Bekendtgørelse nr. 67 · 1991

Historisk

Bekendtgørelse om fredning af krybdyr, padder, hvirvelløse dyr, planter m.m.

Bekendtgørelse om fredning af krybdyr, padder, hvirvelløse dyr, planter m.m.

Dokumentdato: 4. feb. 1991Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Bekendtgørelsen freder de dyre- og plantearter, som er opført på følgende bilag: 1) Bilag 1 vedrørende krybdyr og padder, 2) Bilag 2 vedrørende hvirvelløse dyr (invertebrater), 3) Bilag 3 vedrørende planter, og 4) Bilag 4 vedrørende arter der ikke må udnyttes erhvervsmæssigt.

Stk. 2. Ved fredning forestås i denne bekendtgørelse de forbud, som er fastsat i §§ 2, 3, 4 og 5.

Stk. 3. Bestemmelserne om dyr i denne bekendtgørelse gælder også for yngel og dele og produkter af dyr og yngel. Ved yngel forestås alle livsstadier f.eks. æg, larver, pupper og haletudser.

Stk. 4. Bestemmelserne om planter i denne bekendtgørelse gælder også for dele og produkter af sådanne, herunder planternes frø. Fredningens indhold

§ 2.§-link ↗

Vildtlevende dyr, som er nævnt i bilag 1 og 2, må ikke slås ihjel eller indsamles.

Stk. 2. Dyr, der er taget fra naturen i strid med bestemmelsen i stk. 1, eller stammer fra sådanne, må ikke sælges, købes, opbevares, transporteres, byttes eller udstilles.

§ 3.§-link ↗

Planter, som er nævnt i bilag 3, må ikke beskadiges eller fjernes fra deres voksested udenfor haver, gartnerier og andre områder, hvor de opformeres kunstigt.

Stk. 2. Planter, som er taget fra naturen i strid med bestemmelsen i stk. 1, eller stammer fra sådanne, må ikke sælges, købes, opbevares, konserveres, transporteres, byttes eller udstilles.

Stk. 3. Insekter må ikke indsamles udendørs i lysfælder, der er indrettet så insekterne dræbes ved fangsten. Dette gælder dog ikke for offentlige myndigheders og -institutioners fangst af insekter, når denne sker til videnskabeligt formål eller i undersøgelsesøjemed.

§ 4.§-link ↗

Arter, som er nævnt i bilag 4, må ikke udnyttes erhvervsmæssigt. Den europæiske Naturbeskyttelses-konvention

§ 5.§-link ↗

Krybdyr, padder, fisk og hvirvelløse dyr, der er optaget på liste II (* 1) over strengt beskyttede arter i konventionen af 19. september 1979 om beskyttelse af Europas vilde dyr og planter samt naturlige levesteder(Bern-konventionen), må ikke indføres fra lande, der har tiltrådt konventionen, medmindre det kan godtgøres, at dyrene er taget lovligt fra naturen i henhold til landets naturbeskytteseslovgivning.

Stk. 2. De i stk. 1 nævnte dyr må ikke sælges, købes, opbevares, transporteres, byttes eller udstilles, medmindre det kan godtgøres, at de er indført før denne bekendtgørelsens ikrafttræden. Dispensation og klage m.v.

§ 6.§-link ↗

Bestemmelserne i § 2, stk. 1, og § 3, stk. 1, er ikke til hinder for en normal jorbrugsmæssig udnyttelse af en ejendom eller anden lovlig udnyttelse af denne.

Stk. 2. Det påhviler ejeren eller besidderen af fredede dyr og planter at godtgøre, at disse ikke er taget fra naturen i strid med bestemmelserne i denne bekendtgørelse eller stammer fra sådanne.

§ 7.§-link ↗

Skov- og Naturstyrelsen kan tillade fravigelser fra bestemmelserne i §§ 2, 3, 4 og 5. Tilladelsen kan gives på vilkår.

Stk. 2. Skov- og Naturstyrelsens afgørelser kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. Straf

§ 8.§-link ↗

Overtrædelse af forbudene i §§ 2, 3, 4 og 5 og i vilkår i tilladelser efter § 7, stk. 1, eller forsøg herpå straffes med bøde.

Stk. 2. Såfremt overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, kan straffen stige til hæfte eller fængsel i indtil et år.

§ 9.§-link ↗

For overtrædelser, der begås af aktieselskaber, anpartsselskaber, andelsselskaber eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar. Ikrafttrædelse m.v.

§ 10.§-link ↗

Bestemmelser i fredningskendelser og lignende om fredning af dyr og planter, der er omfattet af denne bekendtgørelse, er fortsat gældende i det omfang, de ikke strider mod reglerne i denne bekendtgørelse.

Stk. 2. Denne bekendtgørelse medfører ingen ændringer i bestemmelserne i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 23 af 25. januar 1984 og de gældende EF-forordninger om gennemførelse af konventionen om international handel med udryddelsestruede vilde dyr og planter (Washington-konventionen).

§ 11.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. marts 1991.

Stk. 2. Følgende bekendtgørelser ophæves: 1) Bekendtgørelse nr. 632 af 11. november 1980 om fredning af krybdyr og padder. 2) Bekendtgørelse nr. 206 af 14. maj 1938 om fredning af Skotsk Lostilk (Ligusticum scoticum). 3) Bekendtgørelse nr. 104 af 25. marts 1944 om fredning af Murrude (Asplenium ruta-muraria). 4) Bekendtgørelse nr. 510 af 12. oktober 1945 om fredning af Bjerg-Mandstro (Eryngium Campestre). 5) Bekendtgørelse nr. 121 af 4. april 1964 om fredning af Nordisk Radeløv (Asplenium septentrionale).

Stk. 3. Overtrædelser af de i stk. 2 nævnte bekendtgørelser, som er begået før denne bekendtgørelse træder i kraft, straffes efter de hidtil gældende regler.

Stk. 4. § 2 i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 640 af 12. juni 1983 om tilsyn og pleje af fredede områder m.m. ophæves.