Bekendtgørelse nr. 20 · 1991

Historisk

Bekendtgørelse om handel med gødning og grundforbedringsmidler m.m.

Bekendtgørelse om handel med gødning og grundforbedringsmidler m.m.

Dokumentdato: 10. jan. 1991Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Plantedirektoratet kan efter ansøgning tillade, at en vare, der ikke er omfattet af definitionerne i gødningslovens § 1, nr. 1-5, f.eks. et plantebeskyttelsesmiddel, sælges med angivelse af indhold af plantenæringsstoffer. Plantedirektoratet fastsætter i hvert enkelt tilfælde, hvilken deklaration der skal anføres.

§ 2.§-link ↗

Plantedirektoratet kan efter ansøgning tillade, at en af gødningsloven omfattet vare deklareres med et indhold af andre grundstoffer end de, der er nævnt i lovens § 1, nr. 6, og i bekendtgørelsens § 14, stk. 15. Ligeledes kan Plantedirektoratet efter ansøgning tillade, at kemiske forbindelser, som hverken indeholder plantenæringsstoffer eller er grundforbedringsmidler (jordforbedringsmidler), men som angives at være virksomme på planterne, deklareres. Plantedirektoratet kan forlange oplysninger om, efter hvilke metoder det pågældende stof er bestemt, og fastsætter i hvert enkelt tilfælde, hvilken deklaration der skal anføres.

§ 3.§-link ↗

Plantedirektoratet kan efter ansøgning tillade, at et affaldsstof, der er omfattet af bestemmelserne i gødningslovens § 2, stk. 4, nr. 2, sidste pkt., undtages fra lovens bestemmelser. Ansøgningen herom skal indeholde udførlige oplysninger om stoffets oprindelse og art samt begrundelse for, at det ønskes undtaget fra lovens bestemmelser.

§ 4.§-link ↗

Bestemmelserne i gødningsloven, bortset fra de bestemmelser, der angår en gødning, der betegnes som »EØF-GØDNING«, kommer ikke til anvendelse på varer, der sælges i pakninger, der indeholder mindre end de nedenfor angivne mængder: 1) Gødninger: 0,2 kg 2) Jordforbedringsmidler, der sælges efter vægt og med angivelse af indhold af plantenæringsstoffer: 0,2 kg 3) Andre jordforbedringsmidler, der sælges efter vægt: 1 kg 4) Jordforbedringsmidler, der sælges efter rumfang: 3,5 liter 5) Voksemedier: 3,5 liter

§ 5.§-link ↗

De i gødningslovens § 4, stk. 1, nr. 4, krævede oplysninger om sælgerens (respektive producentens eller importørens) navn og adresse kan for gødninger, der betegnes som »EØF-GØDNING«, erstattes af navn og adresse på den, der er ansvarlig for markedsføringen, hvis vedkommende har sit hjemsted inden for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab.

§ 6.§-link ↗

Hvis en vare markedsføres i emballage med over 100 kg (storsække eller beholdere), kan den i gødningslovens § 6, stk. 1, angivne mærkning undlades, mod at de i lovens § 4 krævede oplysninger gives på ledsagedokumenterne (følgesedlerne), jf. lovens § 6, stk. 2.

Stk. 2. Hvis en vare ligger på lager som løsvare, herunder partier i storsække eller beholdere med mere end 100 kg, skal varen være mærket, således at den entydigt kan identificeres. Varen skal i det mindste være mærket med typebetegnelse i overensstemmelse med bestemmelserne i gødningslovens § 11, stk. 1, producentens navn, importørens navn, og varens indhold af andre næringsstoffer og mikronæringsstoffer. Mærkningen skal ske ved tydelig skiltning.

Stk. 3. Forskellige producenters eller importørers varer med samme typebetegnelse må ikke sammenblandes, jf. dog § 13, stk. 1, 2 og 4.

Stk. 4. Hvis en vare sælges emballeret, skal emballagen være lukket på en sådan måde eller ved hjælp af en sådan anordning, at lukket, lukkets segl eller selve emballagen beskadiges uopretteligt ved åbning af denne.

Stk. 5. Mærkning, der kræves i henhold til anden lovgivning, kan påføres skiltene. Producenter og importører skal stille det nødvendige antal, korrekt udfyldte skilte til rådighed for distributører.

§ 7.§-link ↗

Den i gødningslovens § 8 påbudte anmeldelse af typebetegnelse, handelsnavn, øvrige emballagemærkning og følgesedler skal ske til Plantedirektoratet inden markedsføringen. Anmeldelsen skal, hvis den angår emballerede varer, ledsages af et eksemplar af emballagen i mærket stand eller indeholde en udførlig beskrivelse af emballagemærkningen, og hvis den angår uemballerede varer, ledsages af et eksemplar af de følgesedler, der skal anvendes ved salg af varen.

Stk. 2. Producenter, der med henblik på salg fra kun eet udsalgssted her i landet, indkøber emballerede eller uemballerede varer, og som pakker dem i egne emballager med højst 10 kg for gødninger og for jordforbedringsmidler, der sælges efter vægt, og højst 50 liter for jordforbedringsmidler, der sælges efter rumfang, og for voksemedier, er dog fritaget for anmeldelsespligt, men er i øvrigt stillet som enhver anden producent med hensyn til krav om mærkning m.v.

Stk. 3. Emballagemærkningen eller de anvendte følgesedler må kun indeholde de i gødningsloven og denne bekendtgørelse krævede og tilladte oplysninger, anvisninger til brug for produktets oplagring og anvendelse, typebetegnelse, firmamærke, fabrikationsmærke og handelsnavn. Mærkning, der kræves i henhold til anden lovgivning, kan dog påføres emballager eller følgesedler. Producenter og importører skal i nødvendigt omfang stille korrekt udfyldte følgesedler til rådighed for distributører.

§ 8.§-link ↗

Den, der producerer eller importerer varer, som er omfattet af gødningsloven, skal hvert år inden den 1. august give Plantedirektoratet oplysning om mængden af hver enkelt vare, som vedkommende i det sidst forløbne gødningsår (1. juli - 30. juni), har produceret eller importeret, og om hvilke varer vedkommende ønsker anmeldt i det påbegyndte gødningsår.

Stk. 2. Producenter, der i henhold til § 7, stk. 2, er fritaget for anmeldelsespligten, er fritaget for at give de i stk. 1 nævnte oplysninger.

§ 9.§-link ↗

For at tage hensyn til variationer, der opstår i forbindelse med fremstilling, prøveudtagning og analyse, er der for indhold i og egenskaber ved de fleste af de af gødningsloven omfattede varer fastsat tolerancer.

Stk. 2. Hvor intet andet er nævnt, forstås ved tolerance den tilladte negative afvigelse i det målte indhold fra den deklarerede værdi.

Stk. 3. Hvor der ikke er fastsat nogen tolerance, er den deklarerede værdi en minimumsværdi.

Stk. 4. Der er ingen tolerancer på de i gødningsloven eller de i denne bekendtgørelse og dens bilag fastsatte mindste- og størsteværdier.

Stk. 5. Systematisk udnyttelse af de fastsatte tolerancer er forbudt.

Stk. 6. Ved angivelse af indhold m.v., hvor afrunding foretages, skal afrunding ske således, at endetal 6 og opefter rundes op og endetal 5 og mindre rundes ned. Gødninger

§ 10.§-link ↗

Gødninger, der opfylder de i bilag 1 specificerede krav til indhold, sammensætning og opløselighed m.v. skal typebetegnes som angivet i bilagets litra A, C eller D, spalte 2, og litra B, spalte 1. Dette gælder, hvad enten gødningerne er faste eller flydende, eller om de er deklarerede med andre næringsstoffer og/eller mikronæringsstoffer. En blanding af 2 eller flere af de i bilag 1 litra D nævnte gødninger typebetegnes »mikronæringsstofblanding af . . . » efterfulgt af navnene på eller de kemiske symboler for de indgående mikronæringsstoffer. En sådan blanding skal, når den er i fast form, mindst indeholde 5 vægtprocent næringsstoffer, og når den er i flydende form, mindst indeholde 2 vægtprocent næringsstoffer.

Stk. 2. Gødninger der ikke er omfattet af stk 1, skal typebetegnes efter følgende retningslinier: 1) Gødninger, der består af een kemisk forbindelse, skal betegnes med forbindelsens navn, f.eks. flydende ammoniak, fosforsyre. 2) Organiske gødninger, der indeholder eet hovednæringsstof, og som er fremstillet af et naturprodukt, skal betegnes med angivelse af oprindelsesprodukt, f.eks. hornmel, fjermel, benmel. 3) Gødninger, organiske og uorganiske, med 2 eller 3 hovednæringsstoffer, med eller uden indhold af andre næringsstoffer eller mikronæringsstoffer, skal typebetegnes som »organisk gødning« henholdsvis »uorganisk gødning«.

Stk. 3. Hvis en gødning ikke kan typebetegnes efter de i stk. 1 og 2 givne retningslinier, fastsættes typebetegnelsen af Plantedirektoratet.

Stk. 4. Følgende gødning kan betegnes »EØF-GØDNING«, og betegnelsen skal i så fald trykkes med versaler. Betegnelsen må ikke bruges for andre gødninger: 1) Gødninger, der opfylder de i bilag 1 specificerede krav til indhold, sammensætning, opløselighed m.v. 2) Gødninger der er specificeret i bilag 1, litra A og litra B, og som samtidig deklareres med et indhold af andre næringsstoffer og/eller mikronæringsstoffer, når disses koncentration overskrider de fastsatte minimumsgrænser, som anført i bilag 6, kolonne 2 og 3. 3) Gødninger, der er specificeret i bilag 1, litra C og som samtidig er deklareret med et indhold af mikronæringsstoffer, når disses koncentration overskrider de faste minimumsgrænser, som er anført i bilag 6, kolonne 2 og 3. 4) Gødninger, der består af blandinger af 2 eller flere af de i bilag 1, litra D nævnte gødninger, når næringsstofindholdet overstiger de i bilag 6, kolonne 1 nævnte værdier.

Stk. 5. Hvis en gødning er fuldt opløselig i vand og er beregnet til udbringning med vandingsanlæg i væksthuse, kan der til typebetegnelsen føjes »Væksthusgødning«.

Stk. 6. De ved bindestreger forbundne hele tal, der i henhold til gødningslovens § 11, stk. 1, skal være anført i tilknytning til typebetegnelsen for gødninger, der indeholder 2 eller 3 hovednæringsstoffer, skal angive det afrundede indhold i vægtprocent af henholdsvis kvælstof (N), fosfor (P) og kalium (K).

Stk. 7. Er gødningen omfattet af stk. 2 og 3, skal tallene angive indholdet i vægtprocent af henholdsvis totalkvælstof (N), det i § 14, stk. 7, nævnte citratopløselige fosfor (P) og vandopløseligt kalium (K).

Stk. 8. Hvis en gødning der indeholder hovednæringsstoffer, deklareres med et indhold af andre næringstoffer (Mg, Na, S), suppleres typebetegnelsen med oplysningen »med . . .« efterfulgt af benævnelsen for, eller det kemiske symbol for, næringstoffet/stofferne. Det/de tal der angiver hovednæringsstofferne, kan suppleres med tal der angiver indholdet af andre næringstoffer, og disse tal anføres da i parentes.

Stk. 9. Hvis en gødning der indeholder hovednæringsstoffer og/eller andre næringsstoffer, deklareres med et indhold af mikronæringsstoffer (B, Cu, Co, Fe, Mn, Mo, Zn), suppleres typebetegnelsen med en af følgende tilføjelser: »med (og) mikronæringsstof(fer)», eller »med (og) . . .« efterfulgt af benævnelsen/benævnelserne for mikronæringsstoffet/stofferne, eller af dets/deres kemiske symbol(er).

Stk. 10. Næringsstofferne skal altid nævnes i rækkefølgen N, P, K, (Ca), Mg, Na, S, B, Co, Cu, Fe, Mn, Mo, Zn.

Stk. 11. Hvis en gødning indeholder eet næringsstof, skal typebetegnelsen efterfølges af eet helt tal som udtryk for den afrundede næringsstofmængde i gødningen.

§ 11.§-link ↗

Det kemiske symbol for et hovednæringsstof må ikke indgå i typebetegnelsen for gødninger, der indeholder 2 eller 3 hovednæringsstoffer, hvis de i bilag 1, litra B, spalte 3 og 4 nævnte krav til mindsteindhold af vedkommende hovednæringsstof ikke er opfyldt.

§ 12.§-link ↗

I en gødning som indeholder hovednæringsstoffer, kan et indhold af andre næringsstoffer deklareres når indholdet overstiger de i bilag 6 nævnte indhold.

Stk. 2. I en gødning som indeholder hoved- og/eller andre næringsstoffer, skal et indhold af mikronæringsstoffer deklareres når indholdet overstiger de i bilag 6 nævnte indhold. Stammer mikronæringsstofferne naturligt fra de råvarer der tilfører gødningerne hoved- og/eller andre næringsstoffer, er deklareringen dog frivillig. Er en gødnings indhold af andre næringsstoffer og/eller mikronæringsstoffer mindre end det i tabel 1 nævnte, må indholdet ikke deklareres.

Stk. 3. Calcium (Ca) må kun deklareres i de gødninger, der er indføjet i typelisten i bilag 1, litra C, samt i flydende gødninger, der er beregnet til bladgødskning, og som har et Ca-indhold > 5,7 vægtprocent.

§ 13.§-link ↗

Er en gødning fremstillet ved mekanisk sammenblanding af faste gødninger, som efter sammenblandingen stadig forefindes som adskilte enkeltgødninger, der ikke har undergået nogen strukturændring, skal der i tilknytning til typebetegnelsen anføres »mekanisk blanding«.

Stk. 2. Er en gødning fremstillet ved at eet eller flere næringsstoffer er påført ved sprøjtning eller pudring, skal der i tilknytning til typebetegnelsen anføres »mekanisk blanding«.

Stk. 3. Hvis en gødning er fremstillet ud fra faste eller flydende gødninger til en opløsning eller til en suspension, skal der i tilknytning til typebetegnelsen anføres »opløsning« henholdsvis »suspension«.

Stk. 4. En sælger må sammenblande to eller flere gødninger til en endelig forbruger under følgende forudsætninger: 1) Det produkt, der fremkommer ved at to eller flere gødninger sammenblandes, må ikke benævnes som en gødning. 2) De enkelte gødninger, der indgår i blandingen, skal afvejes hver for sig inden sammenblandingen. 3) De sammenblandede gødninger skal på følgesedler og fakturaer anføres hver for sig og i de afvejede mængder. 4) Sammenblandede varer, der er blandet efter samhørende afvejninger, må ikke deles mellem flere forbrugere.

Stk. 5. Flydende gødning skal på emballagen eller på følgesedlen indeholde oplysninger om, ved hvilken temperatur udkrystallisering af salte begynder (laveste opbevaringstemperatur), samt angivelse af de regler, der måtte være fastsat med hensyn til opbevaring for at forebygge ulykker.

§ 14.§-link ↗

Det garanterede indhold af næringsstoffer skal, for de gødninger der er nævnt i bilag 1, deklareres som foreskrevet i bilagets litra A, C og D, spalte 6, og litra B, spalterne 5, 6 og 7.

Stk. 2. For gødninger der indeholder hovednæringsstoffer, deklareres et garanteret indhold af magnesium, natrium og/eller svovl, som følger. Alle indhold angives i vægtprocent af gødningen, og med een decimal. Næringsstofferne nævnes med navn og kemisk symbol: 1) Når næringsstoffet er fuldstændigt vandopløseligt: Kun »Vandopløseligt . . .«. 2) Når mindre end 1/4 af næringsstoffet er vandopløseligt: Kun »Total . . » 3) I alle andre tilfælde: Både »Total . . .«, og »Vandopløseligt . . .«.

Stk. 3. For gødninger der indeholder hovednæringsstoffer og/eller andre næringsstoffer, eller for gødninger der alene indeholder mikronæringsstoffer i blanding, deklareres et garanteret/de garanterede indhold af mikronæringsstoffer som følger: 1) Når næringsstoffet er fuldstændigt vandopløseligt: Kun »Vandopløseligt . . .«. 2) Når mindre end halvdelen er af næringsstoffet er vandopløseligt: Kun »Total . . .«. 3) I alle andre tilfælde: Både »Total . . .« og »Vandopløseligt . . .«.

Stk. 4. Alle indhold anføres i vægtprocent af gødningen, med een decimal for de i bilag 1, litra D, anførte gødninger, og med det antal decimaler, der er anført i bilag 6, under mindste indhold, for den pågældende gødningstype, og/eller det pågældende brugsområde. Nærignsstofferne nævnes med navn og kemiske symbol.

Stk. 5. Når et mikronæringsstof er helt eller delvist bundet til et specifikt organisk molekyle, tilføjes følgende til typebetegnelsen: »Chelateret med . . .« eller »Kompleksbundet med . . .« efterfulgt af chelateringsmidlets navn eller forkortelse, eller kompleksdannerens navn eller forkortelse, i overensstemmelse med listen i bilag 3.

Stk. 6. Kun chelateringsmidler eller kompleksdannere, der er optaget i bilag 3 må anvendes.

Stk. 7. Gødninger, der er anført i bilag 1, litra D eller blandinger af disse gødninger, må kun markedsføres i emballeret form. Etiketten eller følgesedlen for sådanne gødninger skal påføres følgende sætninger: »Gødningen må kun anvendes ved konstateret behov. De behørige doser må ikke overskrides.«

Stk. 8. Deklarationen for det enkelte næringsstof skal omfatte dettes mængde i vægtprocent af gødningen i foreliggende tilstand, og i øvrigt således hvor gødningen ikke er nævnt i bilag 1: Pct. 1) Totalkvælstof (N) 2) Vandopløseligt kvælstof (N) 3) Nitratkvælstof (N) 4) Ammoniumkvælstof (N) 5) Amidkvælstof (N) 6) Organisk kvælstof (N) 7) Vandopløseligt fosfor (P) 8) Citratopløseligt fosfor (P) 9) Vandopløseligt kalium (K) 10) Vandopløseligt magnesium (Mg) 11) Total-magnesium (Mg) 12) Vandopløseligt natrium (Na) 13) Total-natrium (Na) 14) Vandopløseligt svovl (S) 15) Total-svovl (S) 16) Vandopløseligt bor (B) 17) Total-bor (B) 18) Vandopløseligt kobber (Cu) 19) Total-kobber (Cu) 20) Vandopløseligt jern (Fe) 21) Total-jern (Fe) 22) Vandopløseligt mangan (Mn) 23) Total-mangan (Mn) 24) Vandopløseligt molybdæn (Mo) 25) Total-molybdan (Mo) 26) Vandopløseligt zink (Zn) 27) Total-zink (Zn)

Stk. 9. En kvælstofform, der udgør mindre end 1 pct., må ikke deklareres.

Stk. 10. For gødninger med typebetegnelsen »organisk gødning« med mindre end 10 pct. vandopløseligt kvælstof (N) deklareres for kvælstof kun totalkvælstof (N) og vandopløseligt kvælstof (N).

Stk. 11. Deklarationen af det i stk. 8 nævnte citratopløselige fosfor (P) skal omfatte den mængde, der er opløselig i neutralt ammoniumcitrat ved 65 grader C.

Stk. 12. Indholdet af de enkelte hovednæringsstoffer skal deklareres med een decimal.

Stk. 13. For flydende gødninger kan næringssofindholdet, som supplement til vægtprocent, deklareres som vægtenhed pr. rumfangsenhed (gram/liter), ligesom den rekvirerede mængde, som supplement til vægtenhed, kan angives i rumfangsenhed (liter eller m3).

Stk. 14. Kun gødninger, der højst indeholder 2 pct. chlor (Cl), må betegnes som »chlorfattig«. Det er tilladt at garantere et maksimalt indhold af chlor.

Stk. 15. Hvis en gødning har tillægsbetegnelsen »væksthusgødning«, skal det maksimale indhold af chlor (Cl) og fluor (F) deklareres.

Stk. 16. Urea-(urinstof)-holdige gødninger må højst indeholde biuret, C2 O2 N3 H5 i mængder svarende til (Urea-N%) x 0,026.

Stk. 17. Hvis en gødning angives at have en neutraliserende virkning (kalkvirkning), skal denne bestemmes og deklareres efter de for jordforbedringsmidler fastsatte regler.

Stk. 18. Indeholder en gødning et eller flere næringsstoffer i en form eller på en sådan måde, at de frigives langsomt, skal dette anføres på emballagen eller følgesedlen ved angivelse af kemisk forbindelse eller fysisk princip for den langsomme frigivelsesproces. Tidsrummet, hvori gødningen frigiver hovedparten af næringsstofferne, kan anføres.

Stk. 19. Plantedirektoratet kan efter ansøgning tillade, at der deklareres et mindre indhold af andre næringsstoffer end nævnt i bilag 6 når gødningens brugsområde gør dette nødvendigt.

§ 15.§-link ↗

For gødninger der kan betegnes EØF-gødning efter § 10, stk. 4, gælder de indholdstolerancer for næringsstoffer, der er anført i bilag 2.

Stk. 2. For gødninger, der ikke kan betegnes EØF-gødning gælder følgende tolerancer: 1) For flydende ammoniak er tolerancen på kvælstofindholdet 0,5 vægtprocent. 2) For gødninger med eet hovednæringsstof, er tolerancen for dette hovednæringsstof 1/20 af det deklarerede indhold. 3) For gødninger, som indeholder flere hovednæringsstoffer, hvis mængde i vægtprocent svarer til eller overstiger 3,0 for kvælstof (N), 2,2 for fosfor (P) eller 4,1 for kalium (K), gælder de tolerancer, der er fastsat i bilag 2. Hvis indholdet ligger under de nævnte størrelser, er tolerancen for de enkelte hovednæringsstoffer 1/5 af de deklarerede indhold. 4) For gødningers indhold af andre næringsstoffer og mikronæringsstoffer gælder tolerancerne i bilag 2.

§ 16.§-link ↗

I denne bekendtgørelse forstås ved »ren ammoniumnitratgødning«: fast gødning, der ad kemisk vej er fremstillet på basis af ammoniumnitrat, og som har et kvælstofindhold (N) på over 28 vægtprocent, og som kan indeholde uorganiske tilsætningsstoffer eller uvirksomme stoffer som f.eks. formalet kalk- eller dolomitgrus, calciumsulfat, magnesiumsulfat og kiserit.

Stk. 2. Andre stoffer end de i stk. 1 omhandlede uorganiske tilsætningsstoffer og uvirksomme stoffer, der indgår i gødningssammensætningen, må hverken forøge varmefølsomheden eller detonationsevnen.

Stk. 3. Såfremt ren ammoniumnitratgødning markedsføres, skal gødningen opfylde de karakteristika og de krav til grænseværdier, der er anført i bilag 4.

Stk. 4. Ren ammoniumnitratgødning må kun tilbydes den endelige forbruger i emballeret stand. Dette gælder, selv om gødningen er blandet med andre gødninger, jf. § 13.

Stk. 5. Ud over de i gødningslovens § 4 nævnte oplysninger skal producenter og importører af et parti ren ammoniumnitratgødning meddele Plantedirektoratet oplysninger om partiets transporttilstand og adressen for partiets opbevaring. Anmeldelsen skal ske inden eller senest samtidig med gødningens ankomst til landet.

Stk. 6. Plantedirektoratet kan lade udtage prøver af ren ammoniumnitratgødning til gennemførelse af en detonerbarhedsprøve, som anført i bilag 5.

Stk. 7. Hvis en eller flere af detonerbarhedsprøverne udført på et bestemt parti ren ammoniumnitratgødning ikke bestås, jf. bilag 5, kan antallet af prøver fordobles. Såfremt en ren ammoniumnitratgødning ikke består de i bilag 4 eller bilag 5 angivne prøver, må varen ikke sælges som gødning. Komposteringspræparater

§ 17.§-link ↗

Den, der udbyder et komposteringspræparat til salg, skal på forlangende give Plantedirektoratet oplysning om de analysemetoder, der er anvendt til bestemmelse af de virksomme stoffer, der deklareres indeholdt i komposteringspræparatet, og som ikke er plantenæringsstoffer. Jordforbedringsmidler

§ 18.§-link ↗

Jordbrugskalktyper produceret af danske råmaterialer, skal for hver vares vedkommende deklareres i en af følgende findelingsgrader: 1) Pulveriseret jordbrugskalk (0-1 mm) 2) Findelt jordbrugskalk (0-5 mm) 3) Knust jordbrugskalk (0-10 mm) 4) Harpet jordbrugskalk (0-20 mm)

Stk. 2. Findelingsgrader skal i hvert enkelt tilfælde godkendes af Plantedirektoratet, under hensyntagen til varens hårdhed. Sidste tal i benævnelsen angiver største partikelstørrelse for kvaliteten, bestemt ved gennemgang af et sold med kvadratiske masker med nævnte vidde. For de tre sidst nævnte kvaliteter skal 40 vægtprocent partikler kunne passere et sold med 1 mm maskevidde.

Stk. 3. Dolomitkalktyper, d.v.s., magnesiumcalciumcarbonater med mindst 6 vægtprocent magnesium (Mg) i foreliggende tilstand, må kun sælges, hvis følgende krav til findeling er opfyldt: 1) mindst 50 pct. sigtegennemgang ved 0,10 mm maskevidde, 2) mindst 70 pct. sigtegennemgang ved 0,25 mm maskevidde, 3) mindst 90 pct. sigtegennemgang ved 2,0 mm maskevidde, 4) 100 pct. sigtegennemgang ved 4,0 mm maskevidde.

Stk. 4. For andre kalkningsmidler end de i stk. 1 og 2 nævnte kan Plantedirektoratet under hensyntagen til kalkningsmidlets struktur og hårdhed bestemme i hvilken findelingsgrad, varen må sælges. Kravene hertil kan ligge ud over det i stk. 1 og 2 nævnte.

Stk. 5. Plantedirektoratet kan tillade, at kalkningsmidler af forskellig geologisk oprindelse sælges i blandet tilstand. Ansøgning herom skal indeholde udførlig beskrivelse af det pågældende produkt.

Stk. 6. Hvis et kalkningsmiddel, bortset fra mergel, i markedsført tilstand indeholder over 20 pct. vand, skal vandindholdet deklareres i procent med det hele tal, der ligger nærmest over det med een decimal bestemte analyseresultat.

§ 19.§-link ↗

Hvis et jordforbedringsmiddel, der sælges efter vægt, deklareres med et indhold af plantenæringsstoffer, skal indholdet heraf bestemmes efter de for gødninger fastsatte analysemetoder.

Stk. 2. Deklarationen for plantenæringsstoffer i et jordforbedringsmiddel, der sælges efter vægt, skal være som for gødninger.

Stk. 3. Deklareres et jordforbedringsmiddel, der sælges efter vægt, med et indhold af andre næringsstoffer eller mikronæringsstoffer, er disse næringsstoffer omfattet af de i § 15, stk. 2, nr. 4 nævnte tolerancer. Hvis der deklareres et indhold af et eller flere hovednæringsstoffer, er tolerancen 1/20 for hvert af de deklarerede indhold.

§ 20.§-link ↗

Ved salg af sphagnum skal sælgeren give følgende oplysninger: 1) Oplysningen skal gives i umiddelbar tilknytning til og med samme typer som ordet sphagnum. a) For importerede varer: Varens oprindelsesland. b) For dansk producerede varer: Produktionsstedet. 2) Mængde i m3 (eller liter) i upresset tilstand, som brugsvolumen. 3) Findelingsgrad fin (0-20 mm), mellemfin (20-40 mm), grov (over 40 mm), usorteret, jf. stk. 4. Indholdet af de enkelte fraktioner kan angives i procent. 4) Indhold af renaske i tørstoffet, angivet i vægtprocent med een decimal. 5) pH-værdi med een decimal. Værdien angives som en nedre og en øvre grænseværdi, hvis forskel højst må være 1 enhed. 6) Omsætningsgrad, angivet i gram tørstof pr. liter vandmættet tørv, uden decimal. Angivelsen skal ske som en nedre og en øvre grænseværdi, hvis forskel højst må være 20 enheder. 7) Maksimalt indhold af sand, i vægtprocent af tørstoffet, angivet uden decimal.

Stk. 2. Ved salg af andre tørveprodukter end sphagnum skal sælgeren oplyse varens produktionssted og typebetegnelse (højmosetørv, lavmosetørv m.v.). Angivelsen af produktionsstedet skal ske i umiddelbar tilknytning til typebetegnelsen. Endvidere skal sælgeren give de i stk. 1, nr. 2-7, anførte oplysninger.

Stk. 3. Hvis et tørveprodukt sælges emballeret i rammer, betragtes varen som uemballeret, og de påbudte oplysninger skal gives på følgesedler.

Stk. 4. Betegnelsen fin må kun anvendes for tørveprodukter, der ved fremstillingen har passeret en sigte med en maskevidde på 20 mm. Betegnelsen mellemfin må kun anvendes for tørveprodukter, der ved fremstillingen er blevet tilbageholdt af en sigte med en maskevidde på 20 mm og har passeret en sigte med en maskevidde på 40 mm. Betegnelsen grov skal anvendes for tørveprodukter, der ved fremstillingen er blevet tilbageholdt af en sigte med en maskevidde på 40 mm. Betegnelsen usorteret skal anvendes for tørveprodukter, der ikke betegnes som foran anført.

Stk. 5. Indhold af plantenæringsstoffer i og egenskaber ved et tørveprodukt skal bestemmes efter de i § 24, stk. 2, anførte metoder.

Stk. 6. Såfremt et organisk jordforbedringsmiddel er tilsat et kalkningsmiddel, skal dettes form (f.eks. hydratkalk) eller geologiske oprindelse (f.eks. dolomitkalk, skrivekridt) angives. Den tilsatte mængde skal angives i kg. pr. m3 af produktet i upresset tilstand, med een decimal.

§ 21.§-link ↗

I denne bekendtgørelse forstås ved kompost et stabiliseret produkt, der er fremstillet udfra jordbrugets affaldsprodukter, husholdningsaffald eller andet egnet organisk materiale, og som har været underkastet en biologisk-teknisk behandling, hvorved det har mistet sin oprindelige karakter. Er saltkoncentrationen i produktet af en sådan størrelsesorden, og produktet af en sådan fysisk karakter, at det kan anvendes til direkte iplantning, kan det henføres til voksemedierne, jf. § 23.

Stk. 2. Ved salg af kompost skal sælgeren give følgende oplysninger: 1) a) For importerede varer: Varens oprindelsesland. b) For dansk producerede varer: Produktionssted. 2) Mængde i m3 (eller i liter) upresset tilstand som brugsvolumen. 3) Fremstillingsmåde (f.eks. mile, eller regnormekompostering). 4) Grundmateriale (f.eks. husholdningsaffald, svinegødning). 5) Tørstofindhold vægtprocent (+/- 5 enheder) 6) Askeindhold i tørstof vægtprocent (+/- 2 enheder) 7) Organisk stof i tørstof vægtprocent (+/- 3 enheder) 8) Totalkvælstof (N) g/liter (5 g interval) 9) Vandopl. kvælstof (N) g/liter (5 g interval) 10) Citratopl.fosfor (P) g/liter (5 g interval) 11) Vandopl. kalium (K) g/liter (5 g interval) 12) pH i vand (1 enhed) 13) Elektr. ledningsværdi Lv = (mS/cm) x 10

Stk. 3. Der kan gives oplysninger om en komposts indhold af andre næringsstoffer og af mikronæringsstoffer udtrykt i g eller mg pr. liter produkt.

§ 22.§-link ↗

Ved salg af jordforbedringsmidler, som ikke er kalkningsmidler, og som ikke er omfattet af § 20, stk. 1 eller stk. 2, og § 21, skal de i gødningslovens § 14, stk. 1 anførte oplysninger gives. Plantedirektoratet kan derudover bestemme, hvad der skal deklareres. Voksemedier

§ 23.§-link ↗

Den i gødningslovens § 17, stk. 1, nævnte tilføjelse om et voksemedies art skal angive voksemediets hovedbestanddel.

Stk. 2. Ved salg af voksemedium, der er baseret på sphagnum, skal sælgeren, udover de i gødningslovens § 17, stk. 1 og 2 krævede oplysninger, give følgende oplysninger: 1) a) For importerede varer: Varens oprindelsesland. b) For dansk producerede varer: Produktionsstedet. 2) Mængden i m3 (eller i liter) i upresset tilstand som brugsvolumen. 3) Findelingsgraden af grundmaterialet, fin (0-20 mm), mellemfin (20-40 mm), grov (over 40 mm), usorteret, jf. § 20, stk. 4. Indholdet af de enkelte fraktioner kan angives i procent. 4) Omsætningsgraden af grundmaterialet, angivet i gram tørstof pr. liter vandmættet tørv, uden decimal. Angivelsen skal ske som en nedre og en øvre grænseværdi, hvis forskel højst må være 20 enheder. 5) pH-værdien med een decimal. Værdien angives som en nedre og en øvre grænseværdi, hvis forskel højst må være 1 enhed. 6) Ledningsværdi med een decimal. Værdien angives som en nedre og en øvre grænseværdi, hvis forskel højst må være 2 enheder (mS/cm x 10). 7) Indholdet af hovednæringsstoffer og magnesium. Angivelsen af de enkelte næringsstoffer skal ske som en nedre og en øvre grænseværdi, hvis forskel højst må være, for: Enhed a) Nitratværdi: 40 enheder. (mg NO3/100 ml). b) Fosforværdi: 20 enheder. (3 mg P/1000 ml). c) Kaliumværdi: 20 enheder. (mg K/100 ml). d) Magnesiumværdi: 15 enheder. (mg Mg/100 ml). 8) Tilsat mængde af mikronæringsstoffer, for hvert enkelt stof i gram pr. m3, med højst en decimal. 9) Calciumtal uden decimal. Angivet som en mindsteværdi. (mg Ca/ 100 g).

Stk. 3. Ved salg af voksemedier, der er baseret på andet organisk materiale end sphagnum, skal sælgeren, udover det i gødningslovens § 17, stk. 1 og 2 anførte, give de i stk. 2, nr. 1a, 1b, 2, 3 og 5 til 9 anførte oplysninger. Hidrører et indhold af mikronæringsstoffer naturligt fra voksemediets grundbestanddele, skal mængderne af disse bestemmes efter Fælles arbejdsmetoder for jordbundsanalyser. De således bestemte indhold skal deklareres i stedet for de foran under nr. 8 nævnte.

Stk. 4. Såfremt et voksemedium er tilsat et kalkningsmiddel, skal dettes form (f.eks. hydratkalk) eller geologisk oprindelse (f.eks. dolomitkalk eller skrivekridt) angives. Den tilsatte mængde skal angives i kg. pr. m3 af produktet i upresset tilstand, med een decimal.

Stk. 5. Ved salg af voksemedier, der er baseret på andre stoffer end de i stk. 2 og 3 nævnte, skal de i gødningslovens § 17, stk. 1 og 2, anførte oplysninger gives. Plantedirektoratet kan derudover bestemme, hvad der skal deklareres.

Stk. 6. Et produkt må kun sælges som voksemedium, når ledningsværdien (Lv) er mindre end 7. Er ledningsværdien højere end 7 henføres produktet under reglerne i § 21 eller § 22.

Stk. 7. Den måde og den form, hvorpå hovednæringsstoffer, andre næringsstoffer og mikronæringsstoffer er tilført, skal anføres, (eksempelvis »Påsprøjtet som gødningsopløsning« eller »Iblandet som fast gødning«). Analysemetoder og autoriserede laboratorier

§ 24.§-link ↗

Bestemmelsen af indhold i og egenskaber ved de af gødningsloven omfattede varer, skal ske efter de af Plantedirektoratet autoriserede metoder.

Stk. 2. Fælles arbejdsmetoder for jordbundsanalyser skal anvendes for så vidt angår de i § 20, stk. 1, nr. 5, § 21, stk. 2, nr. 12 og 13 og § 23, stk. 2, nr. 5, 6, 7 og 9, og stk. 3, 2. og 3. punktum, nævnte egenskaber eller indhold. Hvor en kulturkontrolmetode for gartnerijord findes, skal denne anvendes.

Stk. 3. Metoderne til bestemmelse af om de i bilag 4 fastsatte karakteristika og grænseværdier for ren ammoniumnitratgødning med højt kvælstofindhold er overholdt, fastsættes af Plantedirektoratet. Analyse af karakteristiska og grænser i henhold til bilag 4 kan alene foretages af Plantedirektoratet. Gennemførelse af den i bilag 5 nævnte detonationsprøve kan alene foretages på foranledning af Plantedirektoratet.

Stk. 4. Hvor kemisk-tekniske forhold taler derfor, kan Plantedirektoratet tillade anvendelse af andre analyseforskrifter end de under stk. 1 og 2 nævnte. Ansøgning herom indsendes til Plantedirektoratet indeholdende en udførlig begrundelse for ansøgningen. Eksemplar af de således godkendte metoder kan rekvireres hos Plantedirektoratet.

§ 25.§-link ↗

Tilsynet med de autoriserede laboratorier forestås af Landbrugsministeriets Tilsynsudvalg vedrørende de Autoriserede Laboratorier.

Stk. 2. Tilsynet udøves af en af udvalgets formand på dettes vegne antaget tilsynsførende efter derom af landbrugsministeren fastsatte regler. Tilsyn m.v.

§ 26.§-link ↗

Udtagning af prøver, som en køber ønsker undersøgt til konstatering af, om de af sælgeren givne oplysninger om varens indhold er rigtige, skal foregå efter de regler, der er angivet i et særligt skema til denne prøveudtagning. Skemaet kan fås hos Plantedirektoratet. Undersøgelsen skal foregå på et af de i henhold til gødningslovens § 19 autoriserede laboratorier.

§ 27.§-link ↗

Plantedirektoratet har mod legitimation adgang til virksomheder, der importerer, fremstiller eller sælger de af loven omfattede varer, og er berettiget til hos importør, producent, sælger eller forbruger at åbne emballager og udtage og til nærmere undersøgelse medtage prøver af varer, der er omfattet af loven. Hvor hele pakninger medtages, sker dette for producentens eller importørens regning. Der skal ydes Plantedirektoratet al fornøden oplysning og bistand ved dets tilsyn og prøveudtagning.

Stk. 2. Prøver, der udtages af Plantedirektoratet som led i kontrollen med lovens overholdelse, skal udtages efter metoder, der fastsættes af Plantedirektoratetet.

§ 28.§-link ↗

Udgifterne ved det i gødningslovens § 21, stk. 3, nævnte tilsyn dækkes ved afgifter, der af Plantedirektoratet for hvert finansår pålignes producenter og importører af de af loven omfattede varer.

Stk. 2. Afgifterne, der erlægges for et finansår ad gangen, fastsættes dels som en grundafgift på 1.000 kr. pr. anmeldt vare, dels som en mængdeafgift beregnet på grundlag af størrelse af produktion og import i det senest afsluttede gødningsår. (1. juli - 30. juni), jf. § 8. Mængdeafgiften betales efter følgende takster, hvortil lægges almindelig omsætningsafgift: øre/ton (m3) 1) Gødninger (minus ren ammoniumnitrat) 20 2) Ren ammoniumnitratgødning 30 3) Komposteringspræparater 15 4) Kalkningsmidler uden plantenæringsstoffer 5 5) Kalkningsmidler med plantenæringsstoffer 15 6) Jordforbedringsmidler efter vægt 15 7) Jordforbedringsmidler efter volumen uden plantenæringsstoffer 10 8) Jordforbedringsmidler incl. kompost efter volumen med plantenæringsstoffer 20 9) Voksemedier 25

Stk. 3. Omkostningerne ved gennemførelse af de i § 16, stk. 6 og 7, nævnte detonerbarhedsprøver kan af Plantedirektoratet pålægges importøren eller producenten efter følgende skala: 1) 100 tons eller mindre/parti: 1 detonerbarhedsprøve/parti. 2) mellem 100 og 500 tons/parti: 2 detonerbarhedsprøve/parti. 3) For hver efterfølgende 500 tons/parti: 1 detonerbarhedsprøve.

Stk. 4. De i stk. 2 anførte mængdeafgifter skal dog ikke betales af en her i landet fremstillet vare i det omfang, der allerede er betalt afgift af varernes enkelte bestanddele.

Stk. 5. Såfremt Plantedirektoratets udgifter i det enkelte finansår ikke dækkes af de i stk. 2 og stk. 7 nævnte afgifter, fordeles det manglende beløb forholdsmæssigt på de afgiftspligtige virksomheder efter de i henhold til reglerne i stk. 2 pålignede beløb. Et eventuelt overskydende beløb fordeles tilsvarende. Afgiftsbeløbene forfalder til betaling den 1. december.

Stk. 6. Producenter, der i henhold til § 7, stk. 2, er fritaget for anmeldelsespligt, er ikke omfattet af den i nærværende paragraf omtalte afgiftspligt.

Stk. 7. Producenter eller importører, der vil påbegynde markedsføring af en vare, der er omfattet af gødningslovens bestemmelser, skal samtidig med den i lovens § 8 forskrevne anmeldelse indbetale en anmeldelsesafgift på 1.000 kr. Straffebestemmelser

§ 29.§-link ↗

Overtrædelse af § 6, stk. 2, 3 og stk. 4, § 7, stk. 1, § 8, stk. 1, § 9, stk. 5, § 10, stk. 1 og 2, stk. 4, sidste punktum, stk. 6-11, §§ 11-14, §§ 16 og 17, § 18, stk. 1, 3 og stk. 6, §§ 19 og 20, § 21, stk. 2, § 23, § 24, stk. 1 og 2, og § 27, stk. 1, 3. punktum, straffes med bøde.

Stk. 2. På samme måde straffes den, der undlader at efterkomme påbud, der udstedes i medfør af denne bekendtgørelse. Ikrafttrædelse m.v.

§ 30.§-link ↗

Denne bekendtgørelse træder i kraft den 18. januar 1991.

Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 867 af 20. december 1988.