Bekendtgørelse nr. 185 · 1991

Historisk

Bekendtgørelse om godkendelse af forsøgsordning om dagtilbud i Herlev Kommune i medfør af bistandslovens § 138 b

Bekendtgørelse om godkendelse af forsøgsordning om dagtilbud i Herlev Kommune i medfør af bistandslovens § 138 b

Dokumentdato: 20. mar. 1991Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Socialministeren har den 20. marts 1991 tilladt, at der i Herlev Kommune gennemføres en forsøgsordning, således at der, samtidig med at der indføres tilbud om pasning af børn i en daginstitution i flere moduler, fastsættes regler om, at børn af forældre, der ikke har arbejde eller er under uddannelse, får tilbud om børnepasning i 26 timer ugentlig, med mindre barnet efter en konkret vurdering af sociale eller pædagogiske grunde skønnes at have behov for pasning i flere timer ugentlig. Ændringer i pasningstilbuddet skal gives med 3 måneders varsel, og forældrene skal samtidig have garanti for et pasningstilbud på fuldtid, hvis de får arbejde eller kommer i uddannelse.

§ 2.§-link ↗

Forsøgsgodkendelsen indebærer, at principperne for tildeling af dagtilbud efter § 69, jf. § 72, ikke fuldt ud gælder i Herlev Kommune.

§ 3.§-link ↗

Forsøgsgodkendelsen har virkning fra den 1. november 1990 og gælder til og med den 31. oktober 1992.

Stk. 2. Forsøgsgodkendelsens nærmere indhold fremgår af Socialministeriets skrivelse af 20. december 1990 til Herlev Kommune. Skrivelsen kan rekvireres i Socialministeriet, Slotsholmsgade 6, 1216 København K. Tlf. 33 92 33 77. Socialministeriet, den. 20. marts 1991 Else Winther Andersen / Birthe Frederiksen