Bekendtgørelse nr. 553 · 1990

Historisk

Bekendtgørelse om klageadgang til Undervisnings- og Forskningsministeriet med hensyn til visse afgørelser truffet af kommunalbestyrelser vedrørende det kommunale skolevæsen

Bekendtgørelse om klageadgang til Undervisnings- og Forskningsministeriet med hensyn til visse afgørelser truffet af kommunalbestyrelser vedrørende det kommunale skolevæsen

Dokumentdato: 24. jul. 1990Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Uanset bestemmelsen i § 43 a, stk. 2, 1. pkt., i folkeskoleloven kan kommunalbestyrelsens afgørelser i sager vedrørende det kommunale skolevæsen indbringes for Undervisnings og Forskningsministeriet, når det drejer sig om sager om følgende forhold: 1) Normering og klassificering af stillinger, herunder funktion og kombinationsbeskæftigelse, 2) ansættelse og afskedigelse, herunder disciplinære forhold, 3) tjenestetid, herunder tjenestefrihed, 4) overtimebetaling/afspadsering, 5) videreuddannelse, 6) tjeneste- og lejeboliger samt flyttegodtgørelse, 7) ferie samt sygdom og andet tilsvarende fravær, 8) ulempegodtgørelse, befordringsgodtgørelse samt ATP, 9) lønforskud og lønforskrivninger, 10) kommunale løntillæg samt 11) sager der i øvrigt er omfattet af tjenestemandsorganisationernes aftale- og forhandlingsret, jf. tjenestemandslovens kap. 10 og hovedaftale af 27. oktober 1969 mellem ministeren for Statens Lønnings- og Pensionsvæsen og statstjenestemændenes centralorganisationer.

Stk. 2. Med henblik på at vejlede om klageadgang kan en kommunalbestyrelse, før den træffer afgørelse i en sag vedrørende det kommunale skolevæsen, forelægge Undervisnings- og Forskningsministeriet spørgsmålet, om der efter denne bekendtgørelse er adgang til at klage til ministeriet over kommunalbestyrelsens afgørelse.

§ 2.§-link ↗

Fristen for klage over kommunalbestyrelsens afgørelser er 4 uger fra den dag, hvor kommunalbestyrelsens afgørelse er meddelt de pågældende myndigheder, organisationer eller personer, som afgørelsen angår.

§ 3.§-link ↗

Bekendtgørelsen har virkning for afgørelser efter § 1 truffet af en kommunalbestyrelse den 1. august 1990 eller senere.