§ 1.§-link ↗
Følgende opgaver i henhold til lov om affaldsdepoter udøves af amtsrådene samt Københavns og Frederiksberg kommununalbestyrelser: 1) Meddelelse af tilladelse efter § 5, stk. 3, til at ejeren af en ejendom, der er registreret som affaldsdepot, jf. § 4, kan iværksætte afværgeforanstaltninger, som er nævnt i § 5, stk. 2. 2) Afgørelse efter § 17, stk. 1, om frigivelse af et affaldsdepot til en nærmere fastsat anvendelse, efter at der er foretaget de i § 5, stk. 2 nævnte undersøgelser og afværgeforanstaltninger og drift af afværgeforanstaltninger. 3) Afgørelse efter § 17, stk. 3 om, at et affaldsdepot kan udgå af registreringen, efter at der er foretaget de undersøgelser og afværgeforanstaltninger, der er nævnt i § 5, stk. 2.
§ 2.§-link ↗
Afgørelser, der er truffet af amtsrådene samt Københavns og Frederiksberg kommunalbestyrelser i henhold til bekendtgørelsen, kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed eller miljøministeren.
§ 3.§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 1990.