Bekendtgørelse nr. 71 · 1991

Historisk

Bekendtgørelse om koncession til firmapensionskasser

Bekendtgørelse om koncession til firmapensionskasser

Dokumentdato: 5. feb. 1991Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

En pensionskasse omfattet af lov om tilsyn med firmapensionskasser skal have Finanstilsynets tilladelse (koncession) til at drive pensionskassevirksomhed.

Stk. 2. Forinden koncession er givet, og registrering i Erhvervs og Selskabsstyrelsen har fundet sted, må en pensionskasse ikke påbegynde sin virksomhed.

§ 2.§-link ↗

Koncession gives til pensionskassevirksomhed udøvet af de i § 1, stk. 1 nævnte pensionskasser. Koncessionen kan omfatte virksomhed, der er mindre omfattende end pensionskassens formål.

§ 3.§-link ↗

Pensionskasser kan kun få koncession til at drive pensionskassevirksomhed her i landet. En koncession gives uden tidsmæssig begrænsning.

§ 4.§-link ↗

En koncession skal indeholde oplysning om: 1) pensionskassens vedtægtsmæssige navn, 2) pensionskassens vedtægtsmæssige hjemsted, 3) den af koncessionen omfattede pensionskassevirksomhed samt eventuelle begrænsninger i pensionsydelsernes art og 4) registreringsnummer i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

§ 5.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. februar 1991.