Bekendtgørelse nr. 155 · 1991

Historisk

Bekendtgørelse om racerene avlssvin og hybridavlssvin

Bekendtgørelse om racerene avlssvin og hybridavlssvin

Dokumentdato: 14. mar. 1991Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Ved racerene avlssvin forstås alle svin, hvis afstamning i de to foregående led er indført eller registreret i en stambog for samme race, og som selv enten er indført heri eller er registreret og vil kunne indføres heri.

Stk. 2. Ved hybridavlssvin forstås alle svin, som opfylder følgende betingelser: 1) De skal være fremkommet ved bevidst krydsning a) mellem racerene dyr af forskellig race eller linie, b) mellem dyr, som selv er resultat af en krydsning mellem forskellige racer eller linier, c) mellem racerene dyr og dyr af den ene eller anden af ovennævnte kategorier. 2) De skal være indført i et register.

Stk. 3. Ved en stambog forstås enhver bog, ethvert kartotek eller enhver databærer, 1) der føres af en avlsorganisation eller -forening, som er officielt anerkendt i den EF-medlemsstat, hvori avlsorganisationen eller -foreningen er oprettet, eller af en officiel tjeneste i den pågældende medlemsstat, og 2) hvori racerene avlssvin af en bestemt race indføres eller registreres med angivelse af deres afstamning.

Stk. 4. Ved et register forstås enhver bog, ethvert kartotek eller enhver databærer, 1) der føres af en avlsforening, avlsorganisation eller privat virksomhed, som er officielt anerkendt i den EF-medlemsstat, hvori denne forening, organisation eller virksomhed er oprettet, eller af en officiel tjeneste i den pågældende medlemsstat, og 2) hvori hybridavlssvin indføres eller registreres med angivelse af deres afstamning.

Stk. 5. Ved tredjeland forstås et land, der ikke er medlem af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab. Officiel anerkendelse

§ 2.§-link ↗

En avlsorganisation eller avlsforening vedrørende svin, der fører eller opretter stambøger, og som ønsker at blive anerkendt officielt, skal fremsætte anmodning herom til Veterinærdirektoratet.

Stk. 2. Officiel anerkendelse meddeles den pågældende avlsorganisation eller -forening uanset hvilken race eller hvilke racer, der stambogsføres, såfremt organisationen eller foreningen opfylder bestemmelserne i bilag 1.

Stk. 3. Veterinærdirektoratet kan dog afslå anerkendelse af en avlsorganisation eller -forening, der fører stambøger for racerene avlssvin, hvis der allerede findes en anerkendt avlsorganisation eller -forening for den pågældende race, såfremt Veterinærdirektoratet skønner, at anerkendelse af en ny avlsorganisation eller -forening vil udgøre en fare for racens bevarelse eller for gennemførelsen af en eksisterende avlsorganisations eller -forenings avlsprogram.

Stk. 4. En avlsorganisation, avlsforening eller privat virksomhed vedrørende svin, der fører eller opretter registre, og som ønsker at blive anerkendt officielt, skal fremsætte anmodning herom til Veterinærdirektoratet.

Stk. 5. Officiel anerkendelse meddeles en forening, organisation eller privat virksomhed, der, jf. stk. 3, har anmodet om officiel anerkendelse, uanset hvilke hybrider af svin, der registreres, såfremt organisationen, foreningen eller virksomheden opfylder bestemmelserne i bilag 2.

Stk. 6. Veterinærdirektoratet kan tilbagekalde anerkendelse meddelt i overensstemmelse med stk. 2 og stk. 5, såfremt betingelserne for anerkendelsen ikke efterkommes. Afprøvning, godkendelse og stambogsføring af racerene avlssvin

§ 3.§-link ↗

Officielt anerkendte organisationer eller -foreninger skal i forbindelse med afprøvning med henblik på vurdering af racerene avlssvins genetiske værdi anvende metoder i overensstemmelse med bilag 3.

§ 4.§-link ↗

Enhver raceren so eller gylt, der opfylder kriterierne i bilag 4, skal godkendes til avlsbrug.

Stk. 2. Godkendelse, jf. stk. 1, omfatter også anvendelse af æg og embryoner.

Stk. 3. Enhver raceren orne, der opfylder kriterierne i bilag 4, skal godkendes til naturlig bedækning.

Stk. 4. Enhver raceren orne kan af officielt anerkendte avlsorganisationer eller -foreninger underkastes afprøvning, jf. § 3.

Stk. 5. En officielt anerkendt avlsorganisation eller -forening kan beslutte, at kun sæd fra racerene orner, der har været underkastet afprøvning, jf. § 3, kan godkendes til kunstig sædoverføring.

Stk. 6. Officielt anerkendte organisationer eller foreninger skal godkende racerene orner til kunstig sædoverføring, såfremt ornerne i overensstemmelse med kriterierne i bilag 3 er godkendt i en anden EF-medlemsstat til kunstig sædoverføring.

§ 5.§-link ↗

Indførsel eller registrering af racerene avlssvin i stambøger skal ske efter kriterierne i bilag 4.

§ 6.§-link ↗

Racerene avlssvin, der opfylder kriterierne i bilag 4, skal på begæring indføres eller registreres i vedkommende races stambog, der føres af en her i landet officielt anerkendt avlsorganisation eller -forening.

Stk. 2. Der kan ikke stilles krav om medlemskab af den stambogsførende organisation eller forening til ejere af racerene avlssvin med henblik på indførsel eller registrering i pågældende stambog.

Stk. 3. For racerene avlssvin, der stammer fra tredjelande, er indførsel eller registrering i en stambog betinget af, at det kan dokumenteres, at svinene er indført eller registreret i en tilsvarende stambog, der føres af en officielt anerkendt avlsforening eller organisation i det pågældende tredjeland.

Stk. 4. For racerene avlssvin, der stammer fra sæd, æg eller embryoner, der er indført fra tredjelande, gælder de tilsvarende bestemmelser som i stk. 3.

§ 7.§-link ↗

En anerkendt avlsorganisation eller -forening udarbejder på begæring afstamningscertifikat eller stamtavle for racerene avlssvin som dokumentation for, at dyrene og deres afstamning er optaget i stambogen for den pågældende race.

Stk. 2. En avlsorganisation eller -forening har til enhver tid ret til at foretage kontrol af dyr, for hvilke der, jf. stk. 1, er begæret udstedt afstamningscertifikat eller stamtavle.

Stk. 3. Racerene avlssvin eller sæd, æg eller embryoner af racerene avlssvin, skal ved afsendelse til EF-medlemsstater, hvis nationale bestemmelser indeholder krav herom, ledsages af et afstamningscertifikat på en formular, der er godkendt af Veterinærdirektoratet. Afprøvning, godkendelse og registrering af hybridavlssvin

§ 8.§-link ↗

Officielt anerkendte organisationer, foreninger eller private virksomheder skal i forbindelse med afprøvning med henblik på vurdering af hybridavlssvins genetiske værdi anvende metoder i overensstemmelse med bilag 3.

§ 9.§-link ↗

Enhver hybridavlsso eller -gylt, der opfylder kriterierne i bilag 5, skal godkendes til avlsbrug.

Stk. 2. Godkendelse, jf. stk. 1, omfatter også anvendelse af æg og embryoner.

Stk. 3. Enhver hybridavlsorne, der opfylder kriterierne i bilag 5, skal godkendes til naturlig bedækning.

Stk. 4. Enhver hybridavlsorne kan af officielt anerkendte avlsorganisationer, -foreninger eller private virksomheder underkastes afprøvning, jf. § 8.

Stk. 5. En officielt anerkendt avlsorganisation eller -forening kan beslutte, at kun sæd fra hybridavlsorner, der har været underkastet afprøvning, jf. § 8, kan godkendes til kunstig sædoverføring.

Stk. 6. Officielt anerkendte organisationer eller -foreninger skal godkende hybridavlsorner til kunstig sædoverføring, såfremt ornerne i overensstemmelse med kriterierne i bilag 3, er godkendt i en anden EF-medlemsstat til kunstig sædoverføring.

§ 10.§-link ↗

Indførsel eller registrering af hybridavlssvin i registre skal ske efter kriterierne i bilag 5.

§ 11.§-link ↗

Hybridavlssvin, der opfylder kriterierne i bilag 5, skal på begæring indføres eller registreres i vedkommende linies register, der føres af en her i landet officielt anerkendt avlsorganisation eller -forening.

Stk. 2. Der kan ikke stilles krav om medlemskab af den registerførende organisation eller forening til ejere af hybridavlssvin med henblik på indførsel eller registrering i pågældende register.

Stk. 3. For hybridavlssvin, der stammer fra tredjelande, er indførsel eller registrering i et register betinget af, at det kan dokumenteres, at svinene er indført eller registreret i et tilsvarende register, der føres af en officielt anerkendt avlsforening, -organisation eller privat virksomhed i det pågældende tredjeland.

Stk. 4. For hybridavlssvin, der stammer fra sæd, æg eller embryoner, der er indført fra tredjelande, gælder tilsvarende bestemmelser som i stk. 3.

§ 12.§-link ↗

En anerkendt avlsorganisation eller -forening udarbejder på begæring afstamningscertifikat eller stamtavle for hybridavlssvin som dokumentation for, at dyrene og deres afstamning er optaget i registret for den pågældende linie.

Stk. 2. En avlsorganisation eller -forening har til enhver tid ret til at foretage kontrol af dyr, for hvilke der, jf. stk. 1, er begæret udstedt stamtavle.

Stk. 3. Hybridavlssvin eller sæd, æg eller embryoner af hybridavlssvin, skal ved afsendelse til EF-medlemsstater, hvis nationale bestemmelser indeholder krav herom, ledsages af et afstamningscertifikat på en formular, der er godkendt af Veterinærdirektoratet. Betaling, oplysning, kontrol og straf

§ 13.§-link ↗

Alle omkostninger i forbindelse med indførsel eller registrering i stambøger eller registre og udstedelse af afstamningscertifikater eller stamtavler er det offentlige uvedkommende.

Stk. 2. Det er forbudt at kræve betaling af særafgift for indførsel eller registrering i stambøger af racerene avlssvin eller for indførsel eller registrering af hybridavlssvin i registre, hvis disse allerede er indført eller registreret i en stambog eller et register, der føres af en anerkendt avlsorganisation eller -forening i en anden EF-medlemsstat.

Stk. 3. Der kan ikke kræves betaling af særafgift for indførsel eller registrering i stambøger for racerene avlssvin eller for indførsel eller registrering i registre for hybridavlssvin af personer, der ikke er medlemmer af den stambogsførende organisation eller forening.

§ 14.§-link ↗

Alle oplysninger, der fremkommer i forbindelse med afprøvning af racerene avlssvin eller hybridavlssvin, jf. § 3 og § 8, skal være tilgængelige for Veterinærdirektoratet.

Stk. 2. De endelige resultater, der fremkommer i forbindelse med officielt anerkendte organisationers eller foreningers afprøvning, jf. stk 1, skal være offentligt tilgængelige.

§ 15.§-link ↗

Veterinærdirektoratet fører kontrol med overholdelsen af bekendtgørelsen.

Stk. 2. Officielt anerkendte avlsorganisationer, avlsforeninger eller private virksomheder har pligt til at stille alle nødvendige oplysninger til rådighed for Veterinærdirektoratet i forbindelse med den i stk. 1 nævnte kontrol.

§ 16.§-link ↗

Overtrædelse af bestemmelserne i § 3, § 4, stk. 1, 2, 3 og 6, §§ 5 og 6, § 7. stk. 1 og 3, § 8, § 9, stk. 1, 2, 3 og 6, §§ 10 og 11, § 12, stk. 1 og 3, § 13, stk. 2 og 3, § 14 og § 15, stk. 2 straffes med bøde.

§ 17.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. april 1991.

Stk. 2. Bekendtgørelsen gælder ikke for Grønland.