Bekendtgørelse nr. 10 · 1991

Historisk

Bekendtgørelse om affaldsforbrændingsanlæg

Bekendtgørelse om affaldsforbrændingsanlæg

Dokumentdato: 4. jan. 1991Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Bekendtgørelsen omfatter anlæg til forbrænding af husholdnings- og erhvervsaffald, jf. punkt G. 1. i bilaget til loven.

§ 2.§-link ↗

Ved meddelelsen af godkendelser efter lovens kap. 5 af de i § 1 nævnte anlæg skal godkendelsesmyndigheden lægge de grænseværdier, andre krav og målemetoder, der er optaget som bilag til denne bekendtgørelse, til grund.

Stk. 2. Godkendelsesmyndigheden fastsætter vilkår om andre forhold end dem, der er nævnt i bilaget, jf. lovens § 41.

§ 3.§-link ↗

Godkendelsesmyndigheden kan ændre vilkårene i godkendelsen hvert 4. år, jf. mbl. § 44, stk. 6.

§ 4.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. februar 1991 og finder anvendelse på forbrændingsanlæg, med hensyn til hvilke der træffes afgørelse i 1. instans om godkendelse af etablering, udvidelse eller ændring efter denne dato. Tilsvarende gælder afgørelser om revision eller fornyelse af godkendelser, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Afgørelser om godkendelse, der er truffet inden bekendtgørelsens ikrafttræden, bevarer deres gyldighed, indtil der træffes ny afgørelse efter loven eller denne bekendtgørelse dog senest indtil 30. november 1995.

Stk. 3. Fra bekendtgørelsens ikrafttræden ophæves Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 783 af 10. december 1987 om adgang til at foretage indgreb efter mbl. § 44, stk. 4 og 5, over for godkendte affaldsforbrændingsanlæg.