§ 1.§-link ↗
Denne bekendtgørelse finder anvendelse på afgørelser om aktindsigt i henhold til forvaltningsloven og lov om offentlighed i forvaltningen, der træffes i forbindelse med en sag, hvor Landsskatteretten i henhold til skattestyrelsesloven kan træffe endelig administrativ afgørelse.
§ 2.§-link ↗
Afgørelser, der træffes af en kommunal skattemyndighed, et skatteankenævn, et vurderingsråd eller et skyldråd, kan påklages til Told- og Skattestyrelsen.
Stk. 2. Afgørelser, der træffes af Told- og Skattestyrelsen eller Ligningsrådet, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
§ 3.§-link ↗
Bekendtgørelsen har virkning for klager, der indgives den 1. oktober 1990 eller senere.
Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 865 af 11. december 1986 om påklage af lignings- og vurderingsmyndighedernes afgørelser om aktindsigt i henhold til forvaltningsloven og lov om offentlighed i forvaltningen ophæves. Afgørelser, der er truffet af et skatteråd inden 1. oktober 1990, kan påklages til Told- og Skattestyrelsen.