Bekendtgørelse nr. 540 · 1990

Historisk

Bekendtgørelse om bygningsdrift

Bekendtgørelse om bygningsdrift

Dokumentdato: 18. jul. 1990Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Bekendtgørelsen gælder for byggeri, der er omfattet af Byggeskadefonden, jf. § 62 b i lov om boligbyggeri.

§ 2.§-link ↗

Bygningsdrift skal gennemføres således, at byggeriet i overensstemmelse med god driftskik opfylder sine funktioner og fremtræder i forsvarlig stand.

§ 3.§-link ↗

Bygningsdrift omfatter forsyning, renhold, vedligehold, pasning og overvågning af byggeriet og dettes installationer og friarealer.

§ 4.§-link ↗

Bygningsejeren skal udarbejde og følge en plan for driften af byggeriet.

Stk. 2. Planen skal foreligge ved byggeriets overgang fra anlæg til drift (skæringsdatoen). Hvis byggeriet overdrages inden denne dato, skal driftplanen udarbejdes af den oprindelige bygherre.

Stk. 3. Projektmateriale, dokumentation for udførelsen, driftinstrukser, brugsanvisninger og lignende, der danner grundlag for planen, skal til enhver tid findes i ajourført form hos bygningsejeren.

Stk. 4. Planen revideres efter behov af bygningsejeren, særlig med henblik på at modvirke skader i byggeriet.

§ 5.§-link ↗

I driftsplanen angives 1) de nødvendige driftaktiviteter, herunder driftrutiner, 2) tidspunkter for vedligeholdsarbejders udførelse under angivne forudsætninger om, hvilken vedligeholdstilstand byggeriet skal have, og hvornår bygningsdele og installationer påregnes udskiftet, og 3) de økonomiske ressourcer, der er nødvendige for at efterleve planen.

Stk. 2. Driften skal dokumenteres således, at der fremkommer en systematisk oversigt over planens gennemførelse.

§ 6.§-link ↗

Kommunalbestyrelsen påser som tilsynsmyndighed, at det almennyttige byggeri, ungdomsboliger, lette kollektivboliger og ældreboliger overholder reglerne i denne bekendtgørelse.

Stk. 2. For private andelsboliger påser kommunalbestyrelsen ved godkendelsen af den endelige anskaffelsessum ved byggeriets færdiggørelse, at driftplanen foreligger.

§ 7.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 1990.

Stk. 2. For byggerier, der har skæringsdato før den 1. januar 1991, jf. § 4, stk. 2, har bekendtgørelsen dog først virkning fra den 1. juli 1991, og driftplaner skal foreligge senest fra denne dato.