. g-klasse af denne type.
Stk. 2. Rektor træffer afgørelse om, hvorledes den samlede timeramme efter stk. 1 skal anvendes til obligatoriske fag og til valgfag. Afgørelsen skal træffes med udgangspunkt i skolens undervisningstilbud og således, at elevernes ønsker opfyldes bedst muligt.
Stk. 3. Undervisnings- og Forskningsministeriet fastsætter særlige regler for antallet af elever i laboratorietimer og for holddannelsen i faget idræt.
Stk. 4. Reglerne i § 9, stk. 1, 2 og 4, samt i stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse for private gymnasieskoler, idet den private gymnasieskoles bestyrelse træder i stedet for amtsrådet. Undervisnings- og Forskningsministeriet kan i særlige tilfælde dispensere fra reglen i § 9, stk. 2, 2. pkt.
Stk. 5. Reglerne vedrørende amtskommunerne finder tilsvarende anvendelse for Københavns og Frederiksberg Kommuner. For Sorø Akademis Skoles vedkommende træder Undervisnings- og Forskningsministeriet i stedet for amtsrådet.
Stk. 6. Til beregningen efter stk. 1 fastsættes pr. 15. april et forventet elevantal det følgende skoleår. Timetallet kan ikke reduceres efter dette tidspunkt.
§ 11.§-link ↗
Senest den 1. marts skal eleverne i 1. gymnasieklasse meddele, hvilke af de tilbudte valgfag de ønsker at følge undervisning i i 2. gymnasieklasse, jf. § 2. Samtidig skal eleverne med henblik på skolens planlægning meddele, hvilke af de tilbudte valgfag de påregner at vælge i 3. gymnasieklasse.
Stk. 2. Elever i 2. gymnasieklasse skal tilsvarende senest 1. marts meddele deres endelige valg af valgfag for 3. gymnasieklasse, jf. § 2.
§ 12.§-link ↗
Studentereksamen omfatter prøver i alle obligatoriske fag undtagen idræt, musik og billedkunst samt i alle valgfag.
Stk. 2. Eksamen omfatter for hver elev i alt 10 prøver samt den større skriftlige opgave, jf. § 7. Prøverne aflægges på det klassetrin, hvor eleven afslutter undervisningen i faget, jf. stk. 3. Elever, der vælger et valgfag, som tillige er obligatorisk fag, i umiddelbar forlængelse af det obligatoriske fag, aflægger kun prøve i valgfaget. Elever, der vælger både latin og græsk på højt niveau, aflægger dog ikke prøve i det sprogfag, der fravælges efter 1. gymnasieklasse, jf. § 2, stk. 3.
Stk. 3. Alle elever aflægger efter 3. gymnasieklasse skriftlig prøve i dansk og i de fag efter § 1, stk. 3, der er valgt. Efter 2. gymnasieklasse aflægger alle elever på den sproglige linje skriftlig prøve i engelsk og alle på den matematiske linje skriftlig prøve i matematik.
Stk. 4. Undervisnings- og Forskningsministeriet fastsætter hvert år, i hvilke fag der herudover aflægges mundtlig prøve. Antallet af prøver for den enkelte elev efter 1. og 2. gymnasieklasse fastsættes således, at der normalt aflægges fire mundtlige prøver efter 3. gymnasieklasse. Om eksamen på særlige vilkår henvises til § 13, stk. 2.
Stk. 5. For elever, der vælger latin, biologi eller kemi som valgfag på mellemniveau i 3. gymnasieklasse, bortfalder en eventuel aflagt prøve efter 1. gymnasieklasse. Prøven tæller ikke med i antallet efter stk. 2.
§ 13.§-link ↗
Ved aflæggelse af eksamen på særlige vilkår efter 1. og 2. gymnasieklasse gælder følgende: 1) Eleven aflægger prøve i alle fag, der afsluttes efter det pågældende klassetrin. 2) Eksamensopgivelserne udarbejdes efter reglerne i gymnasiefagbekendtgørelsen. 3) Prøver, der er aflagt efter nr. 1) medtælles ikke i de 10 prøver efter § 12, bortset fra det(de) fag, der er udtrukket for den pågældende elev.
Stk. 2. Ved aflæggelse af eksamen på særlige vilkår efter 3. gymnasieklasse gælder følgende: 1) Eleven aflægger prøve i alle fag, der afsluttes efter 3. gymnasieklasse, og hvor der kan holdes prøve efter reglerne i § 12. Eksamenskarakterer fra 1. og 2. gymnasieklasse, herunder årskarakterer overført som eksamenskarakterer, bevares. 2) Eksamensopgivelserne udarbejdes efter reglerne i gymnasiefagbekendtgørelsen. 3) Eleven får ikke årskarakterer i 3. gymnasieklasse. Årskarakterer givet i eksamensfag i 1. og 2. gymnasieklasse indføres ikke på eksamensbeviset. Evaluering m.v.
§ 14.§-link ↗
Undervisningen i gymnasiet skal løbende evalueres til intern brug, så elever og lærere informeres om udbyttet af undervisningen. Desuden skal den enkelte elevs faglige kvalifikationer evalueres til ekstern brug; dette sker ved følgende former for bedømmelse: vidnesbyrd, standspunktskarakterer, årskarakterer og eksamenskarakterer.
§ 15.§-link ↗
Som led i evalueringen afholdes der følgende prøver, der ikke indgår i studentereksamen: 1) 1. gymnasieklasse: skriftlige årsprøver i dansk (danskopgaven) på begge linjer, i engelsk på den sproglige linje og i matematik på den matematiske linje. 2) 2. gymnasieklasse: skriftlige årsprøver i dansk og i de af fagene i § 1, stk. 3, eleven har valgt at følge i såvel 2.-3. gymnasieklasse (2-årige højniveaufag) som 3. gymnasieklasse (1-årige højniveaufag), dog ikke i matematik på matematisk linje og i engelsk på sproglig linje. Den enkelte elev kan udover skriftlig eksamen i engelsk på sproglig linje og i matematik på matematisk linje højst aflægge tre skriftlige årsprøver. Hvis en elev efter sine valgfag skal aflægge mere end tre skriftlige årsprøver, afgør rektor, hvilken prøve der falder bort. Desuden afholdes skriftlig terminsprøve i engelsk på sproglig linje og i matematik på matematisk linje i tiden fra midten af februar til begyndelsen af april. 3) 3. gymnasieklasse: skriftlig terminsprøve i dansk og i de af fagene i § 1, stk. 3, eleven har valgt. Prøven holdes i tiden fra midten af februar til begyndelsen af april. Karaktererne for terminsprøverne indgår i grundlaget for fastsættelsen af standpunktskarakterer og årskarakterer.
Stk. 2. Årsprøverne holdes i maj/juni-eksamensterminen. I 1. og 2. gymnasieklasse holdes der hvert år desuden 3 mundtlige årsprøver/eksaminer, med mindre undervisningen fortsætter, og elevernes udbytte evalueres på anden måde. Der skal dog som minimum afholdes mindst fire mundtlige årsprøver/eksaminer i løbet af de to år.
§ 16.§-link ↗
Vidnesbyrd og standpunktskarakterer gives efter bestemmelserne i bilag 3.
§ 17.§-link ↗
Årskarakterer gives i alle fag ved slutningen af alle 3 gymnasieklasser. Der gives dog ikke årskarakterer i idræt som obligatorisk fag. Om eksamen på særlige vilkår henvises til § 13, stk. 2.
Stk. 2. I fag, som efter § 12, stk. 3, har skriftlig prøve til studentereksamen, gives der to årskarakterer: En for skriftlige og en for mundtlige præstationer. I andre fag gives der een årskarakter.
Stk. 3. Årskarakteren i det enkelte fag gives af faglæreren. Karakteren er en bedømmelse af elevens standpunkt ved skoleårets slutning.
§ 18.§-link ↗
På grundlag af evalueringen ved skoleårets slutning rådgiver lærerforsamlingen eleverne i 1. og 2. gymnasieklasse og eventuelt deres forældre om de enkelte elevers fortsættelse i næste klasse. Afgørelse herom træffes af eleven eller - hvis denne er under 18 år og ugift - af forældremyndighedens indehaver, jf. dog § 13, stk. 1 og 2.
§ 19.§-link ↗
Umiddelbart før årskaraktererne fastsættes, drøftes elevernes standpunkt på et lærerforsamlingsmøde. Karaktererne skal være indført i eksamensprotokollen, før skemaet for den mundtlige eksamen offentliggøres.
§ 20.§-link ↗
Klage over rektors afgørelse i henhold til denne bekendtgørelse kan af eleven indgives til Undervisnings- og Forskningsministeriet inden en måned efter, at afgørelsen er meddelt eleven.
Stk. 2. Hvis eleven er undergivet forældremyndighed, kan klage også indgives af dennes indehaver.
Stk. 3. Klagen indgives skriftligt gennem rektor, der videresender klagen til ministeriet sammen med sin egen udtalelse i sagen. Før sagen videresendes, skal rektor give klageren lejlighed til inden for en uges frist at kommentere udtalelsen. Klagerens eventuelle kommentar skal medsendes til ministeriet.
Stk. 4. Ministeriet træffer afgørelse om stadfæstelse af rektors afgørelse eller om ændring af denne til fordel for klageren.
§ 21.§-link ↗
Rektor kan give tilladelse til, at personer, som ønsker at aflægge enkeltfagsstudentereksamen, jf. hf-bekendtgørelsen, kan følge undervisningen og gå til eksamen på gymnasiet i enkelte fag.
§ 22.§-link ↗
Undervisnings- og Forskningsministeriet har det overordnede ansvar for og fører tilsyn med undervisningen i gymnasieskolen.
Stk. 2. Undervisnings- og Forskningsministeriet kan godkende sådanne afvigelser fra bekendtgørelsens bestemmelser, som er led i pædagogisk udviklingsarbejde, eller som i øvrigt indgår i en fastlagt plan. Det er en betingelse herfor, at eksamens anvendelighed som grundlag for videregående uddannelse ikke forringes.
Stk. 3. Undervisnings- og Forskningsministeriet kan dispensere fra bekendtgørelsen i særlige tilfælde.
§ 23.§-link ↗
Skoleåret omfatter 199 dage inkl. eksamens- og årsprøveperioden.
§ 24.§-link ↗
Undervisnings- og Forskningsministeriet kan give økonomisk støtte til pædagogisk udviklingsarbejde og til efteruddannelse af lærere og andet personale.
§ 25.§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 1991, idet dog §§ 3 og 13, stk. 1, først har virkning for de elever, der påbegynder undervisningen i 1. gymnasieklasse august 1991 eller senere. Bekendtgørelse nr. 76 af 6. februar 1990 om gymnasiet som ændret ved bekendtgørelse nr. 176 af 9. marts 1990 ophæves samtidig, idet dog §§ 3, 17 og 19, stk. 1, fortsat har virkning for de elever, der har påbegyndt undervisningen i 1. gymnasieklasse august 1990 eller tidligere. Reglerne om eksamen opretholdes for så vidt angår sygeeksamen 1991.
Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 415 af 11. juli 1988 om lærerråd, lærerforsamlinger, elevråd og fællesudvalg ved gymnasieskoler, studenterkurser og 2-årige kurser til højere forberedelseseksamen, bekendtgørelse nr. 157 af 7. marts 1990 om valg af skoleråd ved gymnasieskoler uden for København ophæves. Cirkulære af 2. september 1988 om behandlingen af forsømmelsessager i gymnasiet, cirkulære af 15. juni 1989 om evaluering og meddelelser til hjemmmene, cirkulære af 23. marts 1990 om praktiske forhold og bedømmelsen af den større skriftlige opgave i gymnasiet og cirkulære af 25. november 1988 om godkendelse af valgfag i gymnasiet ophæves.
Stk. 3. Bekendtgørelse nr. 114 af 5. april 1972 om gymnasiale suppleringskursus, bekendtgørelse nr. 10 af 15. januar 1988 om afskæring af klage over afgørelser vedrørende undervisning i gymnasiet og på studenterkursus og studentereksamen m.v., cirkulære af 15. december 1989 om gymnasiale suppleringskurser i skoleårene 1989/90 og 1990/91, cirkulære af 16. september 1988 om gymnasialt suppleringskursus i latin på sundhedsuddannelserne, cirkulære af 26. september 1988 om faget latin på gsk, cirkulære af 15. august 1989 om græsk på gsk, cirkulære af 6. oktober 1989 om kemi på gsk, cirkulære af 6. oktober 1989 om fysik på gsk, skrivelse af 31. oktober 1986 vedrørende hjælpemidler ved skriftlig eksamen i matematik ved gsk, skrivelse af 14. november 1986 om suppleringskursus matematik 2 og cirkulære af 10. februar 1989 om faget matematik som gsk-undervisning ophæves den 1. oktober 1991.