Bekendtgørelse nr. 184 · 1991

Historisk

Bekendtgørelse om brugerbetaling i forbindelse med naturalisation

Bekendtgørelse om brugerbetaling i forbindelse med naturalisation

Dokumentdato: 20. mar. 1991Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Ved indgivelse af ansøgning om dansk indfødsret ved naturalisation betales et gebyr på 1.000,00 kr. til politiet. For ansøgere, der bor i Københavns Kommune, sker betaling dog først ved fremmøde efter indkaldelse til det stedlige politi.

Stk. 2. Der betales ikke gebyr for børn, der er omfattet af forældrenes ansøgning jf. § 6, stk. 2 i lov om dansk indfødsret.

Stk. 3. Endvidere betales der ikke gebyr for ansøgninger om naturalisation af børn under 18 år, hvis forældre, eller en af disse, er født dansk eller senere har erhvervet dansk indfødsret.

Stk. 4. Endelig betales der ikke gebyr i forbindelse med indgivelse af ansøgning om naturalisation af adoptivbørn under 18 år, hvis adoptivforældrene - eller en af disse - er danske statsborgere.

§ 2.§-link ↗

Der betales kun gebyr ved 1. gangs ansøgning. Det påhviler ansøgeren at dokumentere, at gebyret tidligere er betalt.

Stk. 2. Gebyret betales ikke tilbage, hvis ansøgningen ikke imødekommes.

§ 3.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. april 1991 og finder anvendelse for ansøgninger indgivet fra denne dato. Har ansøgeren før den 1. april 1991 fået afslag på sin naturalisationsansøgning, skal gebyret betales ved anmodning om genoptagelse af sagen efter denne dato.