Bekendtgørelse nr. 779 · 1990

Historisk

Bekendtgørelse om faktureringsregler for bogførings-, regnskabs- og revisionsvirksomhed og dermed ligestillet virksomhed

Bekendtgørelse om faktureringsregler for bogførings-, regnskabs- og revisionsvirksomhed og dermed ligestillet virksomhed

Dokumentdato: 21. nov. 1990Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Bestemmelserne i denne bekendtgørelse gælder for bogførings-, regnskabs- og revisionsvirksomhed og dermed ligestillet virksomhed udført efter regning.

§ 2.§-link ↗

Virksomheder, der udfører arbejde som anført i § 1, skal udfærdige faktura herfor i overensstemmelse med bestemmelserne i § 3.

§ 3.§-link ↗

Fakturaen skal indeholde følgende oplysninger: 1) Angivelse af den regnskabsperiode, som fakturaen omfatter. 2) I mangel af en konkret regnskabsperiode angives det tidsrum, hvori det faktiske arbejde er udført. 3) En beskrivelse af det udførte arbejde opdelt på hovedbestanddele, såsom regnskabsmæssig assistance, revision, bogføring, budgettering, økonomisk rådgivning og skattemæssig assistance. 4) Det endelige fakturabeløb eksklusive moms skal være opdelt på de anførte hovedbestanddele.

§ 4.§-link ↗

For arbejde omfattet af § 1 skal føres et time-sagsregnskab, der sikrer, at de i § 3 anførte oplysninger kan angives.

Stk. 2. Time-sagsregnskabet skal indeholde oplysninger om antal anvendte timer inden for hver medarbejderkategori med angivelse af de enkelte timesatser. Såfremt der herudover indregnes tillæg for EDB, forbrug af materialer, transportudgifter og lign., skal disse ligeledes fremgå særskilt.

Stk. 3. Såfremt de i § 3 anførte oplysninger af klienten ikke anses for tilstrækkelige, kan fakturabeløbet begæres specificeret i overensstemmelse med stk. 2.

§ 5.§-link ↗

Overtrædelse af foranstående bestemmelser straffes med bøde.

§ 6.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1991, og samtidig ophæves Monopoltilsynets bekendtgørelse MT nr. 2-83 af 16. juni 1983 om faktureringsregler for bogførings-, regnskabs- og revisionsvirksomhed og dermed ligestillet virksomhed.