§ 1.§-link ↗
Bestemmelsen i varemærkelovens § 28, stk. 1, finder ikke anvendelse på erhvervsdrivende, der er hjemmehørende i lande, der har tiltrådt Pariserkonventionen af 20. marts 1983 om beskyttelse af industriel ejendomsret som revideret i Lissabon den 31. oktober 1958 eller som revideret i Stockholm den 14. juli 1974 for så vidt angår artikel 1-12, eller hjemmehørende i Brasilien, De Britiske Kolonier og Besiddelser, Canada, Chile, Fiji, Indien og Island.
§ 2.§-link ↗
Bestemmelsen i fællesmærkelovens § 2, jf. varemærkelovens § 28, stk. 1, finder ikke anvendelse på foreninger af erhvervsdrivende, offentlige myndigheder, stiftelser, eller andre juridiske personer, organisationer eller sammenslutninger, der er hjemmehørende i lande, der har tiltrådt Pariserkonventionen af 20. marts 1883 om beskyttelse af industriel ejendomsret som revideret i Lissabon den 31. oktober 1958 eller som revideret i Stockholm den 14. juli 1974 for så vidt angår artikel 1-12, eller hjemmehørende i De Britiske Kolonier og Besiddelser, Canada og Fiji.
§ 3.§-link ↗
Denne bekendtgørelse træder i kraft den 1. februar 1991.
Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 175 af 8. april 1981 om anmeldelse af varemærker og fællesmærker for erhvervsdrivende m.v. hjemmehørende i visse fremmede stater ophæves.