Bekendtgørelse nr. 777 · 1990

Gældende

Bekendtgørelse om udvidelse af den kommunale tjenestemandsrets kompetence

Bekendtgørelse om udvidelse af den kommunale tjenestemandsrets kompetence

Dokumentdato: 20. nov. 1990Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Den kommunale tjenestemandsret behandler, ud over de sager, der er nævnt i lovens § 2, stk. 1, følgende sager: 1) Sager om kollektiv overtrædelse af bestemmelser svarende til § 10 i lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken, som er begået af andet personale, der er ansat på tjenestemandslignende vilkår i kommuner, amtskommuner og kommunale fællesskaber. 2) Sager om overtrædelse eller fortolkning af a) aftaler om løn- og andre ansættelsesvilkår for kommunale tjenestemænd og tjestemandslignende ansatte, b) sådanne kommunalbestyrelses- eller amtsrådsbeslutninger om løn~ og andre ansættelsesvilkår for tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte, som efter tjenestemandsvedtægterne og -regulativerne træder i stedet for aftaler, samt c) reglementsbestemmelser om løn- og andre ansættelsesvilkår for reglementsansat personale ved kommunale og amtskommunale dag- og døgninstitutioner og ved selvejende dag- og døgninstitutioner, som kommunalbestyrelser og amtsråd har indgået driftsoverenskomst med.

Stk. 2. Ved personale ansat på tjenestemandslignende vilkår (tjenestemandslignende ansatte) forstås i denne bekendtgørelse: 1) Læreruddannede timelærere, vakancevikarer og faste vikarer i Københavns kommunale skolevæsen. 2) Fast ansatte, budgetmæssigt lønnede medarbejdere i Københavns Kommune. 3) Medarbejdere i andre kommuner og amtskommuner og i kommunale fællesskaber, ansat på tilsvarende vilkår som de medarbejdere, der er nævnt i nr. 2. 4) Andre ikke-overenskomstansatte medarbejdere i kommuner, amtskommuner og kommunale fællesskaber, der ved aftale er omfattet af bestemmelser svarende til § 10 i lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken.

§ 2.§-link ↗

Sager, som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 2, kan anlægges af og mod de i lovens § 1, stk. 3, nævnte kommunale sammenslutninger og kommunalbestyrelser eller de i lovens § 1, stk. 4, og § 2, stk. 5, nævnte personaleorganisationer.

§ 3.§-link ↗

Uanset bestemmelsen i lovens § 2, stk. 3, kan en tjenestemand, en reglementsansat og en tjenestemandslignende ansat anlægge sag ved de almindelige domstole, når vedkommende personaleorganisation har afslået at indbringe en sag som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 2, for tjenestemandsretten. En sådan sag skal anlægges inden 6 måneder efter, at den ansatte har modtaget meddelelse om den endelige administrative afgørelse, eller sagen er afvist af personaleorganisationen eller tjenestemandsretten.

§ 4.§-link ↗

Kommuner, amtskommuner, kommunale fællesskaber, selvejende dag- og døgninstitutioner, som kommunalbestyrelser og amtsråd har indgået driftsoverenskomst med, de i lovens § 1, stk. 3, nævnte kommunale sammenslutninger og de i lovens § 1, stk. 4, og § 2, stk. 5, nævnte personaleorganisationer, kan af tjenestemandsretten ikendes bod for overtrædelser som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 2. Boden tilfalder den, der har anlagt sagen.

§ 5.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. december 1990.