Bekendtgørelse nr. 122 · 1991

Historisk

Bekendtgørelse om etablering og drift af havbrug

Bekendtgørelse om etablering og drift af havbrug

Dokumentdato: 1. mar. 1991Kildeversion observeret: 30. okt. 2026Kilde kontrolleret: 30. okt. 2026
Observerede kildeversioner (2)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Etablering og drift af havbrug må kun finde sted med Fiskeriministeriets tilladelse. Ved »havbrug« forstås opdrætsanlæg bestående af netbure, trådkasser eller lignende, placeret i marine vandområder, og hvis drift forudsætter anvendelse af foder.

Stk. 2. Ansøgninger om tilladelse til etablering af nye havbrug, og ansøgninger om udvidelse og forlængelse af eksisterende tilladelser indsendes til amtsrådet, jf. Miljøministeriets bekendtgørelse om saltvandsbaseret fiskeopdræt. Amtsrådet fremsender kopi af ansøgningen til Fiskeriministeriet.

§ 2.§-link ↗

I de fjordområder, som er nævnt i bilaget, kan der ikke meddeles tilladelse til etablering af nye havbrug.

§ 3.§-link ↗

Fiskeriministeriet hører som led i behandlingen af ansøgningerne følgende myndigheder og organisationer: 1) Skov- og Naturstyrelsen, 2) Farvandsvæsenet, 3) Kystinspektoratet, 4) Danmarks Fiskeri- og Havundersøgelser, 5) Den lokale fiskeriinspektør, 6) Dansk Fiskeriforening/Danmarks Havfiskeriforening.

Stk. 2. Afgørelse om en ansøgnings imødekommelse træffes på grundlag af de i stk. 1 nævnte myndigheders og organisationers udtalelser og Fiskeriministeriets samlede vurdering af disse og af ansøgningsmaterialet. Ansøgningen kan kun imødekommes, såfremt der foreligger endelig afgørelse efter Miljøministeriets bekendtgørelse om saltvandsbaseret fiskeopdræt.

§ 4.§-link ↗

I tilladelsen til etablering og drift af havbrug fremgår de vilkår, som er stillet af de i § 3, stk. 1 nævnte myndigheder og af Fiskeriministeriet.

Stk. 2. De i tilladelsen fastsatte vilkår kan ændres, såfremt forudsætningerne for indholdet af disse ændres.

Stk. 3. Tilladelsen til etablering og drift af havbrug skal løbende udnyttes i forsvarligt omfang og kan, såfremt dette ikke sker, inddrages af Fiskeriministeriet.

Stk. 4. Tilladelsen til etablering og drift af havbrug vil kunne inddrages, såfremt de i tilladelsen fastsatte vilkår overtrædes.

§ 5.§-link ↗

Indehavere af tilladelser til etablering og drift af havbrug har pligt til årligt at afgive oplysninger om produktionsmængder og foderforbrug og oplysninger i øvrigt af teknisk, økonomisk og driftsmæssig karakter.

§ 6.§-link ↗

Overtrædelse af § 1, 1. pkt. og § 2 og § 5 straffes med bøde.

§ 7.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. marts 1991.